En rigtig, homoseksuel, mand

Jeg håber at kommateringen i ovenstående ikke skaber forvirring. For pointen er at skrive en lille hyldest til den amerikanske sanger John Grant, som er aktuel med en ny sang og som for et par år siden udgav et, i mine ører, helt sublimt album med titlen Queen of Denmark. Det er et album der kredser om Grants liv som homoseksuel, hvor han vredt, følsomt, modigt med så sandelig også humoristisk fortæller om den skam, som omgivelserne (vist ikke mindst den nærmeste familie) anser homoseksualitet for at være, men et album der også rummer en række meget fine klassiske kærlighedssange. Og med en musikalsk ledsagelse der har gode rødder i 1970'er singer/songwriter-ting, softrock og indimellem også lyder inspireret af Beatles mere pjattede sager som fx. Lady Madonna. Jeg var så snydeheldig at opleve John Grant live (som det hedder) i DR Byen og han er en totalt nononsens fyr, så vidt jeg husker klædt i et par slidte jeans og en blazer og med et par velvalgte ord som ledsagelse til sïne sange. Altså meget langt fra det flamboyante udtryk, der ellers er sådan den homoskesueller popstjerne typisk fremtræder. Og endnu længere væk fra den overdrevent forfængelige, krukkede, skabede hyperæstetiske homoseksuelle mand (jeg behøver vist ikke nævne navne...), som vi bombaderes med i diverse realityprogrammer. Grant inkarnerer derimod værdier som mod, følsomhed og intelligens, som en hver mand gerne vil besidde. Tag selv en lytter HER.