tirsdag den 30. december 2014

Musikåret 2014 - Opsamlingsheat

Mine to top 3-lister over årets musikudgivelser blev måske lidt præget af indie-puritansk god smag, så hermed et par ord om en række ret forskellige udgivelser, jeg også har fået lyttet til:

Jacob Bellens: My Convictions
Jacob Bellens andet soloalbum er en ret let og luftig affære med diverse tangenter som tonebærende instrument. Det er et fint album, men måske lige en tand for luftigt efter min tvivlsomme smag. Titelnummeret er imidlertid hele albummet værd; en sindssygt velskrevet popsang, som burde blive standardrepertoire på ethvert sangskriverkursus.

Future 3: With and Without
Kom lige nøjagtig ikke med på min top 3, men et album hvor trioen stadig lyder som sigselv, men går nye veje i kraft af at albummet åbner med en håndfuld numre med vokal som er virkeligt vellykkede og trækker linjer tilbage til bands som Stereolab og Slowdive, hvis nogen kan huske dem.

Nikolaj Nørlund: Det naturlige
På denne sæsons Nørlund-udgivelse har en række gode lyrikere som Peter Laugesen og Naia Marie Aidt leveret ord til nogle af albummets tekster. Alt fungerer ikke lige godt men de to åbningsnumre "12000 KM" og "Hvid Røg Og Tekno" er vintage-Nørlund.

Gravens Rand: Lysternes Lakaj
Min gode ven Carsten Seidler har med stor hjælp fra min ligeså gode ven Jesper Andersen udgivet en vinylplade fyldt med drukviser. Det er skramlet og sentimentalt, som drukviser bør være. Og undertegnede synger med på et omkvæd med den sigende tekst: "Guldøl er ikke nok længere"...

Interpol:  El Pintor
På Interpols femte album lyder Interpol i den grad som Interpol. Jeg har ikke fået lyttet så meget til albummet, men kan mærke at det vokser.

U2: Songs Of Innocence
Engang var U2s budskab Nej til racisme i almindelighed og Apartheid i særdeleshed. I dag er det at Apple laver de fede produkter. Ak, ja. Nå men jeg lovede min gode ven, fortælleren, at give musikken en chance. Og det har jeg så gjort. Og kan konstatere at U2 har lavet deres mest poppede album til dato (og det er i sigselv på ingen måde diskvalificerende i min bog), men rigtig fedt bliver det altså aldrig; hvorfor sine steder lyde som en kopi af Coldplay? Hvorfor ikke videre originale referencer til T. Rex. og Beach Boys? Til gengæld fungerer samarbejdet med Lykke Li rigtig flot. Mere af den slags havde klædt albummet.

Pharrell Williams: Happy
Og, nej dette er ikke en Guilty Pleasure. Selv om teksten jo er pænt irriterende (og jeg synes da ellers også at det er fint at se positivt på tingene) er dette stykke jazzpop helt suverænt.  Som Stevie Wonder på en rigtig go dag. Som Steely Dan på lykkepiller.

fredag den 26. december 2014

En god politiker

Tidligere har jeg skrevet tekster om alle de ord, du kunne sige. Men efterhånden er det nemmere at skrive om, hvad du ikke kan sige. Fx kan du endnu ikke sige konstatinopolitanerinde eller husmandskreditforeningsrepræsentantskabsformand, men ellers kan du sige det meste. Fx "forbudt". Måske du kunne blive en god politimand - eller politiker...

tirsdag den 23. december 2014

Glædelig Jul

Glædelig Jul til Anders Samuelsens Audi.
Glædelig Jul til Lis & Per, Søren og Mette og Kaj og Andrea.
Glædelig Jul til de sagesløse skatteydere og alle dem fra Blok på Bistand.
Glædelig Jul til De Unge Mødre og alle dem der er for lækre til Love.
Glædelig Jul til Asger og Susanne, Dronningen og Prinsgemalen og Peter og June.
Glædelig Jul til alle Medinas tatoveringer.
Glædelig Jul til Auto-ophuggeren fra Mørkhøj og spækhuggeren fra Thule.
Glædelig Jul til Rip, Rap og Rup og Ronald Mcdonald.
Glædelig Jul til min trofaste og overbærende læsere.

lørdag den 20. december 2014

Musikåret 2014 - De bedste

DET STORE UDLAND
1: Damon Albarn: Everyday Robots
Jeg kunne og kan stadig godt lide Blur, og i særdeleshed britpop-trilogien Modern Life Is Rubbish, Parklife og The Great Escape.  Jeg stod lidt af på de efterfølgende albums og blev aldrig den store fan af Gorillaz og hvad Albarn ellers har været involveret i. Og jeg kan ligeså godt sige det allerede nu, som det er. Havde det ikke været for Spotify og Youtube, havde jeg næppe fået lyttet til Everyday Robots. Men det fik jeg heldigvis, og hvilken smuk samling afdæmpede, alvorlige men også livsbekræftende og fantasifyldt arrangerede sange, Albarn har fået lavet.

2: The New Pornographers: Brill Bruisers
For folk med en smule mere føling med den canadiske indiepop-scene end jeg, er The New Pornographers ikke et nyt bekendtskab - de har udgivet en håndful albums før Brill Bruisers, og medlemmerne har også spillet andre bands, som jeg heller ikke kender. Alt dette er jo egentlig ikke så vigtigt, og så alligevel, for har vi at gøre med en indie-supergruppe har de i hvert fald indfriet deres potentiale. Der er tale en omgang usædvanligt melodiøs musik med de skønneste vokal-arrangementer. For folk med hang til god pop er albummet uomgængeligt.

3: The War On Drugs: Lost In A Dream
Der er ikke så meget nyt under solen hos The War On Drugs, der stadig lyder som en blanding af Springsteen på en god dag, U2 omkring The Unforgetable Fire og det tyske krautrockband NEU! Jeg tænker, at det kunne være et skønt album at køre en lang biltur til, men jeg har jo ikke engang kørekort...

DK
1: Ukendt Under Andet Navn: Glade Dage i St.Vemod
Bag det mildest talt selvudslettende navn Ukendt... gemmer Henrik Olesen sig, som nogen måske kender fra Olesen-Olesen, hvor han sammen med storebror Peter udgav en række dårligt sælgende men anmelderroste album med Peters gode tekster i centrum. Efter et par ep'er, hvor jeg ikke helt synes, at Henrik udnyttede sit potentiale fuldt ud, udkom i år Glade Dage... med ordknappe tekster, yderst enkle melodier og en musik der synes inspireret af Brian Eno og tyske bands som NEU! og Kraftwerk. Jeg foreslog engang på Facebook genrebetegnelsen kraut-pop, og den har Henrik været så venlig at tage til sig. Albummet kan IKKE streames, men kan bestilles ved at skrive til  ukendtunderandetnavn@gmail.com Og nej, jeg får ikke procenter!

2: The Raveonettes: Pe'ahi
Og nu over til noget helt, helt andet, som de plejede at sige på lokalradioerne i 1980'erne.
Jeg har altid godt kunne lide Raveonettes, men også altid syntes, at de kunne lidt for retro-lækre i lyden og dermed lidt upersonlige. For det ikke skal være løgn lægger Pe'ahi ud med en åbenlys Doors-reference. Det swinger selvfølgelig vildt godt, og albummet som helhed er mere elektronisk og mere kantet end man er vant til at høre fra dem.  Det er med andre ord det album, hvor Raveonettes  for alvor har fået lagt afstand til deres forbilleder (især Jesus & Mary Chain) og alligevel i den grad lyder som Raveonettes.

3: Love Shop: Kærlighed & Straf
Det er ret simpelt. Årets Love Shop-album er det bedste, de har lavet i mange år. Jeg er en af de mange, der har haft det lidt ambivalent med, at Jens Unmack fortsatte under Love Shop-navnet, da både Hilmer og Henrik (I ER SAVNET) forlod denne jord. Kærlighed og Strafs mange stærke sange er det enkle svar på, hvorfor Love Shop har fin relevans i 2014.

mandag den 8. december 2014

Juletræsattrap

Det ærger mig, at jeg ikke stoppede op og tog et par fotos på dagens tur til min yndlingsforstad, Bagsværd. For på alle lygtepælene hang lyskæder formet som juletræer, der havde fået skåret top og bund af. Jeg har hele dagen funderet over, om der mon er noget, som hedder "juletræsattrap"? Ellers er der det nu.

torsdag den 4. december 2014

Fordi

Du har lært et nyt ord: Fordi. Ikke fordi du præcis ved, hvad ordet betyder. Men det afholder dig ikke fra at smide et "fordi" ind i en sætning, hvor du synes, det hører hjemme. Fordi jeg elsker dig, synes jeg det er stort.