tirsdag den 10. marts 2009

Hus forbi

Det nyeste nummer af det udmærkede månedsblad Hus forbi er netop kommet på gaden. Hus forbi skriver usentimentalt om hjemløse og andre socialt udsattes hverdag og levevilkår.
Dette nummer indeholder bl.a. en glimrende artikel om hvordan man husede hjemløse fra midten af 1800-taller og frem til i dag. Desuden er der en nekrolog om sælgeren Frederik – en grønlandsk mand, der blev 43 år, om hvem vi får at vide, at han havde et generøst væsen og foretrak at sove ude…Disse nekrologer er (desværre) en nærmest fast rubrik i Hus forbi.
Bladet kan – bogstaveligt talt – købes på gaden. Det sælges af nuværende og tidligere hjemløse, som tjener 8 kroner pr. solgt blad. Køb det!

Ingen kommentarer: