Tog pga det våde vejr bussen til arbejde i dag. I Urban læste jeg følgende søde og tankevækkende blogindlæg skrevet af en ung kvindelig blogger, som kalder sig Living. Og ærligt talt blev jeg glad for at læse, at det ikke kun er en snart 37-årig skaldet og følsom akademiker, der kan finde visse dele af ungdommen lidt spooky.
”Generation uhyggelig”
Jeg lever normalt i et sundt gymnasiemiljø, fuldt af hippiehygge og andet socialistisk kærlighedsenergi. Jeg omgås som regel velstimulerede unge, som ved hvordan man skal opføre sig over for hinanden og i samfundet. Derfor er det let at glemme, at det bestemt ikke er alle på ens alder, der har det ligeså godt som en selv.
I går aftes da jeg sad i toget med mit post-syretrip (velstimulerede unge er ikke nødvendigvis alkoholfri unge!) på vej hjem fra en yderst vellykket 1. maj i fælledparken, blev jeg seriøst skræmt. Jeg må indrømme, jeg ikke rigtig havde haft fokus nok på det tidspunkt til, at vælge min togkupé med omhu, så jeg havnede midt i en gruppe unge; tilsyneladende fra et lidt andet miljø end mit eget. Pigerne var seriotype for den slags: lidt for afbleget hår, lidt for plukkede øjenbryn, meget for meget foundation og lidt for fake guccitaske. Drengene var delt op i to typer: den mandlige sminkedukke, som meget vel kan beskrives på samme måde som pigerne, og så de der utroligt skaldede typer i lidt for stort tøj som konsekvent omtaler piger som “damer” eller “bitches”. Men det var nu ikke deres udseende der skræmte mig, for hey, alle har jo lov at have deres smag! Det var derimod deres omgangstone. De talte simpelthen til hinanden, som om de var dødsfjender og ikke “buddies”, som var på vej til samme fest. De råbte af hinanden og kaldte hinanden ting, der fik dem til at lyde som om, de var blevet opdraget af Niarn!Der sad jeg så og gjorde mig umage for, ikke at stirre for længe på nogen af dem, af frygt for at få en flad.Er det ikke mærkeligt, at en generation kan få så mange forskellige udfald?
