fredag den 2. december 2011

Årets koncert

Peter Hook kom nogle få minutter for sent til interviewseesion med Martin Hall på Hovedbiblioteket i København. Grunden var at lydprøven til aftnens koncert havde trukket ud. Og det lod sig høre. For hold kæft hvor spillede Peter Hook & the Light bare fantastisk, da de opførte hele Joy Divisions Unknown Pleasures album samt et generøst udvalg af andre klassikere fra JD-kataloget.
Gaffa-skribenten Anders Reuss er indiskultabelt bedre til at skrive om musik end undertegnede, så jeg tillader mig at linke til hans anmeldelse her. Jeg kan tilslutte mig stort set alt, hvad Reuss skriver. Blot ville jeg klart give 5 ud af 6 stjerner.
Jeg var mildest talt ikke begejstret, da jeg i sin tid læste om Hookys projekt, det ville blive en bleg og pinlig kopi af originalen, var jeg overbevist om. Det var således i sidste øjeblik at jeg sammen og min gamle ven Jesper (med hvem jeg på fanatisk vis har dyrket New Order og Joy Divison igennem efterhånden over 23 år), besluttede, at vi da skulle ind og høre Hall interviewe gode gamle Hooky - og så måtte vi jo hellere også dukke op til koncerten. Hooky viste sig som en lun, sympatisk gentleman i intervew-situationen. Han påpegede, at han jo bare ønskede at komme ud og spille nogle fantastíske sange, der fortjente at blive spillet. Og det blev de så, og det med en intensitet og spilleglæde, der lynhurtigt forplantede sig til publikum, så vi vist allesammen gik opløftede hjem fra Amager Bio.
P.S. Denne signatur er i øvrigt at finde i front på det første billede i denne reportage.

Ingen kommentarer: