Den utimative Nordvesthyldest

Hiphop-drengene fra Raske Penge har lavet en sang med tilhørende video, der både hvad tekst og billeder angår er den ultimative Nordvesthyldest. De rammer så flot alt det fede ved mit kvarter. Lyt og se selv med HER.

Cityhyldest (en Søren Ulrik Thomsen pastiche)

Selv om regnen i timevis har pjasket ned på en dag, der ikke aner om den vil være vinter eller forår, elsker jeg mindst ligeså højt, som da jeg for 18½ år siden flyttede til Aalborg og blev installeret på et loftsværelse med en tidligere tugthuskandidat som genbo og med to minutters gang til henholdsvis MacBager, der solgte birkesfranskbørd til en femmer og Kima Video, der var en kæmpe pornoforretning, at bo i byen. For hele opgangen dufter af karry, så man pludselig kender i hvert fald én detalje mere om de naboer, man ellers blot hilser hastigt på.

Det bedste

Jeg ved ikke noget bedre end at få lov at dj'e lidt; min cd-samling er begrænset og ikke just alsidig, men alligevel er jeg at par gange blevet seneste år blevet betroet det ærefulde hverv at spille et lille dj-sæt til et par fødselsdage og et bryllup. For et par uger siden spillede jeg til en vens 40-års fødselsdag. I et par uger op til vågnede jeg om natten og tænkte hvilke numre fra min cd samling, der mon kunne skabe lidst stimmung? Og til selve aftnen tog jeg 1 time med postevand inden jeg skulle på for at kunne levere en nogenlunde præstation. Teknisk dygtig bliver jeg aldrig, men for meget alkohol skærper ikke ligefrem fokus. Jeg endte med at spille følgende sæt, der var hvad fulde 40-årige mænd kunne lide! (og efterfølgende improviserede jeg ½ time mere, over cd'er, den forrige dj havde efterladt):

Fine Young Cannibals: Good Thing
Supremes: Stoned Love
The Raveonettes: Love In a Trash Can
Duffy: Mercy
Moby: Lift Me Up
Spleen United: Euphoria
Gorillaz (featuring Shaun Ryder): Dare
Blur: Song 2
Duran Duran: Girls on Film
Billy Idol: White Wedding
The Clash: Rock the Cashbah
New Order: True Faith
Happy Mondays: Step On
Blondie:Hangin' on the Telephone
Spleen United: Suburbia 

I dagens forstemmende anledning

De kan forbyde os en smøg til fredagsfadbamsen på den lokale bar. De kan lægge extraafgift på en pose flæskesvær. De kan gøre det pissebesværligt at gifte sig med en udlænding. De kan skære i vores dagpengeret og fjerne vores efterløn. De kan forbyde os at gå med lommekniv. Men kræve penge for at vi kører vores gamle spand ind på Rådhuspladsen, det tør de sgu ikke.

Om taxachauffører

Taxachauffører hører P1, P2, sjældent P3, men ofte P4. Engang kørte jeg med en chauffør, der hørte en lydbog om Laudrup-familien.
Taxachauffører er nysgerrige, snakkesalige og tavse som graven.
Taxachauffører er racistiske. Taxachauffører er fra København, Frederikssund, Jylland, Paktistan og Tyrkiet.
Taxachauffører drømmer om at være noget helt andet end taxachauffører.
Taxachauffører er pensionerede mænd, der er trætte af at kikke på konen derhjemme dagen lang.
Taxachauffører ryger cigaretter.
Jeg kan enormt godt lide taxachauffører.

Hedonism United - Jens leger musikanmelder

Spleen United: School of Euphoria

Karakter 5 ud af 6 (hvis du ikke orker at læse en hel anmeldelse - det gør jeg ikke altid selv)

Et moderne konceptalbum er vel nærmest hvad jeg i det seneste mange døgn har haft i heavy rotation i mine ører. For School of Euphoria kredser fra start til slut netop om euforien. ”Do you ever give into your needs like I always give into mine?” spørges der I åbningsnummeret Days of Thunder. Og det er det, det gælder om I Spleen Uniteds univers anno 2012. De ønsker ikke længere at ”stay in bed with heroine unlimited”, som de sang på deres første album.  Nu gælder det om at få kroppens umiddelbare behov opfyldt og midlet er heftige dansable beats og et 110% teknoficeret lydbillede. Melodierne er enkle, effektive og iørefaldende; i den forstand kan der trækkes linjer helt tilbage til Kraftwerk.

”First we build it then we watch it fall” synger Bjarke Niemann , ligeledes i førnævnte Days of Thunder, og det udsagn kan tolkes som en kommentar til albummets tilblivelsesproces, der ifølge bandet selv  har været meget lang.  Resultatet er ikke desto mindre blevet bandets mest poppede og mest melodiøse album til dato.  Spleen United lyder om muligt endnu mere tjekkede og cool end de plejer, og albummet kulminerer kvalitetsmæssigt med nummeret Groundspeed, der på trods af en heftig puls har noget let og drømmende over sig. Til gengæld synes jeg, at samplingen fra Flaming Lips smukke ”Do you realize” i begyndelsen og slutningen af nummeret Loebner er helt malplaceret. Flaming Lips sympatiske og varme syrerock hører ikke hjemme i Spleen Uniteds  flotte, men anderledes distancerede univers.  Albummet lukker og slukker med pulsen i bund på den psykedeliske ballade ”It’s a wild life”. Det lyder såmænd ok, men School of Euphoria er klart bedst, når den holder sig til konceptet – euforisk dansemusik.  

Alle fryser i Nordvest

Alle fryser i Nordvest. Bygningerne søger ly bag stilladser, som pakkes ind i presenninger.
Inde på Viggo's Vinstue kryber stamkunderne sammen om baren som var det et ildsted, og bartenderen en oldermand, mens de får varmen med en kold bajer.