Et vanvid af mursten

Sidste år i august bragte en af gratisaviserne (måske endog en af dem, der senere krakkede) en artikelserie om at vores dejlige kvarter - 2400 NV - var blevet trendy. Det var den sædvanlige snak om, at smarte reklamebureauer og it-virksomheder nu huserede i baggårdsbygningerne herude, og at såkaldte trendsættere satte pris på kvarterets gamle industribygningers rå charme og at huslejen desuden var billigere end i City. Og så stod der ved gud noget i retning af, at ”de unge synes det var smart at gå på kvarterets værtshuse”. Det er med 99% sikkerhed en gang sludder; jeg kaster jævnligt et blik ind i Viggo’s Vinstue, Cafe Tomsgaard og hvad stederne ellers hedder, og jeg ser aldrig en personage under 40 frekventere disse steder.

På berlingske.dk fandt jeg for et par dage siden en række artikler og en lille dokumentarfilm – under overskriften 2400 Unhappiness - om Bispebjerg (et område, der vel dækker ca. halvdelen af bydelen), der fortalte en langt mere klassisk historie om bydelen; her var det primært sociale tabere (syge førtidspensionister og alkoholikere), der blev portrætteret. Klædeligt i øvrigt at se gode gamle tante Berlinger bringe noget der grangiveligt lignede socialrealisme…

Og nej, man skal altså ikke flytte herud, fordi man tror, at her kan gå hen at blive smart. Når vejret arter sig nogenlunde er jeg 100% sikker på, at folk vil foretrække en af kvarterets mange bænke og en posefuld bjørnebryg frem for en fortovscafe – det er jo ikke Vesterbro, det her. Og så er der simpelthen noget med byplanlægningen, der bare ikke spiller, Tuborgvej/Tomsgårdsvej/Hulgårdsvej er en del af Ring 2, der pløjer kvarteret midt over, hvilket gør at brokvarterernes intimitet ikke bliver noget, man vil finde i NV.

Nordvest er ikke et sted man opholder sig for at blive set eller for at blive underholdt eller for at shoppe. Nordvest er et sted, man bor. Og det er netop den gedigne arkitektur fra mellemkrigstiden, der er bydelens attraktion. Den ultimative arkitektoniske perle er indiskutabelt Grundtvigskirken, denne mastodont af en kirke bygget fra 1921-41, som et sted så rammende blev beskrevet som ”et vanvid af mursten”. Velkommen og Skål!