mandag den 23. marts 2015

Ny forskning viser...

Ny forskning viser, at kvinder der flere gange om ugen spiser hvedebrød med birkes har syv gange så stor risiko for at abortere ufrivilligt end kvinder, der følger en diæt bestående af skyr, speltboller og letdampet spinat.
Ny forskning viser, at børn der bliver ammet frem til skolealderen, som voksne oftere vælger at studere fag som eskimologo og indianske sprog og kulturer end børn som har fået modermælkserstatning fra første levedag.
Ny forskning viser, at børn, der har lyttet til Bob Dylan i de allertidligste år af deres liv generelt får et mere negativt syn på livet, end børn, som har hørt Rasmus Seebach.
Ny forskning viser, at fædre der drikker to flasker Barolo om ugen i gennemsnit lever 11,3 år længere end fædre der dagligt drikker en flaske billig vodka fra Netto.
Ny forskning viser, at børn der bruger ipad mere end 12 minutter om dagen har større risiko for at blive ramt af falsk strubehoste og galopperende ADHD end børn, der leger ude i skoven hver dag.

Ingen kommentarer: