Dagdrøm om NV

Har hele dagen haft en stilfærdig dagdrøm om at stå på den trøsteløse Tomsgårdsvej herude i NV og bare se de gule HT-busseer (der ikke længere hedder HT-busser) passere forbi i regnvejret.

Mig & Bob

Min Facebookven, Jakob, skrev i går på sin statuslinje i sin Facebookprofil, at han kun havde lyttet til Bob Dylan i de seneste dag. Og så var det, at jeg endnu en gang kom til at tænke på mit eget problematiske forhold til samme mand. Altså ikke Jakob, men Bob D. Tror at det skyldes den forgudelse som den såkaldte 68-generation har udsat den sagesløse mand for. Indtil for nylig var samtlige kultursektioners forsider ryddet, når Bob m. band kikkede forbi landet (men på det seneste har han været så meget i Danmark, at selv de mest garvede kulturjournalister har måttet holde pause fra essayskrivningen om ham). Min ambivalens bunder nok i, at jeg ikke er nogen ”tekstmand”. Jeg holder af en god melodi, et fængende riff og en god produktion, hvad enten den er vellydende eller skramlet. Men Bob skal tydeligvis primært høres pga. teksterne, som en hel generation altså har ophøjet til verdenskunst.
For nylig købte jeg Time out of mind, hvor jeg i særdeleshed holder af lyden på åbningsnummeret Sick of love. Men ellers har jeg altså svært ved at klare længere doser med onkel Bobs snøvlen ledsaget af musik, der er lige en tand for rootsbaseret efter min smag. Har dog en fornemmelse af, at jeg går glip af et eller andet. Måske nogen kan fortælle, hvordan man kan omvende en Bob-skeptiker?

Mere begyndelse

Skal lige blive fortrolig med denneher blog-ting. Og, ja. Jeg er blevet blogger flere år efter, at det var hipt. Holder nu ikke desto mindre meget af mediet. Håber at venner, bekendte eller blot tilfældigt besøgende får noget ud af at læse om verden set fra 2400 NV, hvor jeg bor med dejlig kæreste, rod, en stor pladesamling + et stk defekt grammofon, medlemskab af to fagforeninger, fire altaner, nul børn o.m.a.

Begyndelse

Dette er min blogs allerførste ord. Flere følger.