Vi vil have mere

Vi vil have mere i SU. Og i starthjælp og kontanthjælp. Og i revalideringsydelse og fleksydelse. Og i dagpenge og i sygedagpenge. Og vi vil have mere i løn.
Vi vil have lavere afgifter på biler, bøger og elektriske tandbørster. Og på sunde fødevarer, naturligvis.
Eleverne skal have flere timer i dansk, matematik, engelsk, musik, gymnastik, hjemkundskab, træsløjd og metalsløjd.
Vi vil have flere parkeringspladser og mere Metro (bare der ikke skal graves op lige der hvor vi bor).
Vi vil have flere garantier. Vi vil have behandlingsgaranti og ventelistegaranti. I vuggestuen, børnehaven, fritidshjemmet, på hospitalet og på plejehjemmet. Og vi vil have garanti for godt vejr, når vi tager på ferie.
Og vi vil have længere barsel.
Vi vil have større fladskærme og længere ferier og flere omsorgsdage.
Vi vil have flere pædagoger i børnehaverne, flere lærere i skolerne, flere betjente på gaderne. Og strengere straffe og mere konsekvens.
Og vi vil have tryghed, tonsvis af tryghed.

Likørstien

Det er så gråt og vådt i Nordvest, at det nærmest er en kliché. Jeg går en omvej hjem fra Irma. Der skulle nemlig ved en vej, der fører op til Bispebjerg Kirkegård, ligge et sted - måske blot et skur eller en lille bitte park? - med det poetiske navn: Likørstien, hvor lokale alkoholikere i fred og ro kan få lov at larme lidt. Men Likørstien er ikke sådan lige at lokalisere i dag. Jeg driver i stedet hjem ad Birkedommervej, hvor lyset inde i autoværkstederne virker helt surreelt i forhold til alt det grå gråvejr. Jeg kaster et hurtigt blik ind på Café Tomsgaard. Dér sidder mænd i arbejdstøj oppe i baren og får sig en fyraftensbajer eller fem. Jeg får ordene "grå som det grå Nordvestkvarter" i hovedet. Er sikker på at det er fra et Søren Ulrik Thomsen-digt. Hjemme opdager jeg, at jeg huskede linjen helt forkert...

Magnettog og nyt kreditsystem

Ved det seneste folketingsvalg stillede løsgængeren Tom Gillesberg op. Jeg opdagede ham på grund af hans valgplakat. Den hang ganske vist kun få steder i København, men den umiddelbart forrykte tekst på plakaten var ikke sådan en man lige glemmer. Teksten lød således: "Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat."
Og her til morgen stødte jeg så igen på en plakat for Tom Gillesberg, der i denne omgang stiller op til Borgerepræsentationen. Tom Gillesbergs slogan lyder denne gang: "Kun nyt kreditstsystem kan redde Danmark." Måske ikke det mest oplagte budskab i en valgkamp, der jo bør være funderet i kommunalpolitiske emner. Ikke desto mindre får jeg altså lyst til at stemme på Gillesberg, idet hans 2007-slogan jo udover den temmeligt syrede ide om "magnettog over Kattegat" samtidig afslørede Gillesberg, som en profet, der jo vitterligt forudså den såkaldte finanskrise, der blev en realitet i 2008. Men jeg har lovet min stemme væk til en socialdemkrat ved navn Henrik, der angiveligt vil kæmpe en brav kamp for de socialt udsatte i København. Måske Tom Gillesbergs talenter også udfoldes bedst på et større sted end i en sølle borgerrepræsentation?

I godt selskab

T og jeg skulle egentlig have været i Århus og besøge min storebror på en forlænget weekend, men brormand blev desværre syg. Så det blev i stedet til en yderst improviseret miniferie til Berlin. Med i bagaegen havde jeg Benn Q. Holms seneste roman "Den gamle verden", der meget a pro pos også handler om en mand og en kvinde, der rejser rundt i Europa.
Romanen er fortalt via to fortællestemmer. Den ene, Dean, er en lettere afdanket, engelsk rocksanger med en meget gloværdig fortid i bandet Spell. Hele bandets historie er 90% identitisk med Suede's, og selv sangtitlerne er nærmest identiske: Lazy bliver til Hazy og Saturday Night til Saturday... Men de glade tider er forlængst forbi, og Brett Anderson (eller Dean som han hedder i bogen) soloturnerer ved romanens begyndelsen i Tyskland, spiller i halvtomme klubber, tænker tilbage på de vilde dage som superstar, og er på en gang både ynkelig og stolt; det lyder lidt klichéagtigt, men det fungerer godt, og det ser ud til at forfatteren har moret sig med at skrive afsnittene, særligt Wikepidia-opslaget om bandet er morsomt og en sjov pastiche. Romanens anden hovedperson hedder Ashlyn, og er en ung amerikansk kvinde, der er på dannelsesrejse i Europa inden hun skal hjem og arbejde i faderens advokatpraksis. Dean og Ashlyn støder bogstaveligt talt sammen midt i romanen og ... Tjah , plottet hører ikke til verdens mest opfindsomme. Til gengæld var jeg usædvanligt godt underholdt hele vejen igennem historien. For nogle år siden udgav Holm "Den ukendte" som skulle være en slags gavtyvroman. Efter min mening er det forfatterskabets mindst vellykkede roman, men anden gang er heldigvis lykkens gang; Dean er i hvert fald også noget af en gavtyv og for at anvende sprogbrug fra musikkens verden, er der masser af spilleglæde i romanen; fortællingen glider ubesværet afsted som en god plade, måske ikke helt på niveau med Suedes allerbedste plader, men mindre kan også gøre det.
De af mine medpassagerer, der læste, sad alle (!) - på nær T - fordybet i Stieg Larsson, og det er sikkert også glimrende læsning. Personligt kunne jeg dog godt onde, at forfattere med mere stilfærdige historier på hjertet - som fx Holm - lidt af Larssons succes.

Røg

Her til morgen fik jeg lyst til at gå på musem. Det skyldtes et indslag på P1, som handlede om en udstilling på Danmarks Medie Museum (som desværre ligger i Odense (altså ikke for odenseanerne, men for mig)) om tobaksreklamer gennem de seneste 100 år. Indslaget gengav herlige reklamer, som fx en med Poul Richardt, der sagde noget i retning af: "Det var en dejlig flyvetur, men nu længes jeg altså efter at ryge en cigaret fra mit yndlingscigaretmærke" (kan desværre ikke huske mærkets navn). Ligesom der blev spillet en sang fremført af Nina & Frederik med det forrygende omkvæd "Smoke, smoke, smoke that cigarette".
Men i de seneste mange år har tobaksreklamer jo været forbudt og de ofte smukt designede pakker - tænk fx. på Benson & Hedges elegante guldindpakning - skal plastres til med advarsler om død og lungecancer. Men samtidig reklamerer FCK for Carlsberg, og samme produkt er "Part of the game", når der vises fodbold på de kommercielle kanaler. Det er dobbeltmoral af værste skuffe. Enten må der indføres forbud mod reklamer for alt sundhedsskadeligt fra McDonald til Marlboro, eller også må man lade forbrugerne tænke selv.
Heldigvis fremgik det i det mindste ikke, at udstillingen i Odense var blevet udsat for censur, men det kommer jo nok en dag...

Klar tale

Kørte her til eftermiddag forbi Emdrup Bodega, der ligger ud til Lyngbyvejen. Her havde man et slogan af de bedre:
Emdrup Bodega
Det er her man drikker sin fyraftensøl

På gensyn

For tiden læser jeg Jacob Paludans roman Markerne Modnes; Paludan skriver helt forrygende godt, så denne signatur vil bruge "præstationsangst", som undskyldning for at der sker meget lidt for denne side for tiden. Og det holder jo ikke en meter... Trangen til at skrive kan lige nu bare ligge på et meget lille sted. Er i øjeblikket mere optaget af at læse og høre hvad andre laver, hvilket giver sig udslag, at jeg i noget tid har hygget mig med at linke til dejlig musik inden for alskens genrer på min facebook-profil. Jeg håber selvfølgelig, at jeg snart får skrivelysten igen. Så lad os bare sige på gensyn