Note om Abba

Jeg hørte en gang en radioudsendelse med den danske digter Per Højholt, hvor han skulle vælge et stykke musik. Da Højholt var kendt som kongen af dansk avantgarde-poesi, var det for mig meget overraskende, at han lagde ud med at bekendtgøre, at han gerne ville spille Abba (at han så endte med at spille Jimmi Hendrix er en helt anden historie). Men hvad Højholt fandt så dragende ved Abba var, at man sad og ventede på omkvædet og så kom det! Pointen er vel, at i god pop musik, som  jo altid på en eller anden måde vil være poetisk, må der gerne ske det forventelige. Og der gør der hos Abba, og det er helt ok!