Hyldest til Østbyen

Jeg skal på en såkaldt drengetur til Aalborg i weekenden. Tilbragte de første fire år af min studietid deroppe. Og hold kæft hvor især den første tid var underlig. Selv om der ikke foregik særligt meget fornuftigt i mit hoved dengang (men i hvilket 21-årig mands hoved gør der det?), havde jeg dog fattet, at SU’en ikke rakte langt. Og jeg lejede derfor i de første måneder et loftsværelse i Østbyen (I Aalborg opererer man konsekvent med termerne, Øst, Vest- og Midtbyen) til den nette sum af 900 kr. om måneden. Så havde jeg til gengæld også en tidligere tugthuskandidat som genbo, mens der i naboopgangen, hvor det nærmeste toilet lå, boede en mystisk personage ved navn Finn Madsen, der – så vidt jeg kunne regne ud - havde et mindre harem af grønlandske kvinder som logerende.
I nabolaget lå bl.a. en kæmpe pornoforretning ved navn Kima Video (fedt navn), mens den lokale bager havde det mindre fede navn, MacBager. Til gengæld solgte de rosinboller til 1. krone stykket. Men så måtte man også finde sig i, at bagerpigerne, når man bad om at få ”en rosinbolle” konsekvent spurgte ”skal det være med eller uden rosiner”. Jeg troede således i begyndelsen, at lokalbefolkningen var lettere debil – mens de lokale (måske med god grund) mente, at jeg var en overlegen københavnersnude. Efter noget tid fandt jeg heldigvis ud af, at der både fandtes sympatiske og intelligente ålborgensere. Og jeg glæder mig enormt meget til at komme derop igen. Måske man lige skulle smutte forbi MacBager efter en rosinbolle, med rosiner.

Ikke kun i Nordvest

Flere læsere har givet komplimenter til denne blogs titel. Så det må absolut være på sin plads nu at indrømme, at jeg aldrig havde fundet på at kalde min blog Virkeligheden findes kun i Nordvest, hvis ikke jeg haft kendskab til Olesen-Olesens aldeles fine sang ”Ikke kun i Nordvest”. Jeg er for øvrigt ret sikker på, at jeg var til stede ved uropførelsen af sangen. Hvis jeg ikke tager meget fejl, spillede Olesen-Olesen den første gang til en koncert i Pumpehuset i efteråret 1998. Og Peter H. Olesen dedikerede sangen til sangeren Per Kristensen og forfatteren Jan Sonnergaard. Og netop Sonnergaard brillerede jo ved i sin første novellesamling, Radiator, at skrive noveller om triste indebrændte mænd, der boede herude i 2400 NV. Så hermed, efter venlig tilladelse fra tekstforfatteren selv:

Ikke kun i Nordvest
[Tekst: Peter H. Olesen/Musik:Henrik Olesen]

Målløs, mundlam, nærmest stum
Råvild, rastløs, tæt på dum
Står i naturen og må holde min kæft
Virkeligheden findes ikke kun i Nordvest

Står i idyl og mangler ord
Farvel symboler, farvel metaforer
Står i et landskab, dansk guldalderlyrik
Ser alting ligne sig selv på en prik

Let i sindet, mæt af sol
Højsommerdag i havestol
Sidder på plænen, kigger op i det blå
Lykkelig over alt det jeg ikke kan forstå

Fattet, fåmælt og lykkelig
Tanketom og træt, tæt på fri
Står i et landskab, sjællandsk zen
Ser alting begynde forfra igen og igen

Ser alting begynde forfra igen og igen

Fra albummet Der er brev fra onkel Bob i Amerika (Midget Records 2000)©MELODIKA I/S - PETER H. OLESEN & HENRIK OLESEN

Tre Top 3-lister

Tre raske top 3 lister

Drengenavne
1)Anton
2)Jakob
3)Henry

T er desværre ikke så begejstret for Henry – noget med en sur skoleinspektør fra folkeskolen. Og nej, der er ikke børn på vej.

U2-plader
1) Achtung baby
2) The Unforgetable Fire
3) Boy

Danske cykelhelte
1) Rolf Sørensen
2) Bjarne Riis
3) Jesper Skiby

En sidste tak til Hilmer

Den dansksprogede pop i firserne var virkelig et hæsligt bekendtskab – tænk blot på Dodo & The Dodos, Sanne, Lis og ikke mindst Onetwo (bandnavne var man heller ikke for gode til i de år!), mens Lars HUG nærmest ene mand måtte stå for originalitet og kvalitet på den scene. Og det var Hilmer Hassig, der var HUGs vigtigste medspiller på alle hans dansksprogede plader. At få sparket kvalitet ind i den danske firserpop var måske i virkeligheden Hassigs allerstørste bedrift. Tak for det, og tak for alt.

Farvel Hilmer

Havde planer om at skrive en blogtekst om et ganske hyggeligt emne. MEN nu har jeg netop erfaret at Hilmr Hassig, der mest af alt er kendt for at være love shops unikke guitarist og producer, i nat døde i en trafikulykke på Frederiksberg.
Hassigs guitarsound var, særligt på de første love shop plader, aldeles skøn, og jeg vil altid forbinde klassikeren En nat bliver det sommer med Hassigs smukke, Jørgen Ingmann-inspirerede, guitarspil
At Hilmer Hassig nu er død er meningsløst og forfærdeligt, og jeg kommer til at savne ham og sender tanker til hans familie og venner.

Bog rimer ikke på messe

For første gang nogensinde skal jeg ikke til bogmesse i Forum i år. Tror dog næppe at jeg kommer til at savne det. Bøger skal læses i lænestolen, i toget, i smug på kontoret eller i sengen, men på messer tager de sig dårligt ud. Og forfattere er et fint folkefærd, jeg kender flere fornuftige eksemplarer. Imdlertid er det Suzanne Bjerrehus, B.S. Christiansen, Prins Henrik og Stig Tøfting, som har været superstars ved tidligere messer, men forfattere bliver de sgu aldrig…

A pro pos

I morgen sender DR2 kl.21.30. en portrætfilm om Dan Turéll. Filmen hedder Så kort og mærkeligt livet er. Den er instrueret af Anders Østergaard, der for et par år siden lavede en rigtig fin film om Gasolin.

Hyldest til hverdagen?

Her den anden dag var jeg en tur på biblioteket i Bragesgade på Nørrebro. Vidste ikke helt hvad jeg havde lyst til at læse – har i meget langt tid haft en tendens til at kikke efter alt andet end romaner – og faldt over en bog med interviews med en række af Dan Turélls venner og samarbejdspartnere.
Bogen giver et glimrende portræt af et menneske, man med en fortærsket kliché roligt kan kalde ”en éner i dansk litteratur”.

Jeg har altid været fascinerede af Dan Turéll som figur. Han var i sin samtid meget kendt, hvilket ikke er særligt mange danske forfattere forundt (at de fleste forfattere måske er meget tilfredse med at ”ukendthed” er deres skæbne er så en helt anden historie). At Turéll blev så berømt var, som jeg ser det, på en spøjs måde samtidens skyld. Turéll var nemlig et meget festligt indslag i en meget ufestlig tid. Den danske mand i halvfjerserne var som jeg erindrer det en trist post-hippie, der havde halvlangt hår, gik elendigt klædt og lyttede Erik Grip og Sebastian. Og så dukker denne figur op i bybilledet og på tv-skærmen med kronraget isse og sort neglelak! Litterært bryder han stort igennem med Vangede Billeder han er i mange år en meget læst klummeskriver i Politiken og får succes som krimiforfatter med Mord-serien.

Få måneder før sin død udgav Turéll sammen med musikeren Halfdan E en cd med titlen Pas på pengene, hvor Turéll reciterer sine digte til Halfdans E melodiske lyd-kollager. Særligt teksten "Hyldest til hverdagen", som oprindeligt udkom i i bogform i 1984, blev et hit.
Digteren Peter Laugesen fortæller i interveiwbogen, at såvel Poul Nyrup som Pia Kjærsgaard i en serie i Politiken om ”Danmarksbilleder” havde fremhævet digtet. Og Laugesen fortæller i forlængelse heraf: ”I ”Hyldest til hverdagen er der for eksempel en linje, der handler om at afstemme sit checkhæfte. Det kan godt være, at Dan en gang imellem har afstemt sit checkhæfte, men generelt er den slags billeder bare en drøm, han har. I virkeligheden står han udenfor. Og i forhold til sådan et billede som han laver i digtet, levede han hele sit liv som en udstødt, en klassisk bohéme.”
Det er jo helt klassisk at digter-jeget er helt forskelligt fra det menneske, der reelt står bag teksten. Min mosters mand gik i sin tid i skole med en søn af forfatteren Finn Søeborg, der i 1950-60’erne blev meget populær på at skrive humoristiske romaner og noveller, og Søeborg var privat angiveligt et surt løg, og sådan kan man utvivlsomt blive ved…
Men tilbage til Turélls semikanoniserede digt, som jeg, i lighed med Laugesen, tror, repræsenterer en drøm, en drøm som Poul og ikke mindst Pia ville ønske var virkelighed. For tænk lige to sekunder over følgende linje:
”den lille hurtige på den lokale
når vi alle mødes med indkøbsposerne og tørrer sved af panden –”
Og nu spørger jeg bare til sidst, hvornår har du sidst været nede på den lokale bodega efter Netto-turen en trist torsdag eftermiddag?

Den omtalte bog hedder Onkel Danny Fortalt og er skrevet af Lars Movin og Steen Møller Rasmussen.
Hyldest til hverdagen stammer fra Dan Turélls digtsamling Kom forbi, der udkom i 1984

José og Kylie

Har netop hørt José Gonzales udmærkede coverversion af Hand on your heart, men tror nu nok, at jeg foretrækker originalen med Kylie Minogue.