I går

Det er fortsat sommer i Nordvest. Og samtidig fredag, lønningsdag og udbetalingsdag af diverse sociale ydelser. Hvis vejret havde været en smule bedre, var 2400 nu omdannet til ét stort udendørs værsthus. Her ved 20.30-tiden om aftenen vender heldagsbranderter med på en gang målrettede og vaklende skridt snuden hjemad, mens de mere udholdende går forsigt hjem fra kioskerne med klirrende og raslende poser med flydende livsnødvendigheder.

Professoren fra Ålekistevej

Normalt er det pizzeriaer, der ignorerer vores Reklamer Nej Tak-skilt på postkassen. Og fred være med det. I går i postkassen lå der så en en lille reklame - en lap papir i ca. 1/4 A4 størrelse - med et budskab, der alt andet lige er mere interessant, end at et pizzeria på Ægirsgade har tilbud på Familiepizza. Jeg tillader mig - foreløbig uden afsenderens tilsagn - at gengive teksten i sin fulde længde:

SP Medium astrologi og healing

medium

Jeg hører til den 17. generation af Marabou, og er kendtverden over, jeg kan løse dine problemer med garanteret resultat. Har du psykiske problemer, er du syg eller har sukkersyge, savner du lykke, kærlighed, mangler du en partner eller har du kærestesår. Lider du af impotens, frigiditet, overvægt usikkerhed, eller er du forfulgt af uheld og onde ånder?

Jeg kan læse din fremtid!

Jeg har studeret 1000 sorter planter, der anvendes i åndelig og helbredelses terapi. Referencer er til rådighed. Jeg taler engelsk, fransk og svensk.

Ring på 22231836 for at bestille en tid med

Professor Adams

Ålekistevej 231, 2720 Vanløse. Buslinje 12 0g 22

Jeg har haft meget svært ved at få denne tekst - eller måske snarere mennesket bag den - ud af hovedet. Min fornuft siger mig selvfølgelig, at vi har at gøre med en gal plattenslager. For en verdensberømt professor kan jo næppe have meget succes hvis han/hun må slå sig ned på et så ucharmerende og ydmygt sted som Ålekistevej (ja undskyld til eventuelle læsere der måtte bo der...); en herskabslejlighed på Frederiksberg eller i København K ville være mere passende, skulle man synes. Naturligvis har jeg også slået både navn adresse og telefonnummer op på krak.dk og De Gule Sider. Sjovt nok viser det sig, at et rengøringsfirma bl.a. har til huse på adressen. Til gengæld bor der ingen person ved navn Adams. Men selv om afsenderen næppe er professor og måske ikke en gang hedder Adams, tror jeg nu nok, at jeg vil hænge reklamen op på vores køleskab, hvis nogen i husstanden en dag skulle blive ramt af frigiditet, ímpotens, kærlighedssår (!) eller sukkersyge.

Sommer i København

Det er blevet sommer på Gl. Køge Landevej. En cyklist lufter sin blækny tatovering i krydset ved Toftegårds Plads. I nr. 294 ligger Centrum Smørrebrød, som har lukket for i dag. Ovre på den modsatte side af vejen er der kun to husnumre mellem bilforhandlerne.

Det er blevet sommer på villavejene i Husum. I forhaverne trisser pensionerede mænd i ensfarvede, kortærmede skjorter rundt og luger på livet løs. Og selv om klokken kun er 10 om formiddagen er der lys i lampen inde på Cafe Kilden; stamkunderne holder aldrig fri.

Det er også blevet sommer her i Nordvest. I gårdhaven på Pub Fluesmækkeren synger en mand med høj og klar røst børnesangen"Min hat den har tre buler".
"Jeg har været på druk i tre dage i træk. Jeg vil slå min egen rekord", proklamerer han, da vi passerer igen lidt senere. Måske er det ikke så nemt at have sommerferie...

Festival

Hvis jeg skulle lokkes til at tilbringe så meget som én dag på en dyrskueplads i udkanten af en større dansk provinsby, skulle programmet se sådan her ud:

Kl 14: Talk Talk anno ca. 1986. Sættet byder på det meste af Colour of Spring-albummet, en håndfuld numre fra de første par plader og" I believe in you" som ekstranummrer. En god ven byder på et hiv af sin potjoint, men jeg afslår venligt; musikken er det smukkeste trip i sig selv.

Kl. 17: David Bowie spiller et generøst udvalg af greatest hits blandet med nogle af de mest smadrede numre fra Scary Monsters

Kl 20.30: The Clash spiller London Calling i sin helhed og derefter This is Radio Clash, Rock The Cashbah og andre godter og vi skåler med Joe Strummer i store tjekkiske fadøl.

00.00: En ca. 30-årig Scott Walker optræder med et stort orkester, mens smukke kvinder byder på cognac og cigaretter.

02.00: En taxi holder lige uden for festivalpladsen og fragter en lettere beruset blogger og hans venner sikkert hjem.

Tirsdag Top 3 - Overspringshandlinger på jobbet

1) Hente en kop kaffe
2) Sludre med en kollega, mens man drikker kaffe
3) Sætte en kande kaffe over

Random

Jeg sætter ipod'en på Bland og ser, hvad der sker:

Mew: en sang fra deres seneste cd. Er ikke helt blevet fanget af den. Har fulgt dem siden deres allerførste single. Deres første pladde var virkelig god, kunne specielt godt lide No shadow Kick, hvor de påstod, at de sang på cantonesisk, men vist i virkeligheden bare vrøvlede. Denne her sang er typisk Mew - lidt abstrakt, let at lytte til, men uden et egentligt omkvæd, lækker guitar falder ind nu, men kan stadig tydeligt høre deres rødder i britisk shoegazerrock a la ca. 1990, og det er der jo heller ikke noget i vejen med.

New Order: Procession. En klassiker i mit univers. En ret pompøs intro med lange keyboardflader og så en ret hurti basrundgang, der sparker nummeret i gang. Jeg har hørt så meget New Order, at magien lidt er blevet væk, men kan godt lide den fine balance mellem det dystre og det energiske i nummeret. Flot crescendo, eller hvad så noget hedder. Og så sluter sangen, som den begyndte med kyeboard og intet andet.

Joy Division: Noevlty. Ikke ligefrem den store variation. Jeg spillede meget kortvarigt keyboard i et gymnasieband, hvor vi til vores eneste koncert spillede to JD-numre, det ene var Novelty, vi måtte dog lave det meget om, da guitaren var alt for avanceret... Hold kæft, hvor har jeg hørt meget JD. For mig var Ian Curtis jo den største af de tidligt døde rocksangere. 1000 gange større end Jim M, eller Kurt C.

Lee Hazlewood: Leather & Lace. Fra Cowboy in Sweden-albummet, som angiveligt er soundtrack til en film, den gad jeg godt se. Sangen er en duet. Meget filmisk med strygere og det hele. Det her er Lee H, når han er allerbedst. Han stemme er virkelig særlig...

Love Shop: Aluminium Go: En sang jeg altid blir i godt humør af. Henrik Hall spiller fløjte, Hilmer H spiller bare godt som sædvanlig - Jeg er på pludselig speed, synger Unmack. Og om lidt kommer ved gud en fløjtesolo, og det lyder slet ikke kitchet.

The Clash: Hateful. Hvor svært kan det være. 1-2-3 rockandroll. Fra verdens bedste rockplade, London Calling. Og en af mine favoritter fra albummet, selv om den er vel bare er en bagatel.

The House of Love: Road. Må hellere skrue op, overboen støvsuger. Virkelig fedt band, som vist stort set er glemt i dag. Meget tresserinspireret men alligevel med et perssonligt udtryk.

The Chameleons: Tears. I en akustisk version. Dem har jeg gjort en del for at hype - har faktisk skrevet et helt blogindlæg om dem. Lidt ligesom House of Love meget klassisk engelsk. Lidt selvhøjtideligt måske, men sådan er genren jo... I min verden hyggelig musik man har lyst til at spille for sine bedste venner. Jeg vil købe mere med dem i London om en måned.

The National: Et nummer fra deres seneste cd. Kan ikke huske hvad sangen hedder. Albummet er sådan et der bare kryber langsomt ind under huden. En anmelder ville måske kalde sangene hymneagtige. Kan ikke lade være med at tænke lidt på at U2 kunne have lydt lidt på den måde, hvis de havde haft tålmodigheden. Nummeret er smukt løsrevet, men albummet fortjener at blive hørt i sin helhed.

Scott Walker: En sang fra cd 1 på 5 easy pieces. Scott synger fantastsisk, og det er denneher store orkestrerede lyd, hvor man kan høre en tamborin midt i det hele. Men det er jo søndag. Vil gå ud og se om vasketøjet snart skal hænges op og lave en kop neskaffe.

The Clash: Lovers rock. Også fra London Calling. Er der ikke noget med at reggae kaldes "lovers rock"? Skøn sang, selv om det pudsigt nok ikke er meget reggae over det. Vil gå ud og se om vande koger.

Love Shop: Copenhagen dreaming. Er glad for at de er begyndt at gi koncerter igen. Selv om Hilmer er uerstatelig. Og nu synger de omkvædet lissom California dreming, det var det vi kaldte en intertekstuel referrence dengang jeg læste dansk. Og er det ikke Jimmy Jørgensen der hjælper med det flotte kor?

Kraftwerk: Radio-aktivität. Den har jeg skrevet om før, men det gør den jo ikke mindre skræmmende smuk, men hov, det viste sig desværre kun at være et eller andet mellemspil fra pladen

Love Shop: Vi blinker så hurigt vi kan. Det er jo det charmerende ved sådan en randomfunktion, noget bliver overrepræsenteret. Endnu et flot nummer fra et klassisk album. Men nu går jeg altså ud og hiver vasketøjet ud af maskinen.

Jamsessionen er overstået; vaskekælderen kalder.

Fredagsøl

PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER PILSNER
(tekst øverst på Vestfyen Pilsner - dåseversionen)