søndag den 26. januar 2014

Tanker fra vaskekælderen

Hvad skal vil lave, når ungerne flytter hjemmefra og vi ikke længere skal skifte bleer og skolde sutter og ordne mikorvasketøj og koge havregrød og følge i vuggestue, børnehave og skole og til tandlæge og skolepsykolog og til dans og svømning og på politistationen når teenagetøsen har hugget en pakke tyggegummi nede i Fakta og hente dem fredag aften kl. 21, når gymnasiefesten er blevet lidt for festlig og til translokation. Skal vi mon gå til line dance, drikke formiddagsportere, gå til spansk for begyndere eller måske blive aktive i bestyrelsen i den lokale swingerklub. Eller skal vi blive kunstigt befrugtede og tage hele turen én gang til?

tirsdag den 21. januar 2014

Eftermiddagsfantasi

Studenterbrød, træstammer, romkugler, kanelsnegle, romsnegle, franske vafler, roulader, smørkager, mazarintærter, linser, napoleonshatte, honningkager, citronmåner, hindbærsnitter, etc, etc, etc.

fredag den 17. januar 2014

Børnetøj & skibskatastrofer

Lægger børnetøj sammen i en sofa så blød.
Drømmer om en baltisk porter så tyk som grød.
Længes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død.

fredag den 10. januar 2014

En forsigtig øl top 10

Jeg har efterhånden interesseret mig så længe for øl, at jeg nu tør kaste mig ud i en liste over danske favoritøl. Jeg ser selv frem til at genlæse listen om et par år, hvor jeg sikkert vil korse mig over min egen dårlige smag... Og allerede nu tager jeg et stort forbehold: der er mange sikkert fremragende danske bryghuse, jeg ikke har haft fornøjelsen af endnu. I uprioriteret rækkefølge ser listen således ud:

Limfjordsporter (Thisted Bryghus):
Vi læggere ud med en absolut klassiker, som af mange regnes som en af de bedste danske øl overhovedet. Og det allerbedste er, at Limfjordsporteren koster 12 kr. og forhandles i bl.a. Kvickly, Superbrugsen og Irma. Men folk der er lidt porter-forskrækkede bør måske starte med den næste øl på listen.

Willemoes Porter (Vestfyen):
Denne porter sniger sig op på 9,8 % alkohol, men forekommer mig ikke desto mindre langt lettere drikkelig end den mere komplekse Limfjordsporter. Man aner lakrids i smagen. Willemoes Porter forhandles i de fleste Coop-butikker, og koster typisk 19 kroner for 50 cl.

Jacobsen Brown Ale (Carlsberg):
Carlsberg er andet end en, i mine øjne, hæderlig pilsner, der i gode gamle dage hed Hof. Jeg kan generelt godt lide Brown Ale's og især på fad, synes jeg at øllen er god. Den gode nyhed er, at den er at finde på rigtig mange helt almindelige cafeer. Som flaskeøl findes den desværre kun i en ret voldsom 75 cl. flaske, som til gengæld er at finde i de fleste større dagligvareforretninger.

Black Bird (Fuglsang):
En øl af det vi med et godt dansk ord kalder "Classic"-typen. Skal jeg have en forholdsvis almindelig øl, er dette en favorit, og blev også serveret til mit bryllup! Den er at finde på dåse i de fleste større danske dagligvareforretninger og syd for grænsen kan man altid få en ramme til en yderst fornuftig pris.

Bombay Pale Ale (Nørrebro Bryghus):
Nu tillader jeg mig altså at give en lille sviner: En del danske bryghuse har India Pale Ales på programmet, men øllet smager oftest som en  helt almindelig pilsner, de savner helt det "bid", som den gode ølblogger Kaj (tjek Kajs ølblog) med en rammende metafor skriver at en India Pale Ale bør have, men netop "biddet" har Bombay Pale Ale, som er den bedste danske IPA, jeg kender. Bombay Pale Ale forhandles i de  fleste større dagligvareforretninger i hvert fald i København og omegn.

India Dark Ale (Herslev Bryghus):
Lidt i samme boldgade er denne øl, som dog som navnet antyder er mørkere og mere rund i smagen. Generelt er det mit indtryk, at de laver godt øl i Herslev, og jeg ser frem til at få smagt deres "rigtige" India Pale Ale". Herslev Bryghus øl sælges i 50 cl. flasker og koster 30-35 kr. Jeg har set dem i Irma og Superbest, og jeg har en formodning om, at de kan være lidt svære at fat på vest for Storebælt?

Røde Ran (Halsnæs Bryghus)
Når denne øl er placeret netop her på listen er det fordi, at Halsnæs Bryghus, som er placeret på havnen i Hundested, hvor jeg i ny og næ kommer forbi, faktisk får brygget det meste af deres øl på Herslev Bryghus, men emnet lokalt tilhørsforhold vs. bryggested må gemmes til en anden god gang. Såkaldte  "red ales" husker jeg som kedelige pilsnere med rødligt skær (især erindrer jeg en kedelig red ale fra Royal Unibrew), men denneher har nærmest fylde som en porter. Den forhandles desværre mest i Hundested og omegn og koster så vidt jeg husker omkring 30 kr.

Porse Guld (Thisted Bryghus):
Det er noget tid siden jeg har smagt den, men  jeg husker den som en udmærket guldøl, som dog ikke smager synderligt af porse. Perfekt til old-schoool dansk mad som fx forloren hare. Jeg har senest stødt på den i REMA 1000 til 15-20 kr. for en 50 cl.

Wiibroe Porter (Carlsberg):
Wiibroe hørte til i Helsingør og var det nærmeste man i min barndom kom på at have et lokalt bryggeri, selv om jeg boede ca. 30 km. fra byen. Det er nu ikke derfor at porteren er på min liste, men simpelthen fordi det er en rigtig god porter, næsten på højde med den legendariske fra Limfjorden. Den er bl.a. at finde i Super Brugsen og Irma og koste stilfærdige 12 kr.

Willemoes Jul 2013 (Vestfyen):
Det var ikke meningen at denne liste skulle være særligt sekterisk, men her til sidst gør jeg en lille undtagelse. For denne øl bliver selvsagt snart svær at opdrive, da det er en jule-øl brygget i begrænset oplag. Men hvilken øl! En whisky-porter i 66 cl. flaske på 8,5 % alkohol. Selv om jeg ikke vil kalde det for nogen raffineret smagsoplevelse, føltes det ret dekadent at indtage den ene mand en stilfærdig fredag aften før jul.

mandag den 30. december 2013

Et stort år

For et år siden kunne du meget tæt på ingenting. Nu kan du stort set alt, der er værd at kunne for at kunne begå sig i denne verden: Du kan gå sikkert på dine små ben. Du kan spise med ske og gaffel, og er knive egentlig ikke stærkt opreklamerede? Du kan kysse og kramme og rive, hvis det er det, der er brug for (håber der blive lidt mindre brug for det fremadrettet). Og med et ordforråd bestående af gloser som mad, mor, varr (far), ah-ah og ikke mindst hej og farvelhilsnen hej-hej kan de fleste behov og følelser kommunikeres. Kunne du sige Godt nytår ville du utvivlsomt gjalde det udover Nordvest og omegn i de kommende dage. Men mon ikke det er ok, at jeg ønsker trofaste læsere et godt og lykkebringende nytår med ønsker om mere fred i verden og endnu mere sjov og spas i sandkassen?

søndag den 29. december 2013

Note om Abba

Jeg hørte en gang en radioudsendelse med den danske digter Per Højholt, hvor han skulle vælge et stykke musik. Da Højholt var kendt som kongen af dansk avantgarde-poesi, var det for mig meget overraskende, at han lagde ud med at bekendtgøre, at han gerne ville spille Abba (at han så endte med at spille Jimmi Hendrix er en helt anden historie). Men hvad Højholt fandt så dragende ved Abba var, at man sad og ventede på omkvædet og så kom det! Pointen er vel, at i god pop musik, som  jo altid på en eller anden måde vil være poetisk, må der gerne ske det forventelige. Og der gør der hos Abba, og det er helt ok!

søndag den 22. december 2013

2013 i mine ører

I år har jeg været en lillebittebitte smule mere oppe på beatet hvad angår at have styr på hvad der er udkommet af interessant musik. Som sædvanlig har gode blogs som Jens Unmacks og Bloggersbychoice inspireret, men det faktum, at jeg er blevet Spotify-abonnent har også betydet, at jeg - nemt og bekvemt - har kunne tjekke en masse sager ud. Jeg VED, at kunstnerne i 2013 økonomisk får meget lidt ud af at blive spillet på diverse streaming-tjenester, og jeg ville personligt gerne spytte lidt mere i kassen. Men det emne må vi tage op en anden gang.
Her følger en kommenteret liste med 10 gode sange fra 2013.

1: Prefab Sprout: The Best Jewel Thief In The World
Jeg stødte for nylig på en bekendt, som er en af landets største Prefab Sprout-fans og han insisterede på at deres nyeste album "Crimson/Red" hørte til deres bedste. Men sådan har hardcore fans det med at synes, tænkte jeg og gav alligevel albummet chancen. Nu er jeg ikke selv hardcorefan, og kender mest bandet for deres elegante hits som Cars and Girls og Looking For Atlantis, så jeg skal ikke kloge mig på om han havde helt ret, men Crimson/Red er et skønt album, og åbningsnummeret The Best Jewel Thief... er årets hit. I mine ører.

2: Pet Shop Boys: The Last To Die
Denne sæsons Pet Shop Boys album med den rammende titel Electric er deres bedst i mange år. Det er en slags tilbage-til-rødderne album i den forstand at der er fokus på det dansable og det elektroniske. Og alligevel er der i min bog ingen tvivl om at The Last To Die, som er et Bruce Springsteen-coverversion - og en aldeles endog en aldeles u-ironisk en af slagsen, er albummets stærkeste sang.

3: Nick Cave and The Bad Seeds: Jubilee Street
Og nu skal vi over til noget helt, helt andet som de sagde på lokalradiostationerne i gamle dage (måske de gør det endnu?). Jeg har ikke fået lyttet nok til årets Nick Cave-album, men jeg er igen og igen vendt tilbage Jubilee Street, som på en gang er årgangs Nick Cave og alligevel viser en anderledes og lidt Lou Reed (ja, ham savner vi allerede meget) inspireret stil.

4: British Sea Power: K-Hole
Det har mest været de (store) amerikanske indie-bands som de to næste på  listen jeg har dyrket de seneste år, men British Sea Power har været et fint bekendtskab. På K-Hole lyder de som U2 i storform på et godt speedtrip.

5: Arcade Fire: We Exist
Kun et par gange har jeg fået lyttet Arcade Fires Reflecktor-album, og jeg tror nok, at jeg er enig med dem som mener at det er lidt for svulstigt og ikke helt holder i længden. Men der er et par rigtig fine sange på, ikke mindst den Talking Heads og New Order-inspirerede We Exist.

6: The National: Sea Of Love
Jeg holder virkelig meget af The National, men årets album med den ellers så lovende titel Trouble Will Find Me var en lidt kedelig omgang, synes jeg. Sea Of Love var dog et smukt højdepunkt på pladen, i sangskrivning og stemning minder det mig lidt om Crime and The City Solution, men dem er der vel ingen, der kender...

7: Haim : If I Could Change Your Mind 
En lille guilty pleasure er at finde her på syvendepladsen. For Haim lyder i den grad som amerikansk radiopop fra 1980'erne - Belinda Carlisle og Fleetwood Mac (som jeg vældig godt kan lide) har ikke levet forgæves. Men jeg elsker jo pop!






8: Søren Damm: Gangspilsvise
Min gode ven Søren Damm har i mange år gået og puslet med at få sat musik til en stribe Tom Kristensen-digte. Og for et par uger siden udkom så endelig albummet Sol for en blind. Jeg tror ikke, at jeg sætter vores mangeårige venskab på spil ved at skrive, at Søren ikke er nogen stor sanger, jeg fornærmer ham næppe heller ved at skrive at alle vokaler på albummet ikke sidder lige i skabet. Ikke desto mindre har han altså med kompetent hjælp fra en anden god ven, Jesper Andersen, fået lavet et meget fint album. Og Gangspilsvise er klart albummets gladeste sang - og den er et stort hit her i stuen.

9: Spids Nøgenhat: Mere lys
Trofaste læsere af denne blog er nok bekendte med, at jeg sætter stor pris på det danske garage/syre pop-rock ensemble Baby Woodrose. Bandets absolutte frontfigur, Lorenzo Woodrose, er forsanger i Spids Nøgenhat, som for mange år siden udgav pladen En mærkelig kop te, som jeg kunne læse var en hyldest til dansksproget syrerock fra de sene 1960'ere og de tidlige 1970'ere. Jeg var lidt skeptisk, da de i år sendte en opfølger på gaden, for mellem jer og mig, kære læsere, har jeg altid synes, at dansk syrerock var en lidt overvurderet genre. Men albummet, Kommer med fred, er langt mindre fjollet end jeg havde frygtet og indeholder flotte sange, ikke mindst åbningsnummeret Mere lys.

10: Rasmus Walther: Endeløst
Vi slutter af med en egentlig guilty pleasure. En sang, der er lidt kikset, men som man alligevel holder af. For Rasmus Walther er ved gud ikke nogen stor poet - ikke meget bedre end hans endnu mere populære navnebror, arrangementet er lidt fladt. Men melodien er uimodståelig. Hvis jeg havde bil og hørte radio i den, ville jeg skrue megahøjt op, hvergang de spillede Endeløst.