søndag den 21. februar 2010

Flad i NV

På vej hjem fra Irma, hvor jeg havde købt gourmet wc-papir og rødvin på tilbud, var jeg et smut i Fakta, da jeg havde glemt at købe mælk. I køen foran mig begyndte en mand, der ellers allerede havde lagt sine varer på rullebåndet, at instruere kasseekspedienten i, at han skulle stoppe med at køre varer igennem, når han nåede til 100 kroner. Flere penge havde manden nemlig ikke, så han fik ikke rugbrød og makrel med hjem... En venlig mand i køen tilbød ellers at betale for de resterende varer, men dette blev høfligt afslået. På opslagstavlen ved udgangen var der de sædvanelige sedler med tilbud om køb af andelslejligheder og telefonnumre til den lokale clairvoyant. Men denne gang var der sørme også et opslag om mulighed for køb af et autoværsted på Dortheavej! Så hvis en læser skulle overveje et karriereskift, er det bare med at komme forbi Fakta på hjørnet af Frederiksborgvej og Oldermandsvej.

Ingen kommentarer: