lørdag den 28. februar 2015

100 ud af 100 stjerner

Der i mørket i Danmarks Radios store koncertsal sad jeg i går aftes ved 20.30-tiden i en mild influenza/Jâgermeister/øl-rus og tænkte at det her var den mest perfekte koncert, jeg nogensinde havde været til. Perfekt fordi alt bare var så smukt og rent. Billederne og "bandets" optræden (eller mangel på samme), der illustrerede sangenes temaer om sammensmeltningen af menneske og maskine, de nænsomt opdaterede arrangementer af Trans Europa Express-albummet og det efterfølgende greatest hits-sæt (ja ja, det var stort set de samme numre de spillede, da jeg så dem i Randers for en håndfuld år siden). Den fantastisk klare lyd og melodierne så enkle og smukke som vuggeviser. Og jeg var vist ikke den eneste tyndhårede, kontorklædte mand, der gik fra koncerten i opløftet tilstand. 

onsdag den 25. februar 2015

YTRINGSFRIHEDEN ER IKKE UKRÆNKELIG

Hvis jeg ytrer mig offentligt på min arbejdsplads vegne, bliver jeg fyret.
Hvis jeg kalder Pia Kjærsgaard racist (men det kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på...), får jeg en megabøde.
Hvis jeg kalder stamkunderne på Bisidderkroen for "bøsserøve", får jeg et lag tæsk.
Hvis jeg udtaler mig imod partilinjen, bliver jeg ekskluderet.
Hvis jeg anfægter at 1970'erne var det vigtigste årti i rockmusikkens historie, bliver jeg anholdt af musikpolitiet.

søndag den 22. februar 2015

"Jeg elsker lagkage"

De fleste forældre kender utvivlsomt til den evige usikkerhed i forhold til hvordan børneopdragelsen skal håndteres. Og når pædagogerne tre gange på en uge fortæller, at Anna har revet de andre børn, spørger T og jeg hinanden, om der mon er noget vi griber forkert an?
Men når Anna i dag til kusine Saschas 4-års fødselsdag, mens hun er i gang med at konsummere et stykke af morbror Ulriks gourmetlagkage, udbryder "Jeg elsker lagkage", ja, så tænker man som forældre, at ens opdagelse måske alligevel på nogen punkter er ganske vellykket. 

onsdag den 18. februar 2015

Hyldest til Dea

Politisk kunst anno 2015, der for alvor bliver eksponeret i medierne og som politikerne forholder sig til, er som bekendt værker, der er race- eller religionsbespottende. Jeg er ikke den store fan af hverken Dan Park eller Muhammed-tegnerne, men synes naturligvis, at de skal udstilles, hvis nogen ellers (fortsat) finder det såkaldte budskab interessant. Men helt ærligt. Jeg kan faktisk godt savne 1970'er -kunsten med dens betonbudskaber om den udbyttede arbejderklasse eller om Vietnamkrigens gru - budskaber som i min bog er langt mere interessante end at påberåbe sig den superstore kunstneriske nødvendighed i at tegne profeten som en liderlig gris. En af periodens allerstærkeste danske kunstnere var Dea Trier Mørch, hvis stærke udtryk jeg på mine gamle dage er begyndt at sætte stor pris på. At jeg nogensinde skulle komme til at savne folkelig kunst med et klart politisk budskab kan undre migselv. Men det er på en måde Muhammedtegningernes skyld...

mandag den 16. februar 2015

Vangede Billeder - Nordvestnostalgi

Ude foran vores lokale Netto står en midaldrende mand og får sig en stærk øl, en smøg og en sludder med sig selv. I mit gamle Nordvest-Hood havde det været helt almindelig adfærd. Men herude i den pæne forstad er det en smule eksotisk.

fredag den 13. februar 2015

Bodega, bøsserøve, bank

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder af at frekventere såkaldte brune værtshuse i ny og næ. Jeg holder af alt på sådanne steder: At se en stamkunde komme ind og en bartender, som straks åbner en Hof, fordi han bare ved, at det er det, kunden vil have. Jeg holder af jukeboxen, der spiller John Mogensen og svulstige firserballader. Jeg holder af at man må ryge, selv om jeg selv kun er hyggeryger. Jeg holder af de pænere steder på Frederiksberg, og vi kommer for tiden en del på Prætoria Vinstue, hvor der, som der oftest på såkaldte vinstuer, primært drikkes øl. Jeg holder også af de mere snuskede steder i fx Nordvest og for et par lørdage aftner siden havde jeg sat en god kollega i stævne på Viggo's Bar & Cafe (som i øvrigt tidligere hed Viggo's Vinstue) på Frederiksborgvej i Nordvestkvarteret. Jeg boede i en del år et par husnumre derfra, havde kommet der et par gange og kunne konstatere, at klientellet havde en overvægt af folk fra de såkaldt lavere sociale lag. Man kunne ikke just kalde det aflange lokale hyggeligt i selv, men jeg havde ikke desto mindre haft hyggelige stunder der, og opfører man sig bare nogenlunde anstændigt er risikoen for at få et par på lampen meget tæt på nul. Men forrige lørdag aften oplevede vi et klassisk eksempel på, hvordan man ikke skal gebærde sig på sådanne steder: Vi havde kun lige fået bænket os med et par Guldtuborg'er før en ung og rimelig overgearret mand kom ned til vores bord og ville skåle og bumme en smøg. Begge dele var helt ok med os. Derefter spurgte han gentagne gange til om vi var "bøsserøve". Sandt at sige var vi blevet langt mere fornærmede, hvis han havde beskyldt for at have lignet nogen, som ville stemme på Liberal Alliance. Vi fik venligt men bestemt forklaret ham, at vi ikke gad ham længere, og jeg var ærligt talt en lille smule glad for at han ikke blev voldelig. Men vi gad ham virkeligt ikke og besluttede derfor at gå videre på Bisiddekroen: Et lillebitte værtshus som til min store glæde blev genåbnet for et par år siden. Vi landede i de sidste krampetrækninger af en julefrokost. Der var ret proppet, folk var stive og der stod ting som Knorrsuppe-pakker på bordene, så mon ikke folk havde muntret sig med pakkeleg?  Vi fandt et ledigt hjørne, jukeboxen spillede Bryan Adams, bajerne var billige; alt var godt. Men pludselig dukkede vores unge ven fra Viggo's Bar op igen. Han ville igen skåle, vi verfede ham igen væk, og vi så at han antastede folk fra julefrokostselskabet. Og kort tid efter var der højlydt råben fra gaden, og sætningen "ringe efter politiet" blev hørt. Resten af aftnen var superhyggelig. Vi fik en rolig sludder, kun afbrudt af en ung kvinde som desperat ledte efter sin mobiltelefon - desværre uden held.
I morgen skal jeg mødes men en gammel gymnasiekammerat, jeg tror vi finder et forholdsvis civiliseret sted i Indre By, måske vi udveksler et par høflige bemærkninger med stamkunderne, men deres seksualitet interesserer os ikke.

onsdag den 11. februar 2015

Royal indoktrinering

Det måtte jo ske: Annas vuggestue, der ligger i 2900 Happiness, tog i går på tur til Amalienborg. Jeg forklarede pædagogerne i et bistert tonefald, at jeg er glødende republikaner og ikke bifaldt den slags ture. Pædagogerne forsøgte at berolige mig med, at ungerne nok var mest interesserede i soldaternes fine uniformer; jeg orkede ikke at fortælle dem om min fremragende karriere som militærnægter...
Og nu snakker Anna ikke om andet end "talater", vi har fundet ud af betyder soldater. Hvad pokker skal man stille op?

søndag den 1. februar 2015

Optimal kompetenceudnyttelse

Mens T og Anna samler Lego, fylder jeg opvaske- og vaskemaskinen. I 1970'erne havde rødstrømperne jublet og kaldt mig "en blød mand". I 2015-sprog vil man snarere sige, at alle i familien udnytter deres unikke kompetencer optimalt.