søndag den 4. september 2011

Villy i Nordvest

Villy hænger oppe i en lygtepæl og sonderer terrænet. Han spilder tiden! Nu har han betalt et eller andet analysebureau en ½ sportsvogn for at få at vide, at hans kernevælger er en offentligt ansat kvinde mellem 40 og 60 år, der bor i rækkehus i en middelstor østjysk provinsby. Og nu hænger han så her, i et skummelt kvarter i København, gætter han på. Folk går rundt og drikker åbenlyst på gaden, og lige der går et par indvandrere, som Villy spindoktor endnu ikke har fundet ud af, hvad han skal mene om. Mobiltelefonen ringer. Det er Helle, der spørger om han har 12 minutter. Helle griner. Men der er intet at grine af, synes Villy. Han ville bare ønske, at valget snart var ovre så han kan komme ned fra denneher taberlygtepæl.

Ingen kommentarer: