Johanne i parken

Johanne hænger mutters alene i Nørrebroparken. Hun har intet hastværk med at blive pillet ned - hverken på den ene eller anden måde.

Skriveblokering og en smuk sang

Når skrivelysten mangler, og man alligevel synes, at ens eksklusive læserskare har fortjent lidt aktion her på bloggen, er der ikke andet at gøre, end at ty til et lidt billigt trick, nemlig at traktere med en god sang. Kunstneren bag dette meget smukke, efterårsagtige stykke musik spiller forresten i København næste forår. Jeg ser frem til at sidde og lytte med lukkede øjne.

Tirsdags Top 5

Emner jeg aldrig har fået taget mig sammen til at blogge om under valgkampen

1) Hvorfor fremhæver De Konsevative altid at det er så vigtigt at gøre noget for de svageste i samfundet, når de igen og igen kommer med forslag om at skære i overførselsindkomster og give skattelettelser til de rigeste?
2) Mit ambivalente forhold til Socialdemokraterne
3) Brok over at såkaldt grønne partier som Enhedslisten og ikke mindst SF deler ikke ligefrem miljøvenlige valgtryksager ud, og tilmed ikke respekterer et Reklamer Nej Tak-skilt.
4) At jeg er tilhænger af betalingsringen.
5) At det har været en rigtig god valgkamp i den forstand at relevante og vigtige emner er kommet på banen.

Villy i Nordvest

Villy hænger oppe i en lygtepæl og sonderer terrænet. Han spilder tiden! Nu har han betalt et eller andet analysebureau en ½ sportsvogn for at få at vide, at hans kernevælger er en offentligt ansat kvinde mellem 40 og 60 år, der bor i rækkehus i en middelstor østjysk provinsby. Og nu hænger han så her, i et skummelt kvarter i København, gætter han på. Folk går rundt og drikker åbenlyst på gaden, og lige der går et par indvandrere, som Villy spindoktor endnu ikke har fundet ud af, hvad han skal mene om. Mobiltelefonen ringer. Det er Helle, der spørger om han har 12 minutter. Helle griner. Men der er intet at grine af, synes Villy. Han ville bare ønske, at valget snart var ovre så han kan komme ned fra denneher taberlygtepæl.

Torsdags top 10

Denne allerførste, skønne, efterårsdag fejrer vi her på bloggen med en top 10 af de mere ultimative. Efter den udmærkede Primal Scream-koncert i søndags i Vega spillede de i baren, efter koncerten, tresserklassikeren No Milk Today, og den har jeg rålyttet til lige siden. Nu kaster jeg mig så ud på dybt vand og præsenterer 10 af mine yndlingssange fra den britiske 1960'er sangbog. Jeg er bestemt ingen ekspert på området, så kommentarer og andre bud er mere end velkomne.

1) The Kinks: Waterloo Sunset
2) Beatles: She said She said
3) Herman's Hermits: No Milk Today
4) The Rolling Stones: She's a Rainbow
5) Pink Floyd: See Emily Play
6) David Bowie: In the Heat of the Morning
7) The Monkees: Steppin' Stone
8) The Kinks: Sunny Afternoon
9) The Rolling Stones: Jumpin' Jack Flash
10) Beatles: You've got to hide your love away

Revanche

Da jeg var barn, havde jeg fregner og var desuden rødhåret. Jeg var kun i meget begrænset omfang udsat for mobning pga. hårfarven og fregnerne, men jeg skilte mig ud rent udseendemæssigt ift mine kammarater. Og er der noget, der IKKE er fedt, når man er barn, er det altså at skille sig ud. Jeg var da også helt overbevist om, at det var det røde hår og fregnernes skyld, at jeg ikke var den første der blev budt op, når der var klassefest. Da barndommen så småt var slut og jeg erkendte, at det med hårfarven måske ikke var så vigtigt, skete der så bare det, at jeg simpelt hen - allerede som ca. 20-årig begyndte at blive skaldet... Det var jo nærmest som at blive slået hjem i Ludo!

I de seneste mange år har jeg haft et fint forhold til mit udseende - mine venner er nu også begyndt at blive gråhårede og/eller skaldede, og det er efterhånden mange år siden, at det gik op for mig at charme og selvtillid er 1000 gange vigtigere end lækkert hår, når det modsatte køn skal erobres. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at føle en lille stik af revanche, måske mest af alt i forhold til mine egne mindreværdskomplekser, da den glimrende fotograf Søren Rønholt for nylig spurgte mig, om, jeg ville agere fotomodel på hans hjemmeside. Og hvem ved, hvis min gode arbejdsplads en dag må dreje nøglen om, venter der mig måske en indbringende karriere som fuldtidsfotomodel? 

Supervixen

Min absoslut mest hudløse bloggerkollega, Jeanett, blogger nu under navnet CoffeeVixen. Hun er en lunefuld, men humorfuld og særdeles velskrivende rappenskralde. Tjek selv efter på linket i blog-roll'en.