søndag den 31. maj 2009

Frank Zappas dobbeltgænger

For nogle år siden havde jeg et glimrende, men noget specielt studiejob. Jeg rejste rundt i HT-området og interviewede passagerer i busser og toge om hvor rejsen begyndte og sluttede og så skulle jeg vist også notere hvilken type billetter eller kort (eller rejsehjemmel, som det hed i fagterminologien), passageren anvendte. Men inden man fik lov til at komme ud i felten skulle man deltage i et lille introduktionsmøde ude hos Cowi Consult i Lyngby. Vi var vel en 25-30 mennesker, men den eneste person jeg husker fra disse møder var denne her fyr, der vel var en god håndfuld år ældre end mig. Han var meget høj, usædvanlig mager og så lignede han altså 1970’erne; han lignede simpelt hen et årti, hvis sådan noget er muligt – senere slog det mig, at det helt præcist var halvfjersersyrehovedet, Frank Zappa, han lignede… Efter seancen fulgtes vi ad ind mod byen og kom til at snakke lidt sammen, og det viste sig, at fyren havde gjort det til sit levebrød at have interviewjobs rundt omkring. Han fascinerede mig, jeg var helt overbevist om at han levede en art dobbeltliv, at han fx havde viet sit liv til en eller anden obskur interesse.
Og i går, da jeg temmeligt tømmermændspåvirket tågede rundt på Rentemestervej kom Frank Zappas dobbeltgænger pludselig gående imod mig. Jeg er 99% sikker på at han ikke registrerede mig, men det modsatte var selvsagt ikke tilfældet. Det kunne være spændende at vide om han stadigvæk lever af at være trakfikinterviewer og om han mon hører gamle Frank Zappa plader på det sølvfarvede Akai-stereoanlæg, som jeg er sikker på han ejer.

tirsdag den 26. maj 2009

Dortheavej - Nordvests Perle


Det begynder med lidt klassisk nordvest-industribyggeri – en fabrik, der vist er blevet til et reklamebureau. Så har muslimerne en moske oppe på hjørnet ved Tomsgårdsvej. På den anden side af Tomsgårdsvej lå et kommunalt aktiveringsprojekt, der havde det yderst trendy navn ”Center for erhvervsrettet træning”, nu er der bare en masse asfalt og et par faldefærdige rødstensbygninger tilbage. Og omme på den anden side af vejen er Ungeren jo i ro og fred flytet ind; brugerne savner angiveligt Nørrebronx, men burde da elske den skønne Nordvest trash, der omgiver dem - det fås ikke bedre i Berlin. Nå, men så går der til slut villavej i den. Det ser ud til at der bor et kollektiv hist og her, og et par 2cv’er spottes da også på vejen.

lørdag den 23. maj 2009

Forsinket tillykke

Et stort tillykke til en sværvægter blandt mine helte: Steven Patrick Morrissey, eller bare Morrissey, fyldte 50 år i går. Og herfra skal ud over lykønskningen lyde et kæmpe tak fordi du gennem alle årene så smukt har sunget om fiaskoer af en hver art.
Arrogant, aseksuel, bister, dristig, følsom, gnaven, homoseksuel, ironisk… og sådan kunne listen af tillægsord pegende i alle mulige retninger fortsætte om dig. På den ene side er du utilregnelig, på den anden side er du jo altid den samme: en håbløs nostalgiker, der album efter album spiller din helt egen vrede og følsomme glam-rockabilly. Jeg glæder mig til at se dig om en måneds tid i KB-Hallen. Det er mig med den skaldede isse og Fred Perry polotrøjen, der står på ca. 10 række…

mandag den 18. maj 2009

En hård dag i samfundet

Jeg fejrede fødselsdag med en morgentur i linje 66. Manden på sædet til højre for mig var godt i gang med en ½ liter Dansk Pilsner på dåse. Han lignede ikke en bums, men en helt almindelig mand der skulle på arbejde. Endnu en hård dag i samfundet truede.
På Lundtoftegade væltede en skoleklasse ind i bussen. På sædet bag mig sad to piger og sang med på Kate Perry’s hit Hot and Cold, der kørte på den enes ipod. Den ene pige korrigerede den anden. ”Hun synger : U P M S” belærte hende der havde mest styr på teksten, hvorefter de begge sang med på omkvædet med deres fine, spæde, præ-teenagestemmer.

fredag den 15. maj 2009

Ord på gaden

Så i går på Frederiksberg en slamsugerlastbil med følgende firmanavn:
Slam Syd
Brøndby
I disse, for en FCK-fan, lidt svære tider er det en lille opmuntring, at de på Vestegnen selv er klar over et ordene Brøndby og slam fint indgår i samme firmanavn.

Herude i NV, på hjørnet af Frederikssundsvej og Frederiksborgvej, reklamerer en sandwichbar med, at de sælger en Bører. Formoder at der er tale om en burger, men jeg har ikke indtil videre haft mod på at gå ned og få syn for sagn.

tirsdag den 12. maj 2009

Tirsdags Top 5

På Facebook kan man lave diverse top 5-lister. Så i dag én over bedste sangere. Og her er så fem spontane skud fra hoften. Damerne først:

Elisabeth Frazer
Elvis Presley
Ian Curtis
Lee Hazlewood
Lars HUG

onsdag den 6. maj 2009

Underligt

Jeg sad, som jeg har for vane, og brugte youtube som jukebox. Fik lyst til at høre The Go-Betweens (en australsk popgruppe, der i firserne lavede en række smukke plader med sindssygt iørefaldenede semiakustisk popmusik), som jeg ikke har hørt meget længe. Lavede en facebook-update, hvor jeg sendte Grant McLennan, den ene af gruppens to hovedkræfter en kærlig tanke, idet han døde af et hjerteslag for tre år siden. Opdagede bagefter at det var præcis tre år siden, at han døde i dag...

tirsdag den 5. maj 2009

Gæsteblogger

Tog pga det våde vejr bussen til arbejde i dag. I Urban læste jeg følgende søde og tankevækkende blogindlæg skrevet af en ung kvindelig blogger, som kalder sig Living. Og ærligt talt blev jeg glad for at læse, at det ikke kun er en snart 37-årig skaldet og følsom akademiker, der kan finde visse dele af ungdommen lidt spooky.

”Generation uhyggelig”
Jeg lever normalt i et sundt gymnasiemiljø, fuldt af hippiehygge og andet socialistisk kærlighedsenergi. Jeg omgås som regel velstimulerede unge, som ved hvordan man skal opføre sig over for hinanden og i samfundet. Derfor er det let at glemme, at det bestemt ikke er alle på ens alder, der har det ligeså godt som en selv.
I går aftes da jeg sad i toget med mit post-syretrip (velstimulerede unge er ikke nødvendigvis alkoholfri unge!) på vej hjem fra en yderst vellykket 1. maj i fælledparken, blev jeg seriøst skræmt. Jeg må indrømme, jeg ikke rigtig havde haft fokus nok på det tidspunkt til, at vælge min togkupé med omhu, så jeg havnede midt i en gruppe unge; tilsyneladende fra et lidt andet miljø end mit eget. Pigerne var seriotype for den slags: lidt for afbleget hår, lidt for plukkede øjenbryn, meget for meget foundation og lidt for fake guccitaske. Drengene var delt op i to typer: den mandlige sminkedukke, som meget vel kan beskrives på samme måde som pigerne, og så de der utroligt skaldede typer i lidt for stort tøj som konsekvent omtaler piger som “damer” eller “bitches”. Men det var nu ikke deres udseende der skræmte mig, for hey, alle har jo lov at have deres smag! Det var derimod deres omgangstone. De talte simpelthen til hinanden, som om de var dødsfjender og ikke “buddies”, som var på vej til samme fest. De råbte af hinanden og kaldte hinanden ting, der fik dem til at lyde som om, de var blevet opdraget af Niarn!Der sad jeg så og gjorde mig umage for, ikke at stirre for længe på nogen af dem, af frygt for at få en flad.Er det ikke mærkeligt, at en generation kan få så mange forskellige udfald?