torsdag den 26. november 2009

RESPEKT

Som trofaste læsere er bekendt med har jeg et ambivalent forhold til Bob Dylan. Han har dog netop scoret adskillige plusser i min bog. Således læste jeg her den anden dag, at Dylan har givet et af sine meget få interviews til hjemløseavisen Hus Forbi (hvad den hedder i USA husker jeg ikke). Jeg har tidligere blogget om Hus Forbi en enkelt gang. Men jeg benytter lige chancen for at slå et slag for bladet - og ikke mindst sælgerne - igen. For de hjemløse i Danmark, der oftest er mænd med alkohol- eller andre misbrugsproblemer, er ikke lige den gruppe, der normalt får kunstnersupport; man har brugt energien på støtte til Ungeren, de irakiske flygtninge i Brorsonskirken og andre - for så vidt - prisværdige initiativer. Dylaninterviewet bevirker forhåbentlig, at decembernummeret af Hus Forbi bliver en salgssucces, så sælgerne kan få råd til en stribe ekstra Fine Festival at varme sig på i den kommende tid. Så Respekt herfra både til Onkel Bob i Amerika og Benny på bænken.

Ingen kommentarer: