fredag den 31. december 2010

Håb for 2011

Mere Lykke
Mindre Løkke

søndag den 26. december 2010

Julefrokostfrustrationer

"Det kan vel ikke være så svært at tage nogle rejer ud og hælde dem op i en skål."
Nydelig, hundeluftende mobiltelefonsamtalende kvinde på gaden i Emdrup ca. kl.13 i dag.

tirsdag den 21. december 2010

Tirsdags Top 10 - Det ku' jeg li' i 2010

Jeg følger ikke nok med til at kunne lave en seriøs top 10 med yndlingsalbums fra 2010, men en liste med nye og ældre albums, der er blevet opdaget eller genopdaget kan det da blive til. I alfabetisk orden lyder den som følger:

Arcade Fire: "The Suburbs"
Et album, der er mindre dystert end gruppens forrige og sine steder endog ret poppet. Jeg synes, at det mere afslappede udtryk klæder dem.

David Bowie: Heroes
Jeg læste en bog om Bowies Berlin-albums, hvoraf Heroes jo er helt central og fandt den frem fra cd-reolen, hvor den havde stået og samlet støv. Albummet er mest kendt for det klassiske titelnummer, men især de sidste numre (vinypladens side 2) er flotte instrumentalnumre, og det allersidste nummer The secret life of Arabia, hvor Bowie igen synger, er en perle, der foregriber den kridhvide firserfunk.

Choir of Young Believers: This Is For The White In Your Eyes
Jeg fik aldrig købt albummet, da det udkom i 2008, selv om jeg godt kunne lide den ep, de inden da havde udsendt. Da jeg var inde og se Thomas Vinterbergs gode filmatisering af Submarino opdagede jeg, at åbningsnummeret fra albummet var den meget smukke musik, der kom til sidst i filmen... I øvrigt et godt soundtrack til en travetur i mit elskede Nordvest - hvor filmen forresten er optaget.

John Coltrane: My favorite Things:
En jazz-klassiker, senere begyndte Coltrane at syre temmelig meget ud, men det her er virkelig godt synes jeg, der ellers ikke er den store jazzmand.

Figurines: Figurines
Virkelig flot popmusik - med inspiration fra bl.a. Beach Boys og Beatles - fra danske Figurines, som dovne anmeldere kalder "indie".

Love Shop: Frelsens Hær
Glimrende sange og så kan jeg godt lide den lidt lettere tone på dette album, end man er vant til fra Love Shops side.

The National: High Violet
2010 blev året hvor jeg - ca. 5 år efter alle andre - opdagede hvillet fremragende band, The National er.

Saint Etienne: Tales from Turnpike House
Jeg var på sommerferie i London. Og en af stationerne på den linje, vi oftest kørte på hed noget med Turnpike, og så kom jeg i tanke om, at jeg jo havde en cd med den engelske popgruppe Saint Etienne, der netop hed noget med Turnpike. Albummet som udkom i 2005 er et fint lille koncept album, om folk der bor i forstaden, fandt jeg ud, da jeg kom hjem.

Niels Skousen: Lyt til din coach
Hæderligt album som helhed, og titelnummerets blanding af drilsk kulturkritik og en flot og lækker popsang er min personlige yndlingssang fra 2010.

The Walkmen: Lisbon
Jens Unmack (forsanger i Love Shop) har igennem flere år hypet The Walkmen på sin fremragende blog jensunmack.dk. Jeg har tidligere tjekket dem, men ikke været så begejstret, men Lisbon er en virkelig godt album med total uprætentiøs guitarrock med gode sange og en usædvanligt velsyngende sanger i front. Og så var undertegnede og T jo i øvrigt på en skøn bryllupsrejse til netop Lissabon...

søndag den 19. december 2010

Umage naboer

Tekster på to sammenhængende facadeskilte i Herlev:

KINA GRILL Begravelser

torsdag den 9. december 2010

Poetiske unge mænd

Her i eftermiddags, da jeg stod ved en hæveautomat inde i byen og var i gang med at hæve lidt kontanter, hørte jeg to stemmer tilhørende et par purunge mænd istemme følgende rap:
"Vi ryger meget hash/
du sutter meget pik"
Linjerne bekom dem så vel at rappe, at de nåede at øve nummeret et par gange, mens jeg ventede på, at min transaktion blev fuldført. Da jeg vendte mig om, var det jo naturligt at give dem et kompliment for den flotte og modne tekst. Og de unge gutter takkede og påstod, at rappen ville blive spillet i Boogie (et program, der sendes om eftermiddagen på DR1). Det ser vi frem til. Og kom forresten ikke og sig, at de unge ikke lærer noget i dansktimerne. For linjerne har jo helt klassiske versefødder, der skifter fint mellem tryksvage og trykstærke stavelser.

mandag den 6. december 2010

Forrygende formulering

Følgende forrygende flotte formulering står at læse i en nekrolog for en afdød hjemløs i det seneste nummer af hjemløseavisen Hus Forbi:
Han var et strålende eksempel på, at man sagtens kan være afholdt, selv om man ikke er afholdsmand.

fredag den 3. december 2010

mandag den 29. november 2010

Bysne

Meget sne fører en ganske anonym tilværelse på tagene rundt omkring i byen. Andet sne søger til gengæld opmærksomhed; det sætter sig mageligt og poserende til rette på byens bænke. Og så er der jo al den sne, hvis hårde skæbne det er at blive trådt fladt på fortovene og fx ende sine dage som en vandpyt på reposen uden for døren til vores lejlighed.

Og har man lyst til at læse en mere passioneret tekst om sne, kan jeg varmt anbefale Jens August Schades digt "Sne".

tirsdag den 23. november 2010

Julebryg

Min gode ven Ole har opfordret mig til at skrive et digt om julebryg. Og undertegenede opfylder med glæde ønsket:

JULEBRYG

Tung som dynen på et hotelværelse
et sted i provinsen
og tyk som sovsen
der serveres til hakkebøfferne
samme sted
skal bryggen være.
Skummet skal afgive guirlander på glasset
så bartenderen må arbejde over
for at få det rent
igen.

søndag den 21. november 2010

Søndag formiddag

Det er søndag formiddag, jeg hører Astrud Gilberto synge en doven bossanova og håber, at der senere på dagen kommer en gammel, og ikke alt for munter, dansk film i fjernsynet.

torsdag den 18. november 2010

Torsdags Top 3

Det er med stolthed, at jeg hermed kan præsensentere min skønne hustru, T, som gæsteblogger. T er en mester udi kagebagnings kunst, hendes repertoire er bredt og hun er selv sin egen største kritiker, men kagerne smager som oftest fremragende. Som kender har hun valgt at lave en række lister, opdelt efter forskellige kagetyper.

Flødekager:
1. Othellolagkage
2. Gåsebryst
3. Hindbær/chokofromagekage

Wienerbrød:
1. Kringel
2. Cremsnegl
3. Smørkage

Tørkager:
1. Magrethekage fra LaGlace
2. Nøddenougatmazarikage
3. Træstamme

Skærekager:
1. Drømmekage fra Brovst
2. Appelsinkage
3. Chokoladebrownies

Bløddej:
1. Brunsviger
2. Kanelstang
3. Berliner

Tærter:
1. Jordbærtærte
2. Italiensk chokoladetærte
3. Makrontærte med æbler og pecannødder

tirsdag den 16. november 2010

Udsat tirsdags top 3

Normalt er jeg ikke den store fan af diverse Facebookgrupper mod Pia Kjærsgaard og DF. Modstand fra alle os der ikke har noget imod at blive kaldt politisk korrekte, har kun gjort stærkere. Dagens happening med at at sende partiet hundredevis af citronmåner ser heldigvis ud til at have den rigtige effekt, nemlig af få DF til at fremstå som latterlige og smålige. Defor ville jeg også meget gerne, netop i dag, have præsenteret en tirsdags top 3, der omhandlede kager. Min hustru, T, skule være gæsteblogger, og hun er godt i gang med at lave ikke blot en, men adskillge top 3-liste over forskellige kagetyper, men arbejdet trækker ud (og desuden er hun ikke hjemme). Jeg håber at kunne præsentere den torsdag; allerede nu kan jeg dog afsløre at Citronmånen ikke vil være repræsenteret.

tirsdag den 9. november 2010

Tirsdags Top 10: Kendiskvalifikationer

Jeg læser i øjeblikket en bog med titlen I sandhedens tjeneste. Den er skrevet af den tidligere Se & Hør-jounalist Peer Kaae. Det er en velskrevet og underholdende og indimellem faktisk ganske varm skildring af de mennesker han mødte i sin tid på Se & Hør. Kaae begyndte på bladet i slutningen af 1980'erne, hvor kendisser primært var kongelige, skuespiller, grandprix-stjerner og ansatte på Danmarks Radio... Jeg er ikke helt færdig med bogen, men ser frem til at læse om, hvad Kaae mener om nutidens kendisser; begrebet er i hvert fald blevet meget udvidet med årene. Hermed nogle bud på hvilke kvalifikationer og egenskaber, der skal til for at blive kendt i 2010

1) Royal
De kongelige har særdeles meget til fælles med nutidens realitystjerner. De er kendte for at være kendte, og de skal konstant spille rollen sig som selv. Forskellen er blot, at de royale ikke selv har valgt deres skæbne, det burde de måske have lov til...

2) Skuespiller
Jeg forestiller mig, at dette folkefærd tilhører kendissernes åndslige aristokrati. De har således som oftest en reel uddannelse og tilmed en form for talent.

3) Ansat på tv eller radio
Også her har en del en reel, brugbar uddannelse fx som journalist. Dog lyder en del radioværter, som om de får penge for hvor mange ord, de kan nå at lukke ud. At deres omgang med det danske sprog er lemfældigt, og at de intet har på hjertet er kun en fordel.

4) Kriminel
Kræver for så vidt ingen uddannelsesmæssig baggrund, men et vist grad af mod. I nogle dele af branchen er våbenkendskab vigtigt, i andre dele er det en fordel at kunne imitere andres underskrifter. Har man været tilstrækkelig kriminel er der mulighed for at der kan blive skrevet biografier om en. Der er også rigelig mulighed for mediedækning fra både den serøse og kulørte del af pressen. Medvirken i realityshows vil utvivlsomt blive en kommende beskæftigelsesmulighed.

5) Danser
Kræver talent og en form for uddannelse. Der er i første omgang mulighed for at medvirke i Vild med Dans, og herefter er alle døre åbne.

6) Stripper
Kræver talent og et godt udseende. Og glem ikke at et af de første store reality-tv programmer på dansk tv var Stripperkongens piger!

7) Fotomodelaspirant
Kræver et fornufigt udseende og at man er ung. Der er mulighed for at deltage i diverse modelkonkurrencer på tv, og kan man lide at gå i badetøj og har man tilmed flair for intriger er deltagelse i selveste Paradise Hotel også en mulighed.

8) Single
Kræver jo for så vidt ikke andet end, at man er single og kan leve med at gå på date med et kamerahold i hælene. At være single giver mulighed for at deltage i diverse dating-programmer, hvoraf Singleliv, er en klassiker i min verden.

9) Sexolog
Kræver en form for uddannelse og at man kan lide at tale direkte om kønslivet (det er ikke noget for denne signatur...). Der er mulighed for at blive brevkasseredaktør og ekspert i tv's bedste sendetid.

10) Ung mor
Kræver at man er ung, fertil og har dyrket sex minimum én gang. God mulighed for at være hovedperson i en stribe afsnit af De unge mødre. Og så kan man komme i Se & Hør, eller Ude og Hjemme, hvis der ikke er så meget spræld i en.

onsdag den 3. november 2010

Taxabetroelser

Her i formiddags kørte jeg i embeds medfør en tur med taxa fra Valby til Frederiksborggade. Og sludderen med chaufføren bragte mig flere gange i følelsesmæssig affekt. Forklaring følger: Først kom vi til at snakke om hans forrige kunde. Det havde været en lang tur, der havde bragt 500 kr. i kassen. En mor skulle fragte sit barn til børnehave og sig selv hjem igen. Moderen var forfulgt af barnets voldelige far, og kunne/måtte derfor ikke benytte offentlige transportmidler. Faderen var araber eller tyrker. Muslim var han i hvert fald, og chaufførens konklusion var at danske piger ikke skulle gifte sig med sådan nogen. Jeg orkede ikke at diskutere emnet, men tænkte at der da vist også er mange pæredanske mænd, der jævnligt giver kæresten en rusketur af de helt forkerte.
Senere fortalte chaufføren mig, at han vågnede hver nat og gik ned i stuen og fik sig en sludder med sin kone, der sov i stuen med iltapparat, da hun havde cancer flere forskellige steder i kroppen. På fredag vil hun få at vide om der er nogen ide i fortsat at give hende kemo. Vi håber det bedste!

mandag den 1. november 2010

Nye venner

For et par dage siden opdagede jeg, at der var tilføjet en ny læser til min eksklusive "faste læser"- skare. Det viste sig en pige ved navn Jeanett, der blogger under navnet Fairy Unleashed. Hun beskriver sig selv som "evighedssingle, supermor og attentionwhore". Jeanetts blog er en meget ærlig størrelse (således skrevet ud fra mottoet "Der bliver ikke lagt fingre imellem"), når hun skriver om at gå på Nupokur og om sin karriere som nøgenmodel... Hendes verden er ret langt fra min, men det er jo netop det, der er så fedt ved denneher bloggerkultur. At vi møder mennesker, vi måske ikke havde stødt på i den virkelige verden.

fredag den 29. oktober 2010

Forsinket Torsdags Top 10

I anledning af af at Love Shop på mandag udsender et nyt album, kommer hermed en top 10 over mine Love Shop-favoritter. Det var ikke ligefrem nemt at vælge, og lavede jeg listen i morgen, ville den sikkert se lidt anderledes ud. Har i øvrigt valgt at se bort fra hvad jeg har hørt fra det nye album (men det har lydt godt).
Det giver ikke rigtig mening for mig at prioritere, så listen bliver i kronologisk rækkefølge:

1. I dag så bedre ud i går
2. En nat blir det sommer
3. 21
4. Hun er stadigvæk en lille pige
5. Himlen vil briste
6. Aluminium Go
7. Hvorhen, hvordan, hvornår
8. Bellavista sol
9. Alle har en drøm at befri
10. Nordlys
---
Boblere: Øjne jeg aldrig har set, Min Elvis, Yugo Star, Birgittelyst, Fremmedlegionær, Carpenters, og man ku blive ved...

tirsdag den 19. oktober 2010

Tirsdags Top 3

Emne: Ting, jeg ikke lige ved, hvad jeg skal mene om

1) Sort Sols turné i 2011
2) Det faktum at jeg så det meste af Amalies Verden på Tv3 i går
3) At jeg har vænnet mig til at spise grovpasta

mandag den 18. oktober 2010

Undskyld

- dedikeret til Helle, Lene, Ole m.fl.

Undskyld, kære hustru, fordi jeg har spist alle kammerjunkerne. Og undskylde for den gang, hvor jeg gabte indiskret hele aftenen, da vi var til middagsselskab hos nogle af dine venner, som jeg aldrig havde mødt før.
Undskyld til dig storebror, fordi jeg drak mig sanseløst beruset til dit bryllup.
Undskyld til alle de mænd, hvis kærester jeg har kysset.
Undskyld til alle de mennesker, jeg har bagtalt.
Undskyld til det danske folkestyre, fordi jeg var for doven til at stemme ved folketingsvalget i 1994.
Undskyld til skattevæsnet for den gang jeg arbejdede sort, da jeg læste lektier med en ordblind pige i Vanløse.
Undskyld, undskyld, undskyld.

mandag den 11. oktober 2010

Far & søn

Da jeg var på besøg hos min storebror her i weekenden opdagede jeg på hans bogreol en roman med titlen Et ordentligt menneske. Bogen var skrevet af Rolf Bagger. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om Rolf mon har sendt et eksemplar til sin søn, så han har lidt læsestof til de lange, og formodentlig, ensomme efterårsaftner. Sønnen hedder Stein.

mandag den 4. oktober 2010

Højtlæsning (hyldest til Helle)

Det er hyggeligt at læse bøger højt. Vi gør det bare for sjældent. Men når det sker, er det som regel Helle Helles romaner, der er på programmet. Og det skyldes den simple grund, at de er så sindssygt gode at læse højt... Men hvorfor så det, må man jo selvfølgelig spørge sig selv?

1: Helle holder sig fra at kede læseren ved at bruge en masse tillægsord.
2: Persongalleriet er overskueligt.
3: Historien er fundamentalt spændende; personerne lever på overfladen nogen meget stilfærdige liv, men de gør ofte irrationelle ting.
4: Man får lyst til at sludre om personernes bevæggrunde for at de gør, som de gør.
5: Kapitlerne er ikke for lange.

mandag den 27. september 2010

Den kreative klasse i NV

Som jeg står der
i køen i Fakta
med min blok parmasan
og de andre kunder køber
discountsodavand, krydderboller,
helt igennem uøkologisk mælk
og Brutalispilsner på dåse
føler jeg mig som
den sidste overlevende fra
den kreative klasse.

søndag den 26. september 2010

Undskyldning til Nordbrandt

Jeg sidder i lænestolen og lytter til hvad ipod'en nu finder på at spille, imens jeg læser en digtsamling af Henrik Nordbrandt og samtidig følger med i en sekundaliga-fodboldkamp.

Jeg tænker, at Nordbrandt skikkert vil føle sig i rigtig dårligt selskab. Jeg kunne ikke forestille mig andet end, at han HADER fodbold, og musikken i ipod'en er bl.a. Beatles, som han sikkert synes er dybt latterlige. Undskyld, Henrik! Og tak for digtene om død, hav og ord. De vandt en kneben sejr over AGF vs. HB Køge.

onsdag den 22. september 2010

Tur til Irma

En kvinde sidder på en trappesten lige ved lyskrydset, hvor Birkedommervej krydser Tomgårdsvej. Hun får sig en Maribo pilsner og snakker i mobiltelefon. Personen i den anden ende af røret er i problemer, kan man forstå. "Du er ved at blive syg af stress, du havde det også af helvede til, da du skulle på arbejde i morges", siger hun. Det er Mesteren, der åbenbart presser kvindens samtalepartner, fremgår det.
Ovre i Irma er der tilbud på toiletpapir. Jeg slår til.

søndag den 19. september 2010

Digt med

"Det er efterår, og digterne er glade..."

Fandt på denne, synes jeg selv, ok åbningslinje til et lille digt. Kan dog ikke rigtig komme videre - mit poetiske talent er jo af begrænset størrelse. Men måske har du, kære læser lyst til at skrive videre?

torsdag den 9. september 2010

Koncentreret krise

Det kan næppe undre dem, der ynder at kalde mit elskede NV for Nordværst eller Nordlædervest, at der henne ved siden af Irma på Smedetoften ligger en institution med navnet Center for Krisecentre.

søndag den 5. september 2010

Lørdag i Tivoli

Nærmest hele Danmark er i Tivoli: Dennis Rommedahl, tidligere folketingsmedlem, Jann Sjursen og lille Kian ledsaget af forældre og bedstefar. De tre sidstnævnte er behørigt tatovorede. Kian er det så vidt jeg kan se ikke endnu...

onsdag den 1. september 2010

Torsdags Top 10

I mit barndomshjem snurrede Beatles jævnligt på den, allerede dengang, bedagede B&O-grammofon. Og jeg går i dag rundt og bilder mig ind, at min glæde ved musik blev grundlagt af at have fået en masse dybt originale popsange ind med sutteflasken. Det har netop været en kåring af de 100 bedste Beatles-sange i magasinet Rolling Stones. Her nøjes jeg med en top 10 i uprioriteret rækkefølge, hvor der sandsynligvis er overvægt af sange fra de albums vi hørte i barndomshjemmet.

Dear prudence
Here comes the sun
Here, there and everywhere
If I needed someone
I'm only sleeping
Magical Mystery Tour
Martha, my dear
Strawberry fields forever
She said, she said
Ticket to ride (favoritsangen da jeg var 7 år)

lørdag den 21. august 2010

Næste blog

Måske har du lagt mærke til, at der oppe i venstre side af skærmbilledet på denne, og alle andre blogspot-blogs, er en knap, med titlen: Næste blog. Med et tryk på denne knap bliver man kastet spændende steder hen. Fra min egen blog førte et tryk på Næste blog en overgang altid hen til Roskilde Baptistkirkes blog...

For nylig prøvede jeg at se hvor Næste blog fra min gode ven Søren G's blog (sgehlert.blogspot.com) førte hen. Og så havnede jeg pludselig i det ene kvinde/moder univers efter det andet. Jeg stødte på Bettys fertilitetsblog (!), en blog lavet for at mindes et dødfødt barn og en hel masse andre blogs, hvor mødre har lagt billeder ud af fx deres lille Laurits, der spiser pommes fritter nede på det lokale torv eller lille Luna, der plukker jordbær i mormors have. En genrebetegnelse stødte jeg også på, en af bloggeren skrev nemlig, at det hun havde gang i var en såkaldt "husmoderblog". Bvadrrr har jeg instinktivt tænkt, når jeg har læst disse blogs. Jeg har følt mig intimideret (og, ja, jeg kunne/kan selvfølgelig bare lade være med at kikke med!) og har samtidig tænkt, at det da var et latterligt emne at blogge om, hvad kan folks snottede unger rage andre mennesker? Men jeg kan jo se, at disse blogs har masser af læsere, og objektivt set er børn og ikke mindst barnløshed for mange mennesker et betydeligt mere vedkommende emne, end mine reportager om, hvad de lokale drukmåse går rundt og mumler på gaden.

tirsdag den 10. august 2010

Tirsdags Top 10

Det er svært ikke at finde U2 i almindelighed, og forsanger Bono i særdeleshed, patetiske og dobbeltmoralske. Jeg mener, hvad f.... ligner det, at prædike om et bedre miljø og samtidig tage på monsterlange turneer, hvor der flyves og køres i lastbiler og limo'er til den store guldmedalje.
Men det er ikke svært at holde af deres musik. Bono har en - i ordets bedste betydning - stor stemme. Og The Edge er i min bog i fuldstændig fantastisk guitarist. Modsat så mange andre guitarhelte går han helt udenom blærede soloer og har til gengæld udviklet sin helt egen sound, der ofte kopieres men ikke overgås... Som regel synes jeg, at U2 er allerbedst i deres up-tempo numre. Så i anledning af de kommende koncerter på et østjysk stadion er her en på alle måder hurtig top 10, i kronologisk rækkefølge:

I will follow
Gloria
New years day
Two hearts beat as one
A sort of homecoming
In God's country
Even better than the real thing
Until the end of the world
Beautiful day
Vertigo

lørdag den 7. august 2010

Folkemode

Tatoveringer overalt: Spindelvæv i hovedbunden, en stregkode i nakken, et bogstav på halsen, drager på armene, en blomst på skulderen, den nye kærestes navn på lænden, Brøndby IF's logo på benet, en slange på foden.
Tatoveringer i køen i Fakta, i undergrunden i London, på en restaurant i Korsør.

Det eneste sted i hele verden, hvor jeg i denne sommer ikke har spottet én eneste tatovering, er på baren Bio Bistro i Tisvildeleje. Men jeg har nu også altid synes, at Tisvildeleje var sådane et pænt sted, hvor der kun kom civiliserede mennesker...

mandag den 2. august 2010

Professoren fra Ålekistevej del ll

Da jeg i går var ude at cykle og alligevel var på de kanter, måtte jeg altså en tur forbi Ålekistevej 231 for at se præcis, hvor Professor Adams har til huse. Det kune jo være, at jeg havde gjort ham uret, og at han havde til huse i et større palæ.
Det viste sig, at der på adressen lå et et treplans hus i rødstenstegl, der lignede noget, der var opført en gang i 1950'erne. Man ville umiddelbart tro, at der boede en eller måske to familier i huset, men når man kom helt tæt på, viste det sig, at der udenfor vel var en 6-8 postkasser. Og der var rent ud sagt et mindre spektakel inden fra huset. Da jeg stod i gruset ude foran huset og kastede lange blikke henimod postkasserne for at se om også Professor Adams havde én, kom en kvinde, af det der vist hedder afroamerikansk afstamning, ud af døren og spurgte "What are you doing". Jeg mumlede et eller andet og skyndte mig at komme afsted. Havde ikke rigtig lyst til at afsløre mit sande ærinde... Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at Professor Adams må have svært ved at få arbejdsro under sine clairvoyante seancer. Til gengæld må jeg give Professor Adams, at oplysningen om de gode offentlige transportmidler er 100% korrekt. Således kan man efter være blevet kureret for sin impotens tage bussen lige ude foran gadedøren og direkte til Rådhuspladsen og lave løjer.

Nok om Profesor Adams i denne omgang. Men kan læsere bidrage med yderligere detataljer er kommentarer mere end velkomne.

lørdag den 31. juli 2010

I går

Det er fortsat sommer i Nordvest. Og samtidig fredag, lønningsdag og udbetalingsdag af diverse sociale ydelser. Hvis vejret havde været en smule bedre, var 2400 nu omdannet til ét stort udendørs værsthus. Her ved 20.30-tiden om aftenen vender heldagsbranderter med på en gang målrettede og vaklende skridt snuden hjemad, mens de mere udholdende går forsigt hjem fra kioskerne med klirrende og raslende poser med flydende livsnødvendigheder.

tirsdag den 27. juli 2010

Professoren fra Ålekistevej

Normalt er det pizzeriaer, der ignorerer vores Reklamer Nej Tak-skilt på postkassen. Og fred være med det. I går i postkassen lå der så en en lille reklame - en lap papir i ca. 1/4 A4 størrelse - med et budskab, der alt andet lige er mere interessant, end at et pizzeria på Ægirsgade har tilbud på Familiepizza. Jeg tillader mig - foreløbig uden afsenderens tilsagn - at gengive teksten i sin fulde længde:

SP Medium astrologi og healing
medium
Jeg hører til den 17. generation af Marabou, og er kendtverden over, jeg kan løse dine problemer med garanteret resultat. Har du psykiske problemer, er du syg eller har sukkersyge, savner du lykke, kærlighed, mangler du en partner eller har du kærestesår. Lider du af impotens, frigiditet, overvægt usikkerhed, eller er du forfulgt af uheld og onde ånder?
Jeg kan læse din fremtid!
Jeg har studeret 1000 sorter planter, der anvendes i åndelig og helbredelses terapi. Referencer er til rådighed. Jeg taler engelsk, fransk og svensk.
Ring på 22231836 for at bestille en tid med
Professor Adams
Ålekistevej 231, 2720 Vanløse. Buslinje 12 0g 22
Jeg har haft meget svært ved at få denne tekst - eller måske snarere mennesket bag den - ud af hovedet. Min fornuft siger mig selvfølgelig, at vi har at gøre med en gal plattenslager. For en verdensberømt professor kan jo næppe have meget succes hvis han/hun må slå sig ned på et så ucharmerende og ydmygt sted som Ålekistevej (ja undskyld til eventuelle læsere der måtte bo der...); en herskabslejlighed på Frederiksberg eller i København K ville være mere passende, skulle man synes. Naturligvis har jeg også slået både navn adresse og telefonnummer op på krak.dk og De Gule Sider. Sjovt nok viser det sig, at et rengøringsfirma bl.a. har til huse på adressen. Til gengæld bor der ingen person ved navn Adams. Men selv om afsenderen næppe er professor og måske ikke en gang hedder Adams, tror jeg nu nok, at jeg vil hænge reklamen op på vores køleskab, hvis nogen i husstanden en dag skulle blive ramt af frigiditet, ímpotens, kærlighedssår (!) eller sukkersyge.

tirsdag den 6. juli 2010

Sommer i København

Det er blevet sommer på Gl. Køge Landevej. En cyklist lufter sin blækny tatovering i krydset ved Toftegårds Plads. I nr. 294 ligger Centrum Smørrebrød, som har lukket for i dag. Ovre på den modsatte side af vejen er der kun to husnumre mellem bilforhandlerne.

Det er blevet sommer på villavejene i Husum. I forhaverne trisser pensionerede mænd i ensfarvede, kortærmede skjorter rundt og luger på livet løs. Og selv om klokken kun er 10 om formiddagen er der lys i lampen inde på Cafe Kilden; stamkunderne holder aldrig fri.

Det er også blevet sommer her i Nordvest. I gårdhaven på Pub Fluesmækkeren synger en mand med høj og klar røst børnesangen"Min hat den har tre buler".
"Jeg har været på druk i tre dage i træk. Jeg vil slå min egen rekord", proklamerer han, da vi passerer igen lidt senere. Måske er det ikke så nemt at have sommerferie...

mandag den 28. juni 2010

Festival

Hvis jeg skulle lokkes til at tilbringe så meget som én dag på en dyrskueplads i udkanten af en større dansk provinsby, skulle programmet se sådan her ud:

Kl 14: Talk Talk anno ca. 1986. Sættet byder på det meste af Colour of Spring-albummet, en håndfuld numre fra de første par plader og" I believe in you" som ekstranummrer. En god ven byder på et hiv af sin potjoint, men jeg afslår venligt; musikken er det smukkeste trip i sig selv.

Kl. 17: David Bowie spiller et generøst udvalg af greatest hits blandet med nogle af de mest smadrede numre fra Scary Monsters

Kl 20.30: The Clash spiller London Calling i sin helhed og derefter This is Radio Clash, Rock The Cashbah og andre godter og vi skåler med Joe Strummer i store tjekkiske fadøl.

00.00: En ca. 30-årig Scott Walker optræder med et stort orkester, mens smukke kvinder byder på cognac og cigaretter.

02.00: En taxi holder lige uden for festivalpladsen og fragter en lettere beruset blogger og hans venner sikkert hjem.

tirsdag den 22. juni 2010

Tirsdag Top 3 - Overspringshandlinger på jobbet

1) Hente en kop kaffe
2) Sludre med en kollega, mens man drikker kaffe
3) Sætte en kande kaffe over

søndag den 20. juni 2010

Random

Jeg sætter ipod'en på Bland og ser, hvad der sker:

Mew: en sang fra deres seneste cd. Er ikke helt blevet fanget af den. Har fulgt dem siden deres allerførste single. Deres første pladde var virkelig god, kunne specielt godt lide No shadow Kick, hvor de påstod, at de sang på cantonesisk, men vist i virkeligheden bare vrøvlede. Denne her sang er typisk Mew - lidt abstrakt, let at lytte til, men uden et egentligt omkvæd, lækker guitar falder ind nu, men kan stadig tydeligt høre deres rødder i britisk shoegazerrock a la ca. 1990, og det er der jo heller ikke noget i vejen med.

New Order: Procession. En klassiker i mit univers. En ret pompøs intro med lange keyboardflader og så en ret hurti basrundgang, der sparker nummeret i gang. Jeg har hørt så meget New Order, at magien lidt er blevet væk, men kan godt lide den fine balance mellem det dystre og det energiske i nummeret. Flot crescendo, eller hvad så noget hedder. Og så sluter sangen, som den begyndte med kyeboard og intet andet.

Joy Division: Noevlty. Ikke ligefrem den store variation. Jeg spillede meget kortvarigt keyboard i et gymnasieband, hvor vi til vores eneste koncert spillede to JD-numre, det ene var Novelty, vi måtte dog lave det meget om, da guitaren var alt for avanceret... Hold kæft, hvor har jeg hørt meget JD. For mig var Ian Curtis jo den største af de tidligt døde rocksangere. 1000 gange større end Jim M, eller Kurt C.

Lee Hazlewood: Leather & Lace. Fra Cowboy in Sweden-albummet, som angiveligt er soundtrack til en film, den gad jeg godt se. Sangen er en duet. Meget filmisk med strygere og det hele. Det her er Lee H, når han er allerbedst. Han stemme er virkelig særlig...

Love Shop: Aluminium Go: En sang jeg altid blir i godt humør af. Henrik Hall spiller fløjte, Hilmer H spiller bare godt som sædvanlig - Jeg er på pludselig speed, synger Unmack. Og om lidt kommer ved gud en fløjtesolo, og det lyder slet ikke kitchet.

The Clash: Hateful. Hvor svært kan det være. 1-2-3 rockandroll. Fra verdens bedste rockplade, London Calling. Og en af mine favoritter fra albummet, selv om den er vel bare er en bagatel.

The House of Love: Road. Må hellere skrue op, overboen støvsuger. Virkelig fedt band, som vist stort set er glemt i dag. Meget tresserinspireret men alligevel med et perssonligt udtryk.

The Chameleons: Tears. I en akustisk version. Dem har jeg gjort en del for at hype - har faktisk skrevet et helt blogindlæg om dem. Lidt ligesom House of Love meget klassisk engelsk. Lidt selvhøjtideligt måske, men sådan er genren jo... I min verden hyggelig musik man har lyst til at spille for sine bedste venner. Jeg vil købe mere med dem i London om en måned.

The National: Et nummer fra deres seneste cd. Kan ikke huske hvad sangen hedder. Albummet er sådan et der bare kryber langsomt ind under huden. En anmelder ville måske kalde sangene hymneagtige. Kan ikke lade være med at tænke lidt på at U2 kunne have lydt lidt på den måde, hvis de havde haft tålmodigheden. Nummeret er smukt løsrevet, men albummet fortjener at blive hørt i sin helhed.

Scott Walker: En sang fra cd 1 på 5 easy pieces. Scott synger fantastsisk, og det er denneher store orkestrerede lyd, hvor man kan høre en tamborin midt i det hele. Men det er jo søndag. Vil gå ud og se om vasketøjet snart skal hænges op og lave en kop neskaffe.

The Clash: Lovers rock. Også fra London Calling. Er der ikke noget med at reggae kaldes "lovers rock"? Skøn sang, selv om det pudsigt nok ikke er meget reggae over det. Vil gå ud og se om vande koger.

Love Shop: Copenhagen dreaming. Er glad for at de er begyndt at gi koncerter igen. Selv om Hilmer er uerstatelig. Og nu synger de omkvædet lissom California dreming, det var det vi kaldte en intertekstuel referrence dengang jeg læste dansk. Og er det ikke Jimmy Jørgensen der hjælper med det flotte kor?

Kraftwerk: Radio-aktivität. Den har jeg skrevet om før, men det gør den jo ikke mindre skræmmende smuk, men hov, det viste sig desværre kun at være et eller andet mellemspil fra pladen

Love Shop: Vi blinker så hurigt vi kan. Det er jo det charmerende ved sådan en randomfunktion, noget bliver overrepræsenteret. Endnu et flot nummer fra et klassisk album. Men nu går jeg altså ud og hiver vasketøjet ud af maskinen.

Jamsessionen er overstået; vaskekælderen kalder.

fredag den 18. juni 2010

Fredagsøl

PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER
(tekst øverst på Vestfyen Pilsner - dåseversionen)

onsdag den 9. juni 2010

Trafficking ved højlys dag

Leje en mand
Fra 99kr/Time

(skilt i ruden på PLATAN Kiosk på Vesterbrogade)

tirsdag den 8. juni 2010

NEJ

Nej til nedskæringspakken
Nej til skattelettelser og skattestigninger
Nej til EU og euroen
Nej til Tyrkiet i EU
Nej til burkaer
Nej til Østarbejdere
Nej til nedskæringer i VORES daginstitution
Nej til Roskilde Festivalens væskeforbud
Nej til forringelser for førtidspensionister, børnefamilier, hårdtarbejdende millionærer og farveblinde bornholmere
Nej til prostitution og kønsdiskriminering
Nej til at politikerne skal gå ned i løn
Nej til at politikerne ikke skal gå ned i løn
Nej til lukning af Høvelte Kasserne og Pandrup Viskelæderfabrik

mandag den 7. juni 2010

Et gammelt røvhul/Statistik

Som formodenlig et af de sidste mennesker i den vestlige verden fik jeg for nylig en ipod. I øjeblikket hygger jeg mig med at lægge en del af mine cd'er ind på den. Og under den proces er jeg alligevel blevet lidt skræmt over, hvor meget det åbenbart er albums med adskillige årtier på bagen, jeg har mest har lyst til at høre, når jeg går mig en tur i mit nye yndlingskvarter, hvor industri, gamle lagerhaller og socialt boligbyggeri flyder sammen på grænsen mellem Nordvest og det alleryderste af Nørrebro. Men, hov, det var jo musikken på ipoden, vi kom fra. De ca. (en ep og et meget langt opsamlingsalbum inkluderet, derfor ca.) 26 albums er fordelt således over de forgangne årtierne:
1960-1969: 2
1970-1979: 8
1980-1989: 6
1990-1999:4
2000-2009: 5
2010: 1
Til gengæld er 2010-albummet, den seneste cd fra The National, det smukkeste og mest helstøbte album, jeg har hørt i mange år...

tirsdag den 25. maj 2010

Ytringsfrihed

Lod cyklen stå på mit arbejde, da bygerne her i eftermiddags kom med nogenlunde samme frekvens som politikerne skifter standpunkt for tiden. I bussen nuppede jeg et eksemplar af Urban, som var pakket ind i en reklame for mobilselskabet onfone, der reklamerede for at man for et mindre beløb kunne købe "5 timers fri tale". Mon en sådan tekst var blevet censureret i Kina?

lørdag den 15. maj 2010

Vinyl 2

Japan: Tin Drum (lp), udgivet 1981

Sidder på min seng, drikker the og forsøger at meditere, mens David Sylvian synger om spøgelser og "Visions of China" på min billige AIWA-pladespiller. Vi har haft om buddhisme i Religion. Og jeg kunne godt tænke mig at blive buddhistisk munk. Den seksuelle afholdenhed, som munkelivet fordrer, virker langfra afskræmmende. Jeg er alligevel sikker på at ingen pige i hele verden vil have en intim relation til mig.

onsdag den 12. maj 2010

Vinyl 1

Smashing Pumpkins: Siamese Dream (dobbelt-lp), udgivet 1993

Da jeg i søndags for første gang siden jeg ved-ikke-hvornår lyttede til Siamese Dream, blev det mig hurtigt meget tydeligt, hvorfor jeg så godt kunne lide dem, dengang i 1993, da jeg var 21 år og på en gang spændt og pisseusikker på at skulle flytte hjemmefra og helt op til bonderøvsbyen Aalborg, hvor jeg netop var blevet optaget på danskstudiet. Min sindstilstand var på daværende tidspunkt nemlig temmelig hysterisk - selv om jeg måske ikke fremtrådte sådan udadtil - og netop hysterisk er også den stemning, der er i musikken, når jeg hører den i dag. Guitarerne støjer frydefuldt, Billy Corgans stemme lyder på en gang apatisk og aggressiv, og tempoet er skiftevis afdæmpet og fræsende.

Selv om jeg ikke længere er den helt store rockmand, var det et fedt genhør. Deres første plade, Gish, husker jeg også som god - havde fået den optaget på et kassettebånd (!). Efter Siamese Dream kom dender dobbelt-cd med Bullet with Butterfly Wings, men den fik jeg aldrig købt. Dengang var indkomsten jo SU, så jeg måtte være ret selektiv med , hvad der blev indkøbt. Og så lavede de Adore cd-en, hvor jeg ikke var særlig begejstret for single-foreløberen, hvor de ved gud brugte trommemaskine. For det var sgu da blandt andet de buldrende Led Zeppelin-inspirerede trommer, der i starten var en vigtig signatur for gruppen.

***

Jeg nåede også at se Smashing Pumpkins, da de turnerede med pladen. Det var på Loppen på Christiania, hvor de spillede med The Verve (der senere blev megastore med Urban Hymns-albummet) som opvamrning. Husker bestemt ikke koncerten som specielt god, hvilket nok både skyldtes, at jeg ikke kunne se noget som helst og at jeg havde indtaget en længere stribe Guldtuborg inden koncerten...

Kulsort vinyl

For nylig fik jeg endelig taget mig sammen til igen at anskaffe mig en pladespiller. Ikke fordi jeg ville være hip og købe en masse ny musik på vinyl. Men når jeg havde nu alligevel havde adskillige hundrede lp'er, ep'er og maxisingler (herligt firserord, der næppe findes i nogen ordbøger mere) stående på reolerne, var det bare for tåbeligt at man så ikke kunne høre dem. 95% af min pladesamling blev indkøbt i perioden 1987-1995. Og i lange perioder fra 1995 og frem til nu har jeg af forskellige årsager ikke haft mulighed for at høre mine plader. Selvfølgelig har jeg på mine lange nostalgisurfture på youtube tjekket en masse af min gamle favoritter, som ikke har fået plads i cd-samlingen, ud. Rigtig mange af pladerne har jeg imidlertid ikke hørt i deres fulde længde i de seneste 15-20 år. Og det er altså en sælsom oplevelse at lytte til dem igen. Man lytter jo til dem med andre ører, og minder og stemninger fra fortiden vælter frem. Jeg tænker, at jeg en gang imellem (og mon ikke det første kommer ret snart) vil skrive indlæg om nogle af pladerne, og måske i særdeleshed om nogle af de plader (og dermed kunstnere) jeg måske ikke lige har dyrket på det seneste. De vil få titlerne Vinyl 1, Vinyl 2, 3 osv. Så nu er I advaret!

fredag den 7. maj 2010

Lokal graffiti

DÅRLIG KUSSE
(Graffiti på ejendom på Sadelmagervej i NV)

tirsdag den 4. maj 2010

Ny vare i kiosken

VI HAR FÅET
UGEBLADE OG
DIVERSE IGEN!
MVH Frederiksborg KIOSK
(håndskrevet skilt på ruden af den lokale kiosk)

torsdag den 22. april 2010

Promotion

Trofaste læsere har måske opdaget, at der er blevet føjet et par links til det, der vist hedder min blog-roll.

Min gode ven, L, er under pseudonymet Hvassline for nylig sprunget ud som tegner og kortprosaist på sin blog Overmåde hvas og hård. Hun er dog slet ikke så hvas igen, skulle jeg hilse og sige. Mit foreløbige favoritindlæg er hendes komparative studie af en tekst fremført af den danske hiphop-supergruppe, Selvmord, og et klassisk 1970'er digt af Kristen Bjørnkær, som er ramt lige på kornet.

Jeg har også endelig fået nosset mig sammen til at lave et link til min gamle studiekammerat, Steffen Baunbæk Petersens, lyrikblog, som har fået den sublime titel Assistens & elsewhere. Titlen henviser selvfølgelig til kirkegården på Nørrebro, hvis gravsteder har inspireret til en række digte. Og så fandt jeg for nylig ud af, at den tyske krautrockgruppe Faust har udgivet en lp med titlen Munich & elsewhere...

lørdag den 17. april 2010

New York Noter 3

Når man rejser med en kvindelig ledsager, er shopping en uomgængelig del af ferieaktiviteterne. Og det er vel at mærke en aktivitet, der skal sættes tid af til. De fleste dage kombinerede vi butiksbesøg med den øvrige sightseeing, men jeg kunne fornemme på T at det ikke helt var nok. På vores lokale diner faldt vi i snak med nogle tyske piger, der havde haft en heldagstur til et mega shoppingcenter i New Jersey. Jeg syntes, at en sådan tur virkede noget uattraktiv og foreslog derfor, at T fik en decideret shoppingdag på Manhatten. Nu er det på ikke fordi jeg ikke kan lide at bruge lidt tid på at købe tøj, bøger eller musik, men efter et par timer er behovet ligesom stillet... På den anden side skal man altså være noget af en puritaner, hvis man ikke kan se shoppingpotentialer i New York. Mens der fx. ikke var den store forskel på forretningerne i Lissabon, hvor vi var i sidste sommer, og København, har New York virkelig noget andet at byde på. Priserne på mærekvarer er markant lavere end i Europa, og størrelsen på de største forretninger er overvældende. Macy's er fx et 8-etagers stort center, hvor der KUN var tøj (+ en lille smule parfume). Her tilbragte vi fem stive timer. Jeg havde regnet med, at der også fx. var en boghandel i centret, men nix, kun tøj! Og en bar viste sig heller ikke at være til at opdrive. Så jeg endte med at finde et helle midt på en megapude tæt omgivet damelingeri til alle sider, hvor jeg sad og fik læst stort set hele Turen går til New York.

* * *
Normalt er jeg mæt efter en 4-5 dage i en storby, men 9 dage var slet ikke nok til New York. Næste gange vil jeg dybere ind i det kulsorte Harlem, , få renste mit jakkesæt i Chinatown, og hvem ved om jeg støder ind i en kaffedrikkende Paul Auster på en diner i Brooklyn. Men ikke flere ord om New York, for min virkelighed er 100% i Nordvest.

torsdag den 8. april 2010

New York Noter 2

Søndag formiddag gik vi op til Harlem. I den allerøverste del af Upper West Side, hvor vores hotel lå, var kvarteret hvad man uden blussel kunne kalde multietnisk. Men fra 110th Street er 95% af befolkningen af afroamerikansk herkomst. Søndagsturen til Harlem skyldtes at vi ville til gudstjenste i en af bydelens mange kirker. Vi havde godt læst, at sådan en gudstjeneste var noget af en turistattraktion og ganske rigtigt var der også dannet en pæn kø af europæiske turister foran kirken. Vi blev lukket ind i ca. 10.15. Og noget personale af nærmest vagtagtig karakter ledte os op på en balkon med bløde stolesæder, det var altså tilskuerpladser som man kender det fra et teater eller en gammel biograf. På gulvplanet var der en slags scene hvor diverse instrumenter var linet op. Nede på gulvplanet foregik der også en eller anden aktivitet af religiøs karakter, men en decideret gudstjeneste kunne man næppe kalde det. Vi kunne ikke se dem der talte, men gennem højtalere hørtes lave stemmer, der bl.a. omtalte en Ruth - jeg formoder at der er tale om den bibelske figur af samme navn. Vi havde læst at gudstjenesten skulle begynde kl.11, men allerede 10 minutter i 11 kom to mænd ind bagest i lokalet, hvor der var et lillebitte svømmebassin. At der var et sådan i lokalet undrede mig for så vidt ikke, idet vi jo befandt os i en baptiskkirke, og bapitismen praktiserer voksendåb, hvor hele legemet under dåbsceremonien skal under vand. Jeg havde dog ikke troet, at der ville foregå dåb i kirken, men det gjorde der i den grad. I en lind strøm vandrede en række "brothers and sisters" ligefra generte teenagere til oldinge ind, iklædt et hvidt klæde og kom ned i bassinet, hvor der først blev sagt nogle bønner (ja, jeg undskylder at jeg ikke har sat mig ordentlig ind i den baptistiske liturgi) af to mænd der befandt sig i bassinet - og måske havde en degneagtig status, derefter fremsagde personen, der ønskede at blive døbt, en trosbekendelse, hvorefter "degnemændene" i et snuptag pressede personens legeme, med ryggen først, ned i bassinet. Denne seance blev akkompagneret af en syngende pianist og så vidt jeg husker også af en trommeslager. Og efter dåbene var overstået kom der så ellers gang i det helt store gospelshow med band, solosangere og et ca. 15 m/k stort kor. Jeg bliver aldrig den store gospelfan, men det var umuligt ikke at blive revet med af musikken og sangen, der netop som man troede, at nu kunne det ikke blive mere eksalteret hele tiden fik en tand mere. Men et par af Grundtvigs klassikere passer nu bedre til mit temperement...
Gospelshowet stod på i ca. 40 minutter, og da det var færdigt listede en del af turisterne af. Til gengæld kom den lokale befolkning stille og roligt dryssende ind. Fx ankom en ældre kvinde alene og satte sig nogle stole fra os. Hun sad stilfærdigt og græd og hurtigt kom en medarbejder fra kirken en og trøstede hende. Uagtet hvad man mener om kristendommen som trosretning og kirken som institution var dette bare en fin ting - at man kan gå i kirke og få lindret sin sorg.
Efter gospelseancen var færdig blev scenen overtaget af en prædikant, der utvivlsomt ville have gjort en anden bapitistpræst, Martin Luther King, stolt. Han var først færdig med sin prædiken ved 13-tiden, hvor folk fortsat kom dryssende, T og jeg var til gengæld ved at være kørt lidt trætte og jeg var ærligt talt lidt bekymret for hvor længe sådan en gudstjenste mon kunne vare, så vi listede stille og roligt ud af kirken, dog først efter at vi havde doneret 10 dollars til kirken.

Senere på eftermiddagen oplevede vi den såkaldt sorte musik i et anderledes afslappet udtryk. I en sidegade til 125th Street, der er et hovedstrøg i Harlem fandt vi en lokal restaurant der nærmest var en Kentucky Fried Chicken-kopi. Her spiste de lokale frokost, og jeg valgte en meget eksotisk ret, nemlig kyllingevinger og vaffel med sirup! Det smagte ikke dårligt, men skulle jeg komme forbi Harlem igen (og det håber jeg sørme sker en gang) vælger jeg nok en anden ret fra menukortet. Mens vi spiste kom en mand og sang nogle sange akkompagneret af et lille singback anlæg (eller hvad sådan noget nu hedder). Han sang Marvin Gayes "How sweet it is" og andre dejlige soulpopsange. Hans stemme havde en fin klang, slet ikke ulig Gayes ,og jeg er sikker på at Soulschock ville have kaldt ham "FANTASTISK" og Pernille Rosendahl ville have "elsket" ham. Og Remee ville lave en plade med ham. Selv nød jeg bare at lytte til en god sanger, mens jeg forsøgte at overbevise mig selv om at kylling og vaffel var en goumetoplevelse.

søndag den 4. april 2010

New York Noter 1

"Three hours is a looong, looong, looong, looooong, loooooong time". Sådan messede kvinden, der stod og solgte halvstore plastickrus til os turister, der stod i en lang kø og ventede på at komme med på en 3 timer lang sejltur rundt om Manhatten. Vi tænkte, at det var en god start på ferien med sådan en sejltur. Og det var det bestemt også. Man fik set Frihedsgudinden, Empire State Building, en masse skyskrabere og meget andet. Det allerebedste var dog den ældre guide, der kompetent og underholdende fortalte facts om byen og dens historie og levende gengav den fantastiske historie om hvordan en fremragende pilot fik landet et passagerfly midt på Hudson River. Men det jeg alligevel husker allerbedst fra turen var kvinden med krusene. Hun gentog i en uendelighed sin remse om, at en drink kostede 4$, men at man ved køb af kruset, der vist kostede 7,5$ kunne drikke kaffe, the, varm kakao og sodavand "un-li-me-ted". Jeg måtte flere gange minde mig selv om, at folk generelt siger, at New York ikke minder om resten af USA, som man jo ellers netop forbinder med indtagelse af sodavand i uendelige mængder.

* * *
I en tv-reklame hed det at "America runs on Dunkin Donuts", men newyorkerne kører helt sikkert primært på kaffe. Der lå bogstaveligt talt en Starbucks på hvertandet gadehjørne og man så, morgen, middag og aften, folk i stort set alle aldre rende rundt med et papbæger med kaffe i hånden. Jeg var engang til et foredag med Chris McDonald, hvor han påstod, at Starbucks serverede en meget koffein-holdig kaffe for at gøre folk afhængige. Et enkelt lille krus - og det var slet ikke så lille - Starbucks blev det til for mit vedkommende. Og det var absolut heavy sager!
Egentlig er kaffen vel et meget naturligt drug for new yorkerne. Arbejdsdagen er lang, og personalet i fx butikker er virkelig på og servicemindede non-stop, så et skud koffein i ny og næ må der vel til.
* * *
En gammel semi-boheme som mig måtte selvfølgelig en tur til Williamsburg, en bydel der var blevet anbefalet af flere af mine venner. Der skulle være hyggelige cafeer og sågar en god cd-forretning (ja, jeg sværger jo stadig til dette antikverede medie). Det viste sig at der også var en herlig boghandel, hvor jeg fandt en bog om David Bowies Berlinplader og en virkelig flot illustreret bog om kraut-rock (som er en betegnelse for tysk eksperimenterende rock fra 1970'erne). Den unge ekspedient spurgte derfor, naturligt nok, om vi var tyskere. Da jeg fortalte om vores nationale herkomst ville begejstringen ingen ende tage. Ekspedienten fortalte, at han havde hængt ud med Søren Fauli for nylig, og han var stor kender af dansk tekno fra 1980'erne og snakkede henført om Scatterbrain og Martin Hall. Det endte med at han inviterede os med til en teknofest den kommende onsdag, hvor han ville byde på "free drinks". Den kom vi dog aldrig til, men han var blot et af mange eksempler på at new yorkerne er et venligt og udadvendt folkefærd.
Bedford Avenue, som hovedstrøget i Williamsburg hedder, var ganske som beskrevet en hyggelig gade med cool cafeer og små chikke tøjforretninger, og byggeriet var typisk af ældre dato og oftest kun i et par etagers højde, hvilket var noget af en kontrast til Manhattens orgie af tårnhøjt byggeri. Kun få hundrede meter væk ligger East River og ned mod denne er et stort område med gamle, forladte fabriksbygninger. Det mindede mig meget om sådan som gaderne nede ved Aalborg Havn så ud i starten af 1990'erne.
Efter et par afstikkere var vi midt på eftermiddagen tilbage på Bedford Avenue, og nu var gaden ved at blive indvaderet af unge mennesker i slidtsmart tøj (det kunne fx have været en 10-15 år yngre udgave af undertegnede). Så nu var det tid til at komme tilbage til gode, gamle Manhatten.

torsdag den 18. marts 2010

Torsdags Top 3

Jeg har sådan set altid meget godt kunne lide Kraftwerk, og ikke mindst har jeg haft kæmperespekt for deres rolle som pionærer for hele den elektroniske musikscene. At Bernard Sumner en gang omtalte dem som New Orders største inspirationskilde gjorde selvsagt ikke respekten mindre...
Det er dog først inden for de seneste år jeg for alvor har fået øje på, hvor smuk og fin musikken faktisk er. Jeg betragter mig ikke som hardcore fan, og jeg ejer ikke alle deres plader, men derfor kan man jo godt hylde Ralf, Florian & co med en torsdags top 3

1) Neons Lights
En skøn hyldest til storbyens neonlys. Mon Michael Strunge har lytte til sangen, da han skrev sine storbydigte? Som et kuriosum skal det nævnes at såvel U2 som Simple Minds har lavet coverversioner af sangen. Ja, Simple Minds lavede faktisk en hel plade med coverversioner med titlen med Neon Lights. MEN ingen af versionerne lyder af mere end en 40 watts pærer sammenlignet med Kraftwerk.

2) Radioactivity
Fik noget af en åbenbaring, da jeg, godt påvirket af den lokale bryg, hørte Kraftwerk fremføre Radioactivity sidste år i selveste Randers City. Dystopisk og superiørefaldende sang. Jeg forestiller mig at den kunne være den perfekte kendingsmelodi til et Danmarks Radio tv-dokumentarprogram fra de sene 1970'ere.

3) Computer Love
7 minutter og 20 sekunders hypnotisk teknopopskønhed. Coldplay byggede en hel sang fra deres X&Y-album op om synth-temaet fra Computer Love. Og selv om jeg aldrig bliver den store Coldplay-mand, slap de nu meget godt fra det.

Og puritanere vil sikkert mene, at man burde høre Kraftwerk på tysk...

tirsdag den 16. marts 2010

Repremiere

Maleren, musikelskeren og skolelærereren fra Esbjerg, som befinder i eksil i Langaa, Peter Krogh, er efter en lille blogpause tilbage. Tidligere hed bloggen Villavej #14, men nu blogger Peter om yndlingsemnerne musik og fodbold under blognavnet Another Night In. En sletskjult Tindersticksreference, forresten. Jeg kan ikke lige finde ud af at få lavet et ordentlig link til Peters nye blog, men han linker selv fra Villavej#14; godt at nogen er mere it-kyndige end undertegnede.

søndag den 14. marts 2010

Eksotik på Amager

For nylig var jeg i forbindelse med mit job ude i Holmbladskvarteret på Amager. Jeg har aldrig været den store fan af øen (ja, et sådan udsagn bør jo uddybes men det må blive en anden gang), men vejnavnene på øen er forrygende. Alverdens lande og byer er repræsenteret, hvilket er ret pudsigt, da øen samtidig huser lufthavnen. Hindustanvej og Ugandavej er to af de alleremest eksotiske vejnavne, men de ligger også nærmest ude i Kastrup. Inde omkring Holmbladsgade er det nord- og centraleuropæiske lokalititer, der har giver vejene navne, og det er nu heller ikke dårligt. Man finder Lybækgade (herlig, oldschool stavemåde), Meklenborggade, Donaugade, Ungarnsgade og mange andre. Og de forretningsdrivende holder sig ikke tilbage. For det lokale bageri har fået den fornemme titel Napolibageren. Det siger vel sig selv, at denne signatur måtte støtte denne geschæft med at indkøbe 1 stk smurt rundstykke.

søndag den 28. februar 2010

Jubilæum

Dette indlæg er #100 på bloggen. Jeg har blogget i ca. 1½ år og sammenlignet med mine flittigste bloggervenner er mit tempo ikke imponerende. Men jeg har ikke desto mindre haft stor fornøjelse af at poste indlæg om musik, litterære helte og ikke mindst observationer fra Nordvest. Som jeg tidligere har skrevet er bloggens titel en omskrivning af Olesen-Olesen sangen Virkeligheden findes ikke kun i Nordvest. Og den nu opløste duo's teksteforfatter, Peter H. Olesen (der i øvrigt også er blogger, digter, museumsforvalter) er i det hele taget en digter, jeg sætter højt. Teksterne har lige fra debutalbummet på dansk Indenlands Udenbys (dejlig titel)- inden udgav brødrene tre engelsksprogede album med bandet Greene- rummet en gang ret original poesi. På sangen Mæt af dage fra Indenlands Udenbys lyder et omkvæd fx.:
Jeg drømmer om stilhedsautomater på diskoteker/Zen i supermarkedet/Hospitalers ro
Prima billedsprog i mine ører.
En af Peter H. Olesens allerbedste tekster er Alle linier er optagede fra albummet Anonyme melankolikere. Omkvædet lyder i al sin absurde enkelhed:
Alle linier er optagede men ventetiden er gratis
og har i øvrigt Peters søn, Jonas, på kor... Uden sammenligning i øvrigt er jeg i lighed med Peter H. Olesen ret fascineret af dagligsprogets absurditeter:brokker man opsnapper i bussen eller på en telefonsvarer, skilte på gaden o.m.a.

Forfatteren Knud Sønderby var bl.a. kendt for at være en blændende essayist. I et af sine essays skrev han "I det hele taget går jeg meget rundt og glor." Det er helt det samme jeg gør. Går rundt og glor, og går rundt og lytter. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med. For jeg kan ikke lade være. Så tak til alle dem der gider at glo, og i ny og næ kommentere det, jeg har gloet på og lyttet til.

søndag den 21. februar 2010

Flad i NV

På vej hjem fra Irma, hvor jeg havde købt gourmet wc-papir og rødvin på tilbud, var jeg et smut i Fakta, da jeg havde glemt at købe mælk. I køen foran mig begyndte en mand, der ellers allerede havde lagt sine varer på rullebåndet, at instruere kasseekspedienten i, at han skulle stoppe med at køre varer igennem, når han nåede til 100 kroner. Flere penge havde manden nemlig ikke, så han fik ikke rugbrød og makrel med hjem... En venlig mand i køen tilbød ellers at betale for de resterende varer, men dette blev høfligt afslået. På opslagstavlen ved udgangen var der de sædvanelige sedler med tilbud om køb af andelslejligheder og telefonnumre til den lokale clairvoyant. Men denne gang var der sørme også et opslag om mulighed for køb af et autoværsted på Dortheavej! Så hvis en læser skulle overveje et karriereskift, er det bare med at komme forbi Fakta på hjørnet af Frederiksborgvej og Oldermandsvej.

torsdag den 4. februar 2010

Radioferie

I sidste uge var T og jeg nogle dage i sommerhus. I huset befandt sig noget så gammeldags som en ghettoblaster, mens tv'et ikke fungerede. Så den eneste udefrakommende underholdning bestod altså af radiolytning. Vi begyndte med at dreje lidt tilfældigt rundt på stationenerne og landede på en kanal, der skulle vise sig at være Radio Nova. Efter at have have hørt 1½ minut af en slags radioavis, der lød stort set ligeså prof som hos DR, lagde kanalen ud med at spille Owl City's store hit Fireflies, en fin lille popsang garneret med nogle pudsige keyboardakkorder. MEN derefter stod den på John Mayer, Backstreet Boys og andet musik, der havde det tilfælles, at det næppe kunne fornærme nogen. Jeg formoder, at sådan en kommerciel radiokanal har en eller anden virkelig tjekket måde at udvælge og mixe deres musik på, så den til enhver tid kan fungere som behagelig baggrunsstøj. Og a pro pos det kommercielle, så bestod selve udsendelsen indhold af, at studieværten afholdt konkurerrencer med præmierer for produkter, hvis navn blev nævnt igen og igen. Der kan gå år imellem, at jeg lytter til sådanne kanaler (ja, jeg er en snob...), så jeg tænkte, at man måske havde skiftet egentlige reklamespots ud med denne sletskjulte product placement, men næh, nej. Efter ca. 30 minutter kom et par ret lange reklamespots, og så var det tid til at skifte kanal.
Ovre på P3 samlede man jo i 4 dage i træk ind til Haitis jordskælvsofre, så sendefladen var én stor indsamling. Studieværterne var derfor en tand mere overgearede end de ellers er - og det siger ikke så lidt. Særligt en ung kvindelig vært var helt oppe at ringe. Hun blev ved med at sige "Det er god karma, det er god karma, det er god karma", fordi sangerinden Julia Maria kom og spillede et par numre live i studiet. Jeg var ved at blive vanvittig af af at høre på hendes sludder, så jeg drejede videre. Godt at T har et forholdsvis neutralt forhold til musik og radioværter... På nogle punkter er jeg glad for P3; kanalen gør meget for at give ukendte bands chancen, og genremæssigt er der god plads til den mere alternative del af den moderne pop og rock. Problemet kan blot være at udholde studieværternes hasarderede omgang med såvel det danske sprog som facts. For nylig hørte jeg således en ung kvindelig studievært sige noget i retning af, at Grizzly Bears havde vundet en pris for "at have lavet en af årets fedeste plader". Jeg tvivler på at en sådan pris eksisterer...
Nå, men det endte med at vi mest hørte P4. Kanalen er så vidt jeg ved den mest populære i Danmark, og den mindede mig meget om, hvordan P3 lød i min barndom. Studieværterne kunne også være lidt sluddervorne, men var dog noget mere afdæmpede - og vel også ældre - end på P3. Musikken var i ordets egentlige betydning noget for enhver smag. Rachel Rastenni blev afløst af Level 42. Mens Peter Sommers Valby Bakke, som i mine ører er en tekst, der bør få klassikerstatus, blev efterfulgt af en sang af en gut ved navn Kim Schwatz. Jeg havde aldrig hørt sangen før, men det var lidt af en gyser at lytte på teksten, man frygtede hele tiden, hvor halsbrækkende det næste rim ville lyde. Herfter fulgte et af Stevie Wonders fuldfede halvfjerser hits, hvorefter der såmændt blev spillet Danser med Drenge. Der var således tale om musik for enhver smag, musik, der ikke lød ens. Og det er da public service.

tirsdag den 26. januar 2010

Primitiv tirsdags top 3

Jeg læser i øjeblikket med stor fornøjelse Martins Kongstads debutbog, novellesamlingen Han danser på sin søns grav. Fortælleren af alle historierne er madanmelder og har også både viden om og stor erfaring i praksis med indtagelse af alkoholiske drikke. Så hermed en aldeles usofistikeret top 3 om denne signaturs alkoholpreferencer:

1) Øl
2) Vin
3) Spiritus

søndag den 24. januar 2010

I hegnet

Det seneste indlæg havde en pointe, jeg selv har meget svær ved at klare. Nemlig at det hele, om ikke var bedre førhen, så i hvert fald var mere udholdeligt. På mange områder ser og hører jeg heldigvis at vores modersmål til stadighed bruges mere fantasifuldt. Tænk fx. på sprogbrugen omkring at være påvirket af alkohol. Udtryk som at have en lille skid på eller at være bimmelim , der var gængse for år tilbage, lyder jo i dag decideret pinlige. Til gengæld er der mange andre gode udtryk om tilstanden. Klassikere som Beruset og overrislet er ord af egentlig poetisk karakter. Og så er der jo mere profane adjektiver som stiv, stegt og vissen, der på fantasifuld vis beskriver tilstanden. Også det forholdsvis nye, og temmelig voldsomme udtryk at drikke sig i hegnet, er god metaforik i mine ører. Denne signatur stammer fra en landsby og havnede bogstaveligt talt i ny og næ i hegnet, når en brandert (et mere bedaget udtryk) skulle køres hjem...

onsdag den 20. januar 2010

Sur, gammel mand

Jeg indrømmer, at dette indlægs emne ikke ligefrem er dybt originalt. Men jeg må have luft. Visse engelske udtryk, der har sneget sig ind i det danske sprog, er rædselsfulde. Her tænker jeg fx på et ord som Award Show. Man kunne kalde sådan en komsammen, hvor en tv-kanal eller en radiostation deler priser ud så meget - men Award Show, det er sgu et fattigt ord. Men det skal blive meget værre: I går aftes så jeg en reklame for Telia, hvor man indbød til Sale, det var det, der i gamle dage hed udsalg... Og a pro pos Sale er det hvad der står i vinduerne på de smarte forretninger på Værnedamsvej, som jeg cyklede igennem her til aften. Det er fint nok, at Købehavn (som vel snart officielt omdøbes til Copenhagen) vil være international. Blot tror jeg ikke at man skal undervurdere turisters evne til at afkode tegn i byen. For mon ikke de uden de store problemer kan regne ud at et kulørt skilt med ordet Udsalg i fede typer betyder, at her er et par kroner at spare?

torsdag den 7. januar 2010

Home, sweet home

Nørrebrogade var kun lige nøjagtig blevet til Frederikssundsvej, da jeg i går sent om eftermiddagen hørte en mand på fortovet, der råbe: "Så skyd ham dog". Endelig hjemme i gode, gamle NV tænkte jeg...

onsdag den 6. januar 2010

Dagens digt

Christian Winther, Washington
Claus Toksvig, London
Alfredo Tesio, Rom
Ib Rehné, Cairo
Samuel Rachlin, Moskva

tirsdag den 5. januar 2010

Tirsdags Top 5

Michael Stipe, R.E.M.'s sympatiske forsanger fyldte 50 år i går. Jeg bliver aldrig hardcore fan, men R.E.M. har lavet mange fine sange. Og det faktum, at de jo vitterligt spiller alternativ rock, men dette med en sådan melodiøsitet, at de har haft mange hits på de kommerecielle radiostationer, uden at de på noget tidspunkt har solgt ud (som vi puritanere udtrykker det) er en præstation.
Nå, men det var den top 5 vi kom fra. I uprioriteret rækkefølge, og på dagen, lyder den således:

Orange Crush
Try not to breathe
Strange Currencies
Bittersweet me
All the way to Reno

lørdag den 2. januar 2010

Degnestavnen

Visse veje i Nordvest får jeg lyst til gå igennem en gang imellem, selv om jeg slet ikke har noget ærinde der. Det gælder ikke mindst for Degnestavnen, som er en forholdsvis kort vej, der går fra Birkedommervej og op til Bispebjerg Kirkegård. Vejen er en del af et kvarter med gedigent etagebyggeri opført i 1930´erne, gætter jeg på. Og engang har der været liv på gaden, kan man se. Facaderne vidner om at der har ligget mange butikker, og der er stadigvæk noget, der minder en lille smule om butiksliv tilbage. En kiosk midt på gaden bærer navnet Mejeriet (ubevidst retrostil, gætter jeg på). Næsten lige ved siden har Utterslev Flytteforretning til huse, og oppe for enden er der et lille forretningslokale hvor facadeskiltet fortæller, at her holder Klasselotteriet til. Måske man en dag skulle gå hen og købe en lodseddel, det kunne være fantastisk at vinde sin første million på Degnestavnen.