lørdag den 28. februar 2015

100 ud af 100 stjerner

Der i mørket i Danmarks Radios store koncertsal sad jeg i går aftes ved 20.30-tiden i en mild influenza/Jâgermeister/øl-rus og tænkte at det her var den mest perfekte koncert, jeg nogensinde havde været til. Perfekt fordi alt bare var så smukt og rent. Billederne og "bandets" optræden (eller mangel på samme), der illustrerede sangenes temaer om sammensmeltningen af menneske og maskine, de nænsomt opdaterede arrangementer af Trans Europa Express-albummet og det efterfølgende greatest hits-sæt (ja ja, det var stort set de samme numre de spillede, da jeg så dem i Randers for en håndfuld år siden). Den fantastisk klare lyd og melodierne så enkle og smukke som vuggeviser. Og jeg var vist ikke den eneste tyndhårede, kontorklædte mand, der gik fra koncerten i opløftet tilstand. 

Ingen kommentarer: