mandag den 14. april 2014

Føle en hovedvej brænde

Jeg drømmer om at skrive et digt som dette af Morti Vizki:

Drømmen om et liv

jeg vil lære at sove i toget
danse når jeg vasker op
jeg kunne tænke mig at synge
når det gør ondt
og elske når vi elsker
jeg vil være praktisk
nå en masse hver dag
føle en hovedvej brænde
hver eneste luftige dag
drikke mælk
og passe på mine øjne

Et digt fuld af hverdag, med en brændende hovedvej midt i det hele; det er sådan et digt der på den ene side er uendeligt inspirerende og på den anden side gør, at jeg får lyst til at opgive dette flygtige blogmedie og kæle for hvert et ord, jeg nedfælder.

Ps. Blev opmærksom på digtet i kraft af denne  fine musikalske fortolkning.

Ingen kommentarer: