Her for et par dage siden så jeg på DR P6 BEAT's Facebook-side, at de kørte et tema om perfekte "albumlukkere", ja det findes ikke noget godt og dækkkende ord, men altså bedste, sidste sang på pladen/cd'en. Jeg har gået og funderet lidt over fænomenet. Der er en del forskellige kategorier repræsenteret i denne genre: Ganske ofte lukkes der med en ballade, storladen eller helt afdæmpet, andre lukker med en "part 2" fx. The Surburbs part 2" fra Arcade Fire seneste cd. Eller man slutter med et lidt morsomt indslag som fx. Every little counts på New Orderes Brotherhood-album eller Himlen er et kedeligt sted fra Olesen-Olesens Dagens gerning-album.
Denne listes førsteplads er virkelig en kunstner, det tager sagen alvorligt. Selv på hans mest ujævne soloalbums, som fx Maladjusted ryster han et nummer med den forrygende morsomme titel Satan rejected my soul ud af ærmet, som albummets sidste sang. Og nu til sangene:
1) Speedway (Morrissey - fra Vauxhall & I)
2) The Secret Life of Arabia (David Bowie - fra Heroes)
3) Dream Attack (New Order - fra Technique)
4) Train in Vain (The Clash - fra London Calling)
5) Ocean Rain (Echo & The Bunnymen - fra Ocean Rain)
6) New Morning (Nick Cave And The Bad Seeds - fra Tender Prey)
7) All I want is You (U2 - fra Rattle and Hum)
8) Darkness on the Edge of Town (Bruce Springsteen fra Darkness on the Edge of Town)
9) Wealth (Talk Talk - fra Spirit of Eden)
10 Saturday Night (Suede fra Coming Up)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar