Pladeforretningsblues

Jeg savner Street Dance Records i Vestergade med det store udvalg af Depeche Mode maxisingler i flerfarvet vinyl.
Jeg savner Gry Records i Lars Bjørnsstræde, hvor jeg købte min allerførste New Order lp.
Jeg savner den anden Gry-forretning som var mørk og hyggelig og lå nede i Sankt Peders Stræde.
Jeg savner Sex Beat Records som lå langt ude på Istedgade og hvor jeg købte min første piratplade, som var med Joy Division og i tvivlsom lydkvalitet, men det skal den slags plader jo være.
Jeg savner Snog Rock, der lå nede i et par kælderlokaler i Lavendelstræde og hvor indehaver spillede i et band, der ikke var det helt store, men som vist varmede op for selveste Sort Sol en gang imellem.
Jeg savner Play it again Sam ude på Gammel Kongevej, hvor man kunne købe Martin Hall-plader til en yderst fornuftig pris.
Jeg savner Candy Records på Fælledvej, hvor den søde inderhaver, Jan, fortalte røverhistorier og vistnok bød på joints ude i baglokalet, men vi røg ikke hash og var ikke stamkunder...
Jeg savner Van Rock i Odense, hvor der på Smiths-maxisinglerne var påklistret en mærkat med den respektindgydende tekst  LAGERFØRES IKKE I DANMARK.
Jeg savner Smøgens Pladebar i Hillerød, hvor jeg købte den allerførste legendariske maxisingle med Electronic.
Jeg savner sågar TV-Centret i Helsinge, hvor vi hang ud i mellemtimerne i gymnasiet, på trods af det på alle måder ringe udvalg.
Og jeg savner min lokale cd-pusher på Frederikssundsvej som lukkede sidste efterår.

Readymade

- Sådan taler du overbevisende (19 kr.)
- Kom forrest i jobkøen (19 kr.).
- Sådan øger seniorer jobchancerne (25 kr.).
- Det lægger arbejdsgiveren vægt på i din jobansøgning (10 kr.)
- Sådan øger unge ledige chancen for at få job (21 kr.).
- Få job gennem LinkedIn (19 kr.)
- 18 brugbare råd til at få job (19 kr.).
- Her er de bedste råd til karrierevalget (10 kr.).
- Kursuskalender: Her kan du videreuddanne dig (12 kr.).
- Skift karriere med succes (21 kr.).

(Artikler til salg via Berlingskes netavis)

Snart 7 måneder

Tirsdags top 5 - Nick Cave & The Bad Seeds albums

Jeg hører til de mange, der ikke har været begejstrede fra for Nick Caves flirt med garagerocken (eller hvad pokker vis skal kalde det) på hans albums med hhv. Grinderman og det forrige med Bad Seeds. Men det jeg har fået hørt fra hans seneste album lover godt, og det må være på sin plads med en top 5 over mine favoritalbums:

1) The Boatman's Call
2) Tender Prey
3) Kicking Against The Pricks
4) Henry's Dream
5) The God Son

Skål

Her sidder jeg så en fredag aften med god musik i ørerne (Elbows Build a Rocket Boys!, hvis det kan interessere nogen) og Bombay Pale Ale i glasset og er nu endelig kommet i gang med at skrive et blogindlæg om øl. Måske bliver stilen lidt mere slingrende end den plejer, jeg skriver ellers aldrig under indflydelse af alkohol, men det ville jo nærmest være blasfemi ikke at drikke øl, mens man skrev om emnet.
I mange år var øl noget jeg drak for at blive fuld, beruset, eller noget jeg drak, fordi det passede til anledningen: et par (eller flere) koncert-øl, et par øl i Parken med FCK-drengene. Jeg drak Carlsberg, Tuborg, discountøl fra Netto og Fakta og i ny og næ en weissbier, hvis det virkelig skulle være avanceret. Og guldøl hvis jeg skulle være hurtigt stiv eller føle mig rockandroll-agtig.
Men for vel et par år siden fik jeg foræret bogen "50 øl du skal smage før du dør" og blev da først for alvor opmærksom på ølverdens mange genrer. Og ja, det er en kliché, men i dette tilfælde en god kliché: en ny verden åbnede sig for mig. Jeg begyndte at købe øllene fra bogen og blev sjældent skuffet. Det er altså sjovere at drikke en porter, der giver varmen, som var det hård spiritus, end en grøn Tuborg. Det gode ved ølinteressen er også, at den bogstaveligt talt kan nydes i små mængder, hvílket er meget smart, når man er blevet far og ikke har mulighed for at føjde rundt  byen i tide og ikke mindst utide. Øl er med andre ord blevet et nydelsesmiddel i ligeså høj grad som et rusmiddel. Ak, ja... MEN (og nu hælder jeg det sidste pale ale i glasset) jeg kan godt savne, at nogle af  udgiverne af de udmærkede ølblogs, jeg forholdsvis trofast læser, skriver lidt om det faktum, at man jo bliver påvirket af ½ liter stærk øl. Det kunne være befriende, hvis beskrivelsen af smag, mundfølelse, skum m.m. bare en gang ímellem blev suppleret med et par ord om rusen i øllen, jeg sidder fx her og føler mig på én gang afslappet og opstemt efter 40 cl god øl på 6,5 % alkohol, og jeg vil hævde at 1½ Hof ikke havde haft samme effekt!
Til sidst må det være på sin plads med et par links til et par af de blogs jeg læser fast. Først og fremmest skal min gode cyberspaceven, Martin Petersens blog Stovt fremhæves. Stovt beskæftiger sig i særdeleshed med stout/porter og bliver i øjeblikket nærmest dagligt opdateret. Bloggens emnekreds er lidt smal, hvilket dog mere end opvejes af det faktum at den er aldeles velskrevet. Fremhæves må også Kajs ølblog. Den gode Kaj skriver om al slags øl og har fx en række ret morsomme indlæg om spritterøl!
Og nu er der ikke mere øl i glasset.

Dig & mig (en slags kærlighedsdigt)

Du er god til at snakke, jeg er god til at stave.
Jeg falder ofte i staver, du får noget fra hånden.
Du laver dejlig mad, jeg er ikke kræsen.
Du planlægger ferier.
Ellers kom vi sjældent længere væk end Utterslev Mose.

Musikalsk opdragelse ll

"Skal hun ikke høre noget børnemusik?" spørger T . "Nej" siger jeg lidt vrissnet og skruer op for Fleetwood Macs legendariske Rumours-album. For vi er kommet langt bagud med Annas musikalske opdragelse, og Rumours er uomgængeligt pensum. Jeg må så acceptere, at hun bliver badet under sidste del af albummet og derfor ikke helt får nærlyttet til den dystre drughymne (så vidt jeg forstår) Gold Dust Woman, der afslutter albummet.
I morges, mens T sov, hørte vi Steely Dans Aja-album.  Jeg er sikker på at de vellydende toner var årsagen til, at hun generelt har været i godt humør i dag.
Men der findes jo også en helt anden 1970'er-lyd, så næste lektion bør helliges Bowie og Kraftwerk.

Haiku Extreme

Da jeg for et par dage siden lavede følgende statusopdatering på Facebook:
Ble, sutteflaske, ble,
foreslog min gode ven, fortælleren, genrebetegnelsen Hailu Extreme. Og selvfølgelig var teksten inspireret af den japanske lyrikform, der består af tekster på blot 17 stavelser, fordelt på 3 linjer med hhv. 5, 7 og 5 stavelser.
Og hverdagslivet som småbørnsfar kan ofte skrives ned i ganske få ord, som denne opdatering:
Grin, gråd, grød.
Men også øjeblikke fra mit, skal vi kalde det, mere uforpligtende ungdomsliv kan resumeres i 3 ord:
Værtshus, rafling, stripclub
eller
Fadøl, joints, rockandroll

Slut. For. Nu

Paul Auster Top 3

Har netop opdaget at en af min yndlingsforfattere, Paul Auster, fylder 66 år. Jeg er først og fremmest begejstret for hans evne til at skrive om tunge emner i en alvorlig tone, men i et letflydende sprog og med et drive, der gør at de fleste af hans bøger er fængslende. Og i min bog er hans allerbedste bøger:

1) Leviathan
2) Moon Palace
3) Vinternoter

Sætliste

Fredag aftens sætliste på Tøjmestervej indeholdt denne perlerække af klassikere:

Sur, sur, sur
Jeg gik mig over sø og land (kort version)
Bjerget i skoven
Mester Jacob
Lille Lise (forlænget version med hjemmelavede vers)