mandag den 4. oktober 2010

Højtlæsning (hyldest til Helle)

Det er hyggeligt at læse bøger højt. Vi gør det bare for sjældent. Men når det sker, er det som regel Helle Helles romaner, der er på programmet. Og det skyldes den simple grund, at de er så sindssygt gode at læse højt... Men hvorfor så det, må man jo selvfølgelig spørge sig selv?

1: Helle holder sig fra at kede læseren ved at bruge en masse tillægsord.
2: Persongalleriet er overskueligt.
3: Historien er fundamentalt spændende; personerne lever på overfladen nogen meget stilfærdige liv, men de gør ofte irrationelle ting.
4: Man får lyst til at sludre om personernes bevæggrunde for at de gør, som de gør.
5: Kapitlerne er ikke for lange.

2 kommentarer:

Trine sagde ...

Jeg er helt vild med Helle Helle. Har aldrig læst bøgerne højt, men har til gengæld læst dem flere gange.

Søren Gehlert sagde ...

Det er fuldkommen rigtigt, at Helles genialitet består i hendes subtile evne til at undlade at kede læseren, undgå at prøve at overtale læseren, at undgå at narre læseren med unødvendigt komplicerede plots.

Det lyder godt, når man læser Helle, fordi det er kærlighed til karaktererne og sproget, der er i centrum. Når jeg læser en af hendes romaner eller noveller, finder jeg som oftest en 5-10 sætninger pr side, jeg gerne selv ville ha skrevet :-D