onsdag den 23. marts 2011

Professoren fra Ålekistevej del lll

Da jeg i går alligevel havde et ærinde ude i Vanløse måtte jeg selvfølgelig lige hen og tjekke, hvordan det stod til henne på Ålekistevej 231, hvor den fantastiske professor Adams (kendt af denne blogs trofaste læsere), som bekendt har til huse. Og jeg har sørme nyt at rapportere. For på en slags opslagstavle på selve villaen hang en reklametekst med samme ordlyd som i den gode gamle, hvor Professor Adams jo lover at kunne kurere såvel impotens som kærestesår. Den eneste - men ganske markante forskel var, at han nu kalder sig det, i mine ører, mere eksotiske navn, Professor Amara. Lad os håbe, at det bringer held og lykke både for professoren og ikke mindst hans patienter...

Ingen kommentarer: