Har været ude og se på vielsesringe med T i dag. Jeg kan godt lide ordet vielsesring. Og nu kommer jeg i tanke om hvorfor: ordet indgår i et digt af Søren Ulrik Thomsen, som jeg sætter stor pris på.
Tandlæge. Gravsted. Vielsesring
Tandlæge. Gravsted. Vielsesring
- til Michael Strunge
Da jeg kom var det efterår, med da jeg gik fra tandlægen, var det blevet vinter. Jeg standser foran butikkernes ruder og smiler bredt til mit eget spejlbillede, så mine nye guldtænder lyner fra kæbernes lyserøde mørke, og jeg ligner en gammel nazist på film. I nekrologerne skrev de, at sådan måtte det jo gå, men jeg vil ikke være med til at give din død en mening, som alene er livets. Jeg køber en rose og leder efter din grav. ”Jeg savner dig,” siger jeg og synes, du smiler – men det er jo bare noget, jeg bilder mig ind. Her står jeg med mine første grå hår og mit ønske om en vielsesring. Og der er du, et sted mellem alt for meget jord og alt for meget himmel. I mit urolige hoved
Digtet indgår i digtsamlingen Nye digte, der udkom i 1987
2 kommentarer:
Det er et fantastisk digt. Ligesom så meget andet S.U.T.
Tillykke med den forestående vielse.
Øv du ikke kan være tilstede ved Olesen arrangement i det mørke jylland.
ja det var et godt digt, og jeg kunne ikke huske det. Men der nu mange digte af SUT jeg i dag finder anstregene
Send en kommentar