Pladeforretningsblues

Jeg savner Street Dance Records i Vestergade med det store udvalg af Depeche Mode maxisingler i flerfarvet vinyl.
Jeg savner Gry Records i Lars Bjørnsstræde, hvor jeg købte min allerførste New Order lp.
Jeg savner den anden Gry-forretning som var mørk og hyggelig og lå nede i Sankt Peders Stræde.
Jeg savner Sex Beat Records som lå langt ude på Istedgade og hvor jeg købte min første piratplade, som var med Joy Division og i tvivlsom lydkvalitet, men det skal den slags plader jo være.
Jeg savner Snog Rock, der lå nede i et par kælderlokaler i Lavendelstræde og hvor indehaver spillede i et band, der ikke var det helt store, men som vist varmede op for selveste Sort Sol en gang imellem.
Jeg savner Play it again Sam ude på Gammel Kongevej, hvor man kunne købe Martin Hall-plader til en yderst fornuftig pris.
Jeg savner Candy Records på Fælledvej, hvor den søde inderhaver, Jan, fortalte røverhistorier og vistnok bød på joints ude i baglokalet, men vi røg ikke hash og var ikke stamkunder...
Jeg savner Van Rock i Odense, hvor der på Smiths-maxisinglerne var påklistret en mærkat med den respektindgydende tekst  LAGERFØRES IKKE I DANMARK.
Jeg savner Smøgens Pladebar i Hillerød, hvor jeg købte den allerførste legendariske maxisingle med Electronic.
Jeg savner sågar TV-Centret i Helsinge, hvor vi hang ud i mellemtimerne i gymnasiet, på trods af det på alle måder ringe udvalg.
Og jeg savner min lokale cd-pusher på Frederikssundsvej som lukkede sidste efterår.