Brd. Price anmeldelse

Som mange andre danskere er også jeg blevet fan af de to joviale Price-brødre. Jeg gætter på, at deres popularitet bl.a. skyldes, at det rammer et eller andet i tiden. Alt er blevet så puritansk; ryges må der ingen steder mere, der er kommet en såkaldt fedt-skat, og Sundhedsstyrelsen advarer mod blot, moderat drukkenskab. Pudsigt nok er der samtidig sket det, at madprogrammerne på tv går i den stik modsatte retning. Det er ikke så mange år siden, at madprogrammer på tv var identisk med, at Anne Larsen lavede "fedtudrivelse" for åben skærm. Men nu hitter Det søde liv og ikke mindst  Price-brødrene og deres mantra "Rigeligt smør".
Hvorvidt brødrenes eget restaurantkoncept holder måtte prøves, tænkte jeg for nylig. Og hvad var mere naturligt end at give min kære hustru T en habil adventsgave og invitere hende hen på brødrenes nyåbnede restaurant på Rosenborgsgade nær Nørreport station?
Da lillebror Adam Price jo selv indtil for ganske nylig  var madanmelder på Politiken (og en både velskrivende og venlig en af slagsen, synes jeg) er det på sin plads, at x-anmelderens mad restuarant bliver anmeldt. Så det gør jeg hermed - med kyndig assistance fra T. Med det samme vil jeg gøre opmærksom på, at vi hvis vi skule lege "rigtige" anmeldere skulle vi selvfølgelig have prøvet flere retter på menukortet.

Jeg havde bestil bord i Spisekøkkenet, hvor man bliver bænket ved 2-mandsborde med ganske kort afstand til nabobordet. Hurtigt kom der et dejligt lille surdejsbrød bagt i en lille kageform på bordet. Det smagte virkelig godt, men vi var jo ikke kommet for at spise os mætte i brød. Et tilbud om en doggybag til brødet er hermed foreslået!
Vi droppede forret (vi elsker begge dessert og af bitter erfaring ved vi, at der ikke alttid er plads til en sådan, hvis man både har konsumeret for- og hovedret). I stedet nuppede vi et par snacks. Vi fik en omgang nyskåret Skagenskinke. Jeg har altid synes, at det var lidt krukket med at knytte lokalitet til produkt, jeg mener, vi skal jo ikke konversere med skinken. Men godt smagte den. Skåret i ikke for tykke skiver. Man kunne måske godt have brugt et eller andet syrligt til. Som anden snack nuppede vi nemlig en gang brødfritter med brandadmayo (hvidløg, smagte den skønne mayo af). Brødfritter var en præcis varebetegnelse, de var yderst frittede - på den gode måde. T synes dog, at der var lídt "Berliner" over smagen. Jeg fik mig en lille Jacobsen på fad til. Og det var absolut en øl-egnet snack. T fik sig en Hindbærbrus fra Ørbæk. En sodavand, der smagte af hindbær og ikke e-numre.
Til hovedret valgte vi begge en gang Steak Frites. Tjeneren spurgte, hvilken sauce vi ville have, da vi bestilte maden. Men saucen dukkede først op en 5-10 minutter efter at bøffen var blevet serveret. Og den salat vi havde bestilt, havde han helt glemt. Noget af et kiks, men det skal der bestemt være plads til i en nyåbnte restaurant, hvor alle rutiner forståeligt nok ikke er helt på plads endnu (betjeningen var i øvrigt høflig og venlig hele vejen igennem). Værre var det at vores bøffer ikke var særligt møre. De så ellers indbydende ud, havde en fin stegeskorpe og en flot fedtkant. De var også velsmagende nok. Men Ts bøf var for rød, selv om vi udtrykkeligt havde bedt om at få den stegt medium. Og altså ikke ordentlig mør - indimellem nærmest gummiagtig. Min blev dejlig mør, da jeg nåede halvvejs. Der var grøn kryddersmør til bøffen - af hvilke krydderurter blev vi ikke kloge på.
Fritterne var hjemmegjorte og helt om de skulle være. Bearnaisen havde efter min smag den rette balance af fedme og syrlighed - T synes den var for syrlig. Den lille skål grøn salat, som var vendt i en vinegrette, var frisk og velsmagende.
Da jeg ytrede, at jeg mest var til lette vine (den helt store vinkender blir jeg aldrig) anbefalede tjenrene et glas bourgogne. Jeg skulle nok have kastet mig ud et eller andet mere potent. Men sådan er der så meget. T fik en hyldeblomst-saft fra Ørbæk. Skulle der ske det, at jeg engang skulle ryge på vandvognen (Gud forbyde det), er det godt at vide, at Ørbæk laver lækker soda- og saftevand!
Inden desserten bestilte jeg en espresso, der var lige en tand for bitter.
Vi delte 2 desserter. Bedst var "Dagens sorbetter og iscremer". Iscremerne var netop dejligt cremede, det blev desværre ikke oplyst, hvad der var i. Det gode var heldigvis, at de smagte af af de råvarer, vi gætter på der var brugt. Nemlig vanille og hasselnødder og muligvis nougat. Sorbeterne havde også den helt rigtige konsistens, der var hhv. en hindbær, og en syrlig, formodentlig grapefrugt. Denne dessert var indiskutabelt aftnens bedste ret. Desuden valgte vi en citrontærte med karameliseret marengs. Flot så den ud, men bunden var for tyk, og laget af marengs for dominerende i smagen, så citronsmagen slet ikke kom til sin ret.
Adam Price indfandt sig på restauranten mens vi gumlede på den ikke helt vellykkede bøf. Han agerede i en kort periode vært, men viede herefter (forståeligt nok) sin fulde opmærksomhed til en meget smuk kvinde, som han hang ud med over et glas boblevand i baren. Hvis vi skulle veksle et par ord med Adam Price, ville vi have fortalt, at der er 4 små kokkehuer og en lille anbefaling fra mig og T. Næste gang tror jeg, at jeg vil prøve deres Bankekød med mos!