onsdag den 11. februar 2015

Royal indoktrinering

Det måtte jo ske: Annas vuggestue, der ligger i 2900 Happiness, tog i går på tur til Amalienborg. Jeg forklarede pædagogerne i et bistert tonefald, at jeg er glødende republikaner og ikke bifaldt den slags ture. Pædagogerne forsøgte at berolige mig med, at ungerne nok var mest interesserede i soldaternes fine uniformer; jeg orkede ikke at fortælle dem om min fremragende karriere som militærnægter...
Og nu snakker Anna ikke om andet end "talater", vi har fundet ud af betyder soldater. Hvad pokker skal man stille op?

Ingen kommentarer: