lørdag den 8. november 2008

Hyldest til hverdagen?




Her den anden dag var jeg en tur på biblioteket i Bragesgade på Nørrebro. Vidste ikke helt hvad jeg havde lyst til at læse – har i meget langt tid haft en tendens til at kikke efter alt andet end romaner – og faldt over en bog med interviews med en række af Dan Turélls venner og samarbejdspartnere.
Bogen giver et glimrende portræt af et menneske, man med en fortærsket kliché roligt kan kalde ”en éner i dansk litteratur”.

Jeg har altid været fascinerede af Dan Turéll som figur. Han var i sin samtid meget kendt, hvilket ikke er særligt mange danske forfattere forundt (at de fleste forfattere måske er meget tilfredse med at ”ukendthed” er deres skæbne er så en helt anden historie). At Turéll blev så berømt var, som jeg ser det, på en spøjs måde samtidens skyld. Turéll var nemlig et meget festligt indslag i en meget ufestlig tid. Den danske mand i halvfjerserne var som jeg erindrer det en trist post-hippie, der havde halvlangt hår, gik elendigt klædt og lyttede Erik Grip og Sebastian. Og så dukker denne figur op i bybilledet og på tv-skærmen med kronraget isse og sort neglelak! Litterært bryder han stort igennem med Vangede Billeder han er i mange år en meget læst klummeskriver i Politiken og får succes som krimiforfatter med Mord-serien.

Få måneder før sin død udgav Turéll sammen med musikeren Halfdan E en cd med titlen Pas på pengene, hvor Turéll reciterer sine digte til Halfdans E melodiske lyd-kollager. Særligt teksten "Hyldest til hverdagen", som oprindeligt udkom i i bogform i 1984, blev et hit.
Digteren Peter Laugesen fortæller i interveiwbogen, at såvel Poul Nyrup som Pia Kjærsgaard i en serie i Politiken om ”Danmarksbilleder” havde fremhævet digtet. Og Laugesen fortæller i forlængelse heraf: ”I ”Hyldest til hverdagen er der for eksempel en linje, der handler om at afstemme sit checkhæfte. Det kan godt være, at Dan en gang imellem har afstemt sit checkhæfte, men generelt er den slags billeder bare en drøm, han har. I virkeligheden står han udenfor. Og i forhold til sådan et billede som han laver i digtet, levede han hele sit liv som en udstødt, en klassisk bohéme.”
Det er jo helt klassisk at digter-jeget er helt forskelligt fra det menneske, der reelt står bag teksten. Min mosters mand gik i sin tid i skole med en søn af forfatteren Finn Søeborg, der i 1950-60’erne blev meget populær på at skrive humoristiske romaner og noveller, og Søeborg var privat angiveligt et surt løg, og sådan kan man utvivlsomt blive ved…
Men tilbage til Turélls semikanoniserede digt, som jeg, i lighed med Laugesen, tror, repræsenterer en drøm, en drøm som Poul og ikke mindst Pia ville ønske var virkelighed. For tænk lige to sekunder over følgende linje:
”den lille hurtige på den lokale
når vi alle mødes med indkøbsposerne og tørrer sved af panden –”
Og nu spørger jeg bare til sidst, hvornår har du sidst været nede på den lokale bodega efter Netto-turen en trist torsdag eftermiddag?

Den omtalte bog hedder Onkel Danny Fortalt og er skrevet af Lars Movin og Steen Møller Rasmussen.
Hyldest til hverdagen stammer fra Dan Turélls digtsamling Kom forbi, der udkom i 1984

1 kommentar:

Jakob sagde ...

Nu er der heldigvis flere, jeg husker bl.a. filmen om Dan Turell hvor digtet også analyseres, der har gjort opmærksom på skismaet; at Dan Turell drømte om at være tilstede og hverdagsagtig, men aldrig var det osv..
Men jeg tænker at alt den debat om Dan Turells hverdagslængsel lige så meget er et udtryk for hans sproglige livtag med øjeblikket, ikke det magiske, ikke det religiøse, ikke det sensuelle, men de øjeblikke livet består af. Og når man således stiller ultra skarpt på nettoposer, og brevsprækker der klapre og cigaretter der ryges, så læser vi - for første gang - litteraturhistorisk -en hverdag frem.