Hyldest til Dea

Politisk kunst anno 2015, der for alvor bliver eksponeret i medierne og som politikerne forholder sig til, er som bekendt værker, der er race- eller religionsbespottende. Jeg er ikke den store fan af hverken Dan Park eller Muhammed-tegnerne, men synes naturligvis, at de skal udstilles, hvis nogen ellers (fortsat) finder det såkaldte budskab interessant. Men helt ærligt. Jeg kan faktisk godt savne 1970'er -kunsten med dens betonbudskaber om den udbyttede arbejderklasse eller om Vietnamkrigens gru - budskaber som i min bog er langt mere interessante end at påberåbe sig den superstore kunstneriske nødvendighed i at tegne profeten som en liderlig gris. En af periodens allerstærkeste danske kunstnere var Dea Trier Mørch, hvis stærke udtryk jeg på mine gamle dage er begyndt at sætte stor pris på. At jeg nogensinde skulle komme til at savne folkelig kunst med et klart politisk budskab kan undre migselv. Men det er på en måde Muhammedtegningernes skyld...