I tidens toneklang

Som lekture til ferien havde jeg indkøbt Jan Poulsens bog "Something Rotten". Bogen omhandler den danske punk og nyrock- (eller hvad man nu skal kalde det: post punk, ny-rock, new wave...) kultur. Jan Poulsen har interviewet en lang række af de implicerede og nøjes ikke kun med musikken, men indrager også billedkunsten og poesien. Han har udformet bogen som en 350 sider lang citat-mosaik. Og der er tale om en usædvanlig grundig skildring. Tilmed er den også decideret morsom, fx. når denne eller hin person har opfattet en situation vidt forskellig eller når punk-ideologen Camilla Høiby siger sin uforbeholdne mening og fx kalder Sort Sol's optræden med Billedstofteatret, som alle andre husker tilbage på som fantastiske begivenheder, for "Kong Volmers røv!".
I denne ultramateralistiske tid vi lever i, er det tankevækkende at læse om punkens smukke do-it-yourself ideologi, hvor man selv fremstillede/syede sit tøj, lånte hinandens instrumenter, selv trykte flyers til koncerterne (den gang var der sgu ikke noget med en Facebook-invitation). Eller som Martin Hall en gang så rammende formulerede det "Hvis man ikke havde råd til instrumenter, spillede man bare på sit skrivebord".
Jeg er årgang 1972 og gik i legestue, da Sort Sol (dengang Sods) spillede hvad der regnes for den allerførste danske punk koncert på Rødovre Statsskole i 1977. Så jeg var ikke selv hverken øjen- eller ørevidne til den epoke, som Jan Poulsen beskriver. Gennem år og dag har jeg imidlertid fået lyttet til mange af plader (men desværre ikke så mange af kasettebåndene) fra dengang.
Min helt personlige top 10 over albums og sange fra epoken (med sporadiske kommentarer) er helt klart farvet af, at jeg er mere til romantisk ny-rock end den tidlige punks raw power.

1. Lars Hug/Søren Ulrik Thomsen: City Slang

2. Moral: And life is...
Mens det meste danske engelsksprogede pop- og rock både før og nu - i mine ører - halter efter sine udenlandske forbilleder, er her et album, jeg synes lyder forud for sin tid. Britisk drømmende pop fra slutfirserne og frem lyder jo som Moral-inspireret.

3. Kliche: Supertanker

4: Kliche: Okay Okay Boys
Stort set ligeså god som Supertanker og nummeret Oppenheims formiddag er en af de bedste danske pop/rocktekster, der nogensinde er skrevet.

5: Martin Hall: Eyes and hands (Åbningsnummeret fra lp'en Relief)

6: Sort Sol: Dagger and guitar

7: Ballet Mechanique: The icecold waters of the egocentric calculation
Da jeg og mine bedste venner Sten og Jesper skiftede "hold" fra Depeche Mode til Joy Division måtte vi høre min far om hvad den mest mærkelige plade han havde stående var. Og han var ikke i tvivl: Så vidt jeg husker var det hans gode ven, Torben, der havde foræret ham The icecold waters..., og vi tog i den grad Halls hysteriske hysteriske vokal og musikalske miks af tribale klange og smadret støjrock til os.

8: Under For: Free force structure

9: Sort Sol (Sods): Marble station

10. TV2: Fantastiske Toyta (titelnummeret fra lp af samme navn)
Steffen Brandts udtryksløse vokal, det fornemme, helt enkle guitarspil (hvor spillede han ikke altid på den måde?) og omkvædet der bare består af ordene Fantastiske Toyota gentaget (igen og igen) er übercool musik i mine ører. Er dog ikke helt sikker på at punkideologerne Camille Høiby og Jesper Reisinger ville give mig ret.