Koncentreret krise

Det kan næppe undre dem, der ynder at kalde mit elskede NV for Nordværst eller Nordlædervest, at der henne ved siden af Irma på Smedetoften ligger en institution med navnet Center for Krisecentre.

Lørdag i Tivoli

Nærmest hele Danmark er i Tivoli: Dennis Rommedahl, tidligere folketingsmedlem, Jann Sjursen og lille Kian ledsaget af forældre og bedstefar. De tre sidstnævnte er behørigt tatovorede. Kian er det så vidt jeg kan se ikke endnu...

Torsdags Top 10

I mit barndomshjem snurrede Beatles jævnligt på den, allerede dengang, bedagede B&O-grammofon. Og jeg går i dag rundt og bilder mig ind, at min glæde ved musik blev grundlagt af at have fået en masse dybt originale popsange ind med sutteflasken. Det har netop været en kåring af de 100 bedste Beatles-sange i magasinet Rolling Stones. Her nøjes jeg med en top 10 i uprioriteret rækkefølge, hvor der sandsynligvis er overvægt af sange fra de albums vi hørte i barndomshjemmet.

Dear prudence
Here comes the sun
Here, there and everywhere
If I needed someone
I'm only sleeping
Magical Mystery Tour
Martha, my dear
Strawberry fields forever
She said, she said
Ticket to ride (favoritsangen da jeg var 7 år)

Næste blog

Måske har du lagt mærke til, at der oppe i venstre side af skærmbilledet på denne, og alle andre blogspot-blogs, er en knap, med titlen: Næste blog. Med et tryk på denne knap bliver man kastet spændende steder hen. Fra min egen blog førte et tryk på Næste blog en overgang altid hen til Roskilde Baptistkirkes blog...

For nylig prøvede jeg at se hvor Næste blog fra min gode ven Søren G's blog (sgehlert.blogspot.com) førte hen. Og så havnede jeg pludselig i det ene kvinde/moder univers efter det andet. Jeg stødte på Bettys fertilitetsblog (!), en blog lavet for at mindes et dødfødt barn og en hel masse andre blogs, hvor mødre har lagt billeder ud af fx deres lille Laurits, der spiser pommes fritter nede på det lokale torv eller lille Luna, der plukker jordbær i mormors have. En genrebetegnelse stødte jeg også på, en af bloggeren skrev nemlig, at det hun havde gang i var en såkaldt "husmoderblog". Bvadrrr har jeg instinktivt tænkt, når jeg har læst disse blogs. Jeg har følt mig intimideret (og, ja, jeg kunne/kan selvfølgelig bare lade være med at kikke med!) og har samtidig tænkt, at det da var et latterligt emne at blogge om, hvad kan folks snottede unger rage andre mennesker? Men jeg kan jo se, at disse blogs har masser af læsere, og objektivt set er børn og ikke mindst barnløshed for mange mennesker et betydeligt mere vedkommende emne, end mine reportager om, hvad de lokale drukmåse går rundt og mumler på gaden.

Tirsdags Top 10

Det er svært ikke at finde U2 i almindelighed, og forsanger Bono i særdeleshed, patetiske og dobbeltmoralske. Jeg mener, hvad f.... ligner det, at prædike om et bedre miljø og samtidig tage på monsterlange turneer, hvor der flyves og køres i lastbiler og limo'er til den store guldmedalje.
Men det er ikke svært at holde af deres musik. Bono har en - i ordets bedste betydning - stor stemme. Og The Edge er i min bog i fuldstændig fantastisk guitarist. Modsat så mange andre guitarhelte går han helt udenom blærede soloer og har til gengæld udviklet sin helt egen sound, der ofte kopieres men ikke overgås... Som regel synes jeg, at U2 er allerbedst i deres up-tempo numre. Så i anledning af de kommende koncerter på et østjysk stadion er her en på alle måder hurtig top 10, i kronologisk rækkefølge:

I will follow
Gloria
New years day
Two hearts beat as one
A sort of homecoming
In God's country
Even better than the real thing
Until the end of the world
Beautiful day
Vertigo

Folkemode

Tatoveringer overalt: Spindelvæv i hovedbunden, en stregkode i nakken, et bogstav på halsen, drager på armene, en blomst på skulderen, den nye kærestes navn på lænden, Brøndby IF's logo på benet, en slange på foden.
Tatoveringer i køen i Fakta, i undergrunden i London, på en restaurant i Korsør.

Det eneste sted i hele verden, hvor jeg i denne sommer ikke har spottet én eneste tatovering, er på baren Bio Bistro i Tisvildeleje. Men jeg har nu også altid synes, at Tisvildeleje var sådane et pænt sted, hvor der kun kom civiliserede mennesker...

Professoren fra Ålekistevej del ll

Da jeg i går var ude at cykle og alligevel var på de kanter, måtte jeg altså en tur forbi Ålekistevej 231 for at se præcis, hvor Professor Adams har til huse. Det kune jo være, at jeg havde gjort ham uret, og at han havde til huse i et større palæ.
Det viste sig, at der på adressen lå et et treplans hus i rødstenstegl, der lignede noget, der var opført en gang i 1950'erne. Man ville umiddelbart tro, at der boede en eller måske to familier i huset, men når man kom helt tæt på, viste det sig, at der udenfor vel var en 6-8 postkasser. Og der var rent ud sagt et mindre spektakel inden fra huset. Da jeg stod i gruset ude foran huset og kastede lange blikke henimod postkasserne for at se om også Professor Adams havde én, kom en kvinde, af det der vist hedder afroamerikansk afstamning, ud af døren og spurgte "What are you doing". Jeg mumlede et eller andet og skyndte mig at komme afsted. Havde ikke rigtig lyst til at afsløre mit sande ærinde... Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at Professor Adams må have svært ved at få arbejdsro under sine clairvoyante seancer. Til gengæld må jeg give Professor Adams, at oplysningen om de gode offentlige transportmidler er 100% korrekt. Således kan man efter være blevet kureret for sin impotens tage bussen lige ude foran gadedøren og direkte til Rådhuspladsen og lave løjer.

Nok om Profesor Adams i denne omgang. Men kan læsere bidrage med yderligere detataljer er kommentarer mere end velkomne.