En elektronisk flirt

Mange af denne klodes pop og rockband får på et tidspunkt en flirt med den elektroniske musik. For nogen, fx New Order, ender det med en lykkelig, livslang kærlighedsaffære, for andre fx. U2, bliver der tale om et langvarigt sidespring, hvor passionen aldrig bliver helt hed.
Også i Danmark har en række gruppet mellem år og dag skiftet guitarer og øvelokale ud med computere, synthesizere og hjemmestudie. How Do I lykkedes flot med denn transformation i 1990'erne, også Gangway lavede i hvert fald ét virkelig flot album med masser af elektroniske elementer involveret, nemlig The Quite Boy Ate The Whole Cake. I mine ører blev Sort Sol til gengæld aldrig rigtig gode venner med elektronikken. Måske skyldes det at elektroniske elementer spiller bedre sammen med melankolsk pop end med end med larmende rock?
Og hvor vil jeg hen med disse linjer? Jeg vil såmænd bare gøre alt for at hype den Patricia's thirst, som er seneste single fra danske Choir of Young Believers. Bandet gør sig fortsat i alternativ, melankolsk, popmusik, men deres nye elektroniske lyd gør dem en tand mere iørefaldende og noget mindre klynkende end tidligere. Og nu, nu har jeg bare lyst til at høre den skønne sang igen og igen og igen...