mandag den 15. december 2008

Dagbog

Var på arbejde fra kl. 8.26. til 16.09. Man er jo ansat i kommunen - så længe det varer. Først på aftenen kom min mor kom på besøg, og T diskede op med et par lækre italienske retter, hvor særligt kogt rødspætte og pesto var en lækker kombi. Selv om jeg var til en endog meget våd drengekomsammen lørdag aften og egentlig var blevet enig med mig selv om at holde drikkepause et par dage, var det umuligt ikke at drikke et par glas hvidvin, når der jo alligevel skulle noget i maden.
Jeg fik i dag af min gode veninde L tilsendt et såkaldt frieksemplar af Martin Halls dagbogsoptegnelser fra den netop overståede tjans som dommer i Talent 2000; jeg så kun ét program og følte mig dårligt underholdt. Til gengæld er bogen indtil videre ret sjov. Pudsigt at den gamle avantgardehelt, Hall, er rigtig god til at skrive ret nøgterne dagbogsoptegnelser.
Nå, tilbage til bogen og så kan jeg da lige høre Belle & Sebastian igen.

2 kommentarer:

pter sagde ...

Kan anbefale Hr Halls tidligere dagbog "Kommunikaze" fra 2001 - og "Infodemens" fra tidligere i år!

Jens Keis Kristensen sagde ...

Ja, Kommunikaze var også underholdende.