Frank Zappas dobbeltgænger

For nogle år siden havde jeg et glimrende, men noget specielt studiejob. Jeg rejste rundt i HT-området og interviewede passagerer i busser og toge om hvor rejsen begyndte og sluttede og så skulle jeg vist også notere hvilken type billetter eller kort (eller rejsehjemmel, som det hed i fagterminologien), passageren anvendte. Men inden man fik lov til at komme ud i felten skulle man deltage i et lille introduktionsmøde ude hos Cowi Consult i Lyngby. Vi var vel en 25-30 mennesker, men den eneste person jeg husker fra disse møder var denne her fyr, der vel var en god håndfuld år ældre end mig. Han var meget høj, usædvanlig mager og så lignede han altså 1970’erne; han lignede simpelt hen et årti, hvis sådan noget er muligt – senere slog det mig, at det helt præcist var halvfjersersyrehovedet, Frank Zappa, han lignede… Efter seancen fulgtes vi ad ind mod byen og kom til at snakke lidt sammen, og det viste sig, at fyren havde gjort det til sit levebrød at have interviewjobs rundt omkring. Han fascinerede mig, jeg var helt overbevist om at han levede en art dobbeltliv, at han fx havde viet sit liv til en eller anden obskur interesse.
Og i går, da jeg temmeligt tømmermændspåvirket tågede rundt på Rentemestervej kom Frank Zappas dobbeltgænger pludselig gående imod mig. Jeg er 99% sikker på at han ikke registrerede mig, men det modsatte var selvsagt ikke tilfældet. Det kunne være spændende at vide om han stadigvæk lever af at være trakfikinterviewer og om han mon hører gamle Frank Zappa plader på det sølvfarvede Akai-stereoanlæg, som jeg er sikker på han ejer.