Bodega, bøsserøve, bank

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder af at frekventere såkaldte brune værtshuse i ny og næ. Jeg holder af alt på sådanne steder: At se en stamkunde komme ind og en bartender, som straks åbner en Hof, fordi han bare ved, at det er det, kunden vil have. Jeg holder af jukeboxen, der spiller John Mogensen og svulstige firserballader. Jeg holder af at man må ryge, selv om jeg selv kun er hyggeryger. Jeg holder af de pænere steder på Frederiksberg, og vi kommer for tiden en del på Prætoria Vinstue, hvor der, som der oftest på såkaldte vinstuer, primært drikkes øl. Jeg holder også af de mere snuskede steder i fx Nordvest og for et par lørdage aftner siden havde jeg sat en god kollega i stævne på Viggo's Bar & Cafe (som i øvrigt tidligere hed Viggo's Vinstue) på Frederiksborgvej i Nordvestkvarteret. Jeg boede i en del år et par husnumre derfra, havde kommet der et par gange og kunne konstatere, at klientellet havde en overvægt af folk fra de såkaldt lavere sociale lag. Man kunne ikke just kalde det aflange lokale hyggeligt i selv, men jeg havde ikke desto mindre haft hyggelige stunder der, og opfører man sig bare nogenlunde anstændigt er risikoen for at få et par på lampen meget tæt på nul. Men forrige lørdag aften oplevede vi et klassisk eksempel på, hvordan man ikke skal gebærde sig på sådanne steder: Vi havde kun lige fået bænket os med et par Guldtuborg'er før en ung og rimelig overgearret mand kom ned til vores bord og ville skåle og bumme en smøg. Begge dele var helt ok med os. Derefter spurgte han gentagne gange til om vi var "bøsserøve". Sandt at sige var vi blevet langt mere fornærmede, hvis han havde beskyldt for at have lignet nogen, som ville stemme på Liberal Alliance. Vi fik venligt men bestemt forklaret ham, at vi ikke gad ham længere, og jeg var ærligt talt en lille smule glad for at han ikke blev voldelig. Men vi gad ham virkeligt ikke og besluttede derfor at gå videre på Bisiddekroen: Et lillebitte værtshus som til min store glæde blev genåbnet for et par år siden. Vi landede i de sidste krampetrækninger af en julefrokost. Der var ret proppet, folk var stive og der stod ting som Knorrsuppe-pakker på bordene, så mon ikke folk havde muntret sig med pakkeleg?  Vi fandt et ledigt hjørne, jukeboxen spillede Bryan Adams, bajerne var billige; alt var godt. Men pludselig dukkede vores unge ven fra Viggo's Bar op igen. Han ville igen skåle, vi verfede ham igen væk, og vi så at han antastede folk fra julefrokostselskabet. Og kort tid efter var der højlydt råben fra gaden, og sætningen "ringe efter politiet" blev hørt. Resten af aftnen var superhyggelig. Vi fik en rolig sludder, kun afbrudt af en ung kvinde som desperat ledte efter sin mobiltelefon - desværre uden held.
I morgen skal jeg mødes men en gammel gymnasiekammerat, jeg tror vi finder et forholdsvis civiliseret sted i Indre By, måske vi udveksler et par høflige bemærkninger med stamkunderne, men deres seksualitet interesserer os ikke.