Som formodenlig et af de sidste mennesker i den vestlige verden fik jeg for nylig en ipod. I øjeblikket hygger jeg mig med at lægge en del af mine cd'er ind på den. Og under den proces er jeg alligevel blevet lidt skræmt over, hvor meget det åbenbart er albums med adskillige årtier på bagen, jeg har mest har lyst til at høre, når jeg går mig en tur i mit nye yndlingskvarter, hvor industri, gamle lagerhaller og socialt boligbyggeri flyder sammen på grænsen mellem Nordvest og det alleryderste af Nørrebro. Men, hov, det var jo musikken på ipoden, vi kom fra. De ca. (en ep og et meget langt opsamlingsalbum inkluderet, derfor ca.) 26 albums er fordelt således over de forgangne årtierne:
1960-1969: 2
1970-1979: 8
1980-1989: 6
1990-1999:4
2000-2009: 5
2010: 1
Til gengæld er 2010-albummet, den seneste cd fra The National, det smukkeste og mest helstøbte album, jeg har hørt i mange år...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
The National er ÅRETS ALBUM :-)
du må forøvrigt have købt en lille iPod...26 albums:-)
Hæ, hæ. Den er ikke noget der ligner fyldt endnu. Og jeg gætter på at du får ret ift. National.
Jeg synes det samme som Jens og som P Krogh :-)
Det er da en meget ligelig fordeling mellem årtierne, synes jeg? Der er jo nok også stadig ting fra 00'erne, man ikke har opdaget ordentligt endnu...
Send en kommentar