Dedikation

"Værftet" er titlen på Steffen Baunbæk Pedersens seneste blog. Der er ikke tale om en blog i traditionel forstand, idet Værftet med Steffens egne ord er et "permanent udstillingsvindue, ikke noget der vil blive opdateret senere". Hvad Steffen "udstiller" er primært en stribe manuskripter til digtsamlinger, som af forskellige årsager ikke er kommet gennem nåleøjet hos de forlag, de er blevet sendt til. Steffen har udstyret det enkelte manuskripter med små, hudløst ærlige forord, og kalder et sted Værftet for noget i retning af "et boks-sæt".
Min far, der arbejdede som i mange år som forlagsredaktør, brugte ofte udtrykket, at han "orienterede sig" i et manuskript, og jeg har delvist brugt min fars læsestrategi i læsning af Værftet, men dog også tygget mig igennem et helt manuskript, nemlig til digtsamlingen "Skud", som Steffen vist selv er mest tilfreds med.
Skærmlæsning er IKKE en ideel måde at læse poesi på; øjnene hviler bedre på et stykke papir. Men "Skud" fængede bestemt sine steder. Og hele projektet er intet mindre end forbilledligt og generøst. Noget helt andet er så, at jeg kan forestille mig, at man som seriøst arbejdende kunstner selvfølgelig må savne at få sine ting udgivet via mere officielle kanaler og dermed have mulighed for at høste mere håndfast anerkendelse og kritik end hvad cyberspace kan tilbyde. Og måske endog lidt håndøre...