mandag den 29. juli 2013

Boligjagt

Den lille familie triller en tur rundt i nabolaget for at inspicere en ejendom med lejligheder, som potentielt kunne være interessante for os. I en ejendom lige ved siden af lyder fra et åbent vindue, en høj, nærmest messende stemme, der gentagne gange råbe-synger "take me higher". Det er klassisk Nordvest, tænker jeg, og alligevel gætter jeg på, at vi slår os ned et andet sted. Så fortsættelse følger måske...

lørdag den 27. juli 2013

1 års fødselsdag/Kærlighedsdigt

Det er når du vågner og råber Hej klokken 5.37. en lørdag morgen.
Det er når store dele af bleens indhold er kommet godt op af ryggen.
Det er når du hviner af fryd over at se dine venner ovre i vuggestuen.
Det er når du charmer passagererne i linje 66.
Det er når 80 % af din aftensmad ligger nede på gulvet,
Det er når den sidste godnatsang er sunget og du rejser dig op i tremmesengen og kyler sutten ned på gulvet igen og igen.
Det er når du sover sødt, og jeg bruger oceaner af tid i vaskekælderen på at hænge dit mikrotøj op.
Det er når du klynker lidt om natten og lige skal have sutten for at falde til ro igen.
At jeg elsker dig allermest.


fredag den 19. juli 2013

Autosvar

Jeg er ikke til stede i øjeblikket.
I hvert fald ikke rent mentalt.
Jeg drømmer om evige sjusser på fortovscafeer. Jeg drømmer om at læse murstensromaner om liv og død (skulle man genlæse Lykke Per?). Jeg drømmer om eftermiddagshygge på kølige hotelværelser. Jeg drømmer om Lissabon og Gudhjem uden for mange turister.

mandag den 15. juli 2013

Gruppetto

Mens Froome og Fuglsang sover længe på et hotelværelse i Frankrig sidder jeg i min egen lille gruppetto på Søborg Hovedgade. Tidsgrænsen er ikke et problem i dag, tænker jeg svedende og ihukommer den gode engelske vending "Another day at the office".

onsdag den 10. juli 2013

Søborg Hovedgade Hyldest

Du kan få målt dit blodtryk og tjekket din sædkvalitet.
Du kan drikke dig en kæp i øret og gå tværs over gaden og få lavet en tatovering.
Du kan gå i skole, gå på biblioteket og gå til rygestopkursus.
Du kan holde for rødt igen og igen.
Du kan handle discount eller føle dig mondæn i Irma.
Og allerbedst: Du kan bestille pizza i selveste Fontana di Trevi. Så hvad skal man dog til Rom efter?

fredag den 5. juli 2013

Fuldt hus

Min far ville være fyldt 70 år den 16. juli i år. I den anledning er her en tekst om hans meget passionerede forhold til bøger.

Der stod altid en flyttekasse eller to med bøger inde på fjernsynsværelset i mit barndomshjem. Bøgerne var enten just ankommet fra et loppemarked, hvor min far havde købt dem for meget få kroner stykket, eller var på vej ud i bilen, som altid var en Citroën,  hvor de skulle præsenteres for en stribe antikvariatindehavere i Nordsjælland og København, som forhåbentlig ville give lidt mere for dem, end min far havde gjort. Men hobbyen med at købe og videresælge antikvariske bøger havde ikke profit som fokus. For der var jo netop tale om en hobby, noget man gør for sjov. Og jeg har min far stærkt mistænkt for, at han, alt andet lige, (han hadede den vending), syntes, at det var lidt sjovere at købe bøgerne end at sælge dem. For hjemmet blev, som årene gik, bogstaveligt talt indvaderet af bøger. Det skyldtes selvfølgelig i høj grad at min far arbejdede som forlagsredaktør og senere bogklubschef på Gyldendal. En frynsegode var, at man vist stort set kunne få alle de Gyldendal-bøger man ville have. Og min far holdt sig ikke tilbage med at slæbe udgivelser hjem til det lille parcelhus. Ikke fordi han var grisk (og Gyldendalbøgerne måtte og blev naturligvis ikke solgt videre), men han havde interesse for enormt mange emner og redigerede i øvrigt selv bøger om alt fra fostervandsprøver til fodbold, og intereserede et emne ham, skulle hjemmet selvfølgelig have et genereøst udvalg. Ydermere byttede eller fik min far ofte bøger foræret af bekendte, der arbejdede hos andre forlag og så blev der altså suppleret op med bøger, der blev købt på loppemarkeder eller måske i genbrugsbutikker og ikke lige stod overfor at skulle videresælges. Hjemmet kom derfor naturligt nok til at fungere som et lille bibliotek, hvor venner der fx skulle en tur til Firenze kunne låne et par bøger om netop denne by, eller venner der skulle anlægge et stauderbed i haven kunne finde inspiration i en af hans mange havebøger.

* * *
Bøger fylder jo. Og ved min fars pludselige død for godt 7 år siden fyldte de temmelig meget i hjemmet: Bryggerset var der så vidt jeg husker ingen decideret bogreol, men på gulvet kunne godt stå en lille kasse bøger på vej ind eller ud af huset. I køkkenet hang der selvfølgelig et par små reoler med kogebøger. I stuen lå der altid et par bogstabler på sofabordene. Og så var der 2-3 reoler primært med bøger om musik, film, ballet og kunst; min far var på mange måder et usnobbet menneske, men havde en vis fetisch for finkultur. Stuen havde i øvrigt huset et par reoler mere, men disse var blevet nedlagt, da min mor fik gennemtrumfet, at der også skulle være plads til en brændeovn. Midt i huset var et rum, der blev kaldt "den store gang". I dette rum var der blevet plads til 4-5 bogreoler. Et par af reolerne indeholdt dansk skønlitteratur - primært førsteudgaver og en del eksemplarer med dedikationer fra forfatteren. Og så var der et par reoler med litteratur om historiske emner. Badeværelse og toilet havde næppe overraskende ingen reoler, men på toilettet lå der ofte henover den lille radiator et katalog fra et antikvariat. I et lillebitte rum, der oprindeligt havde været entré, og primært fungerde som viktualie-rum, var der også presset en enkel bogreol ind, så vidt jeg husker stod der mest gamle børnebøger i den. I gæsteværelset stod primært krimier, men vist også bøger om fx. psykologi. I det føromtalte fjernsynsværelse fyldte reoler hele den ene væg. Her stod bl.a. havebøger samt fx bøger om sport. I mine forældres soveværelse stod en hel del antikvariske bøger, bl.a. en del udenlandsk skønlitteratur. Og i værelset overfor, der af naturlige årsager hed computerværelset, stod der et par små reoler med de allermest sjældne bøger; førsteudgaver af store danske digtere og andet litterært guf.
* * *

 "Har han selv læst alle bøgerne?" spurgte vennerne selvfølgelig, og jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg svarede i min barndom, men det korrekte svar var naturligvis et rungende NEJ. Min far læste rigtigt mange bøger, men de fleste i manuskriptform, bøger der altså slet ikke var blevet til bøger endnu, men blot var en stabel a4 papirer som enten skulle vurderes ift. hvorvidt de var udgivelsesværdige eller som oftest læses mhp. at give en konstruktiv kritik. Bøgerne på reolerne stod der bare; ikke til blær men helt sikkert til pynt. Og jeg er klart blevet smittet af denne del af passionen, for findes der noget smukkere end en stor bogreol med bind i alverdens farver? 


* * *
På et tidspunkt måtte min far tage konsekvensen af, at der efterhånden ikke kunne presses flere bøger ind i det lille parcelhus, selv om han langsomt havde annekteret væggene i først mit storebrors og siden mit barndomsværelse. Han lejede derfor et stort rum på mine gode ven, Jespers, forældres gård, som lå et par kilometer fra mine forældres hjem. Rummet havde karakter af lager ift. det lillebitte antikvariat, han i vintermåneder drev i Tisvildeleje. Byen var allerede da min far drev butik der i begyndelsen af dette årtusinde gået hen og blevet en ret mondæn badeby, så det var paradoksalt, at han drev butik der om vinteren. Jeg tror, at huslejen var den 5-dobbelte om sommeren og det ville kræve at man havde åbent hver dag, bare for at huslejen skulle tjenes ind, gætter jeg på. Og min far havde først og fremmest forretningen for sjov og havde således kun åbent nogen timer i weekenden. Det lille butiksvindue var altid originalt pyntet og op mod jul, var der naturligvis kun røde bøger udstillet. Et par kendte tv-personligheder og tegnere hørte til kundekredsen, men min far satte ligeså stor pris på at sælge en bog om fynske jernbaner til en tog-original.

* * *
Som fattig ung danskstuderende skulle man tro, at det en kæmpehjælp at have en far med en så stor adgang til bøger, og det var det da også langt henad vejen. Sjældne bøger blev hurtigt skaffet og naturligvis foræret til mig. Men her stoppede det jo ikke, for når min forældre besøgte mig på mine oftest meget små studenterhybler havde min far altid minimum en lille papkasse med bøger som han mente ville være nærmest uomgængelige for at gennemføre studiet. Og så stod man der med en antologi med oversat (dog) afrikansk poesi eller en fagbog fra 1960'erne om didaktik indenfor danskfaget, som man ikke helt vidste, hvad man skulle stille op med. Tilbageforæringer var ikke en velkommen gestus, men i sjældne tilfælde det bedste alternativ til affaldsskakten.  
* * *
Man kan godt trække på smilebåndet af ovenstående anekdote, men det illustrere nok meget godt min fars mildest talt alsidige indkøbspolitik, når han kom hjem fra endnu et loppemarked med et fyldt bagagerum. Han havde en urokkelig tro på, at der fandtes købere til bøger om ALLE emner, og derfor måtte han naturligvis være i besiddelse af et bredt udvalg af bøger om alle emner. I hans sidste leveår havde han en lille webshop, hvorfra salget faktisk endte med at gå meget godt. Havde han levet endnu gætter jeg på, at webshoppens succes ville have medført, at lageret voksede sig endnu større. For tænk nu hvis en stamkunde pludselig stod og efterlyste en bog om andelsmejeriernes historie eller en antologi med polske noveller fra 1970'erne. Så ville det jo være godt at kunne levere den inden for få dage. Men når det er skrevet, så ville det nu være hyggeligt om han lige kom forbi med en kasse med kogebøger til T, en bunke billedbøger til Anna og måske et par bøger om øl til mig. Og jeg er sikker på, at han har et velholdt eksemplar af Bibelen klar oppe i himlen, hvis Gud nu pludselig blev i tvivl om hvordan han skabte verden.