Du kan fylde en blespand næsten ligeså hurtigt, som du kan bunde en sutteflaske.
Du kan grine og sige sjove lyde.
Du kan bøvse som en gammel havnearbejder.
Du kan hoste med sutten i munden.
Du kan spise gulerodsmos med hele ansigtet.
Du kan charme patienter på Herlev Hospital og ældre damer i Magasin.
Og om ½ år er du ét år.
Som tiden dog går.
søndag den 27. januar 2013
søndag den 20. januar 2013
Helte
Dan Turèll, Søren Ulrik Thomsen, Helle Helle, Jørgen Leth, Henrik Nordbrandt, Martin Hall, Jens Unmack, Bernard Sumner, Lee Hazlewood, Neil Tennant, David Bowie, Paul Auster o.m.a.
mandag den 7. januar 2013
Natteliv
Du vækker os midt om natten med dine hjemmelavede lyde. Det er godt at vide, at du lever, og godt at en sut er alt, der skal til for at få dig til at falde til ro igen. Men når seancen så gentager sig 5 minutter senere er det det, der på jysk hedder en smule træls.
fredag den 4. januar 2013
F
Det er fredag den fjerde i første, og jeg køber et par frysepizzaer i Føtex, men ville meget hellere sidde på et torv i Firenze og drikke Frascati. På den anden side ville jeg dog hellere stå her ved frysemonteren i Føtex end i et fodgængerfelt på Frederikssundsvej med en Fine Festival.
tirsdag den 1. januar 2013
Et kik i krystalkuglen
Det er den 1. januar, og jeg gætter på at flaskeautomaten nede i Fakta er brudt sammen, og at Helle Thorning har den alvorlige mine på i aften.
lørdag den 22. december 2012
Jul i Nordvest
Selv om næsten al sneen er smeltet og der ikke hænger guirlander over Frederiksborgvej, ved man bare at det er blevet jul i Nordvest, når Hus Forbi-sælgeren foran Super Best er iført nissehue og når der er sat småkager frem til stamkunderne inde på Viggo's Vinstue.
mandag den 17. december 2012
En rigtig, homoseksuel, mand
Jeg håber at kommateringen i ovenstående ikke skaber forvirring. For pointen er at skrive en lille hyldest til den amerikanske sanger John Grant, som er aktuel med en ny sang og som for et par år siden udgav et, i mine ører, helt sublimt album med titlen Queen of Denmark. Det er et album der kredser om Grants liv som homoseksuel, hvor han vredt, følsomt, modigt med så sandelig også humoristisk fortæller om den skam, som omgivelserne (vist ikke mindst den nærmeste familie) anser homoseksualitet for at være, men et album der også rummer en række meget fine klassiske kærlighedssange. Og med en musikalsk ledsagelse der har gode rødder i 1970'er singer/songwriter-ting, softrock og indimellem også lyder inspireret af Beatles mere pjattede sager som fx. Lady Madonna. Jeg var så snydeheldig at opleve John Grant live (som det hedder) i DR Byen og han er en totalt nononsens fyr, så vidt jeg husker klædt i et par slidte jeans og en blazer og med et par velvalgte ord som ledsagelse til sïne sange. Altså meget langt fra det flamboyante udtryk, der ellers er sådan den homoskesueller popstjerne typisk fremtræder. Og endnu længere væk fra den overdrevent forfængelige, krukkede, skabede hyperæstetiske homoseksuelle mand (jeg behøver vist ikke nævne navne...), som vi bombaderes med i diverse realityprogrammer. Grant inkarnerer derimod værdier som mod, følsomhed og intelligens, som en hver mand gerne vil besidde. Tag selv en lytter HER.
Abonner på:
Opslag (Atom)