Den store studenterbrødstest

For nylig skrev jeg en kommentar på Facebook om studenterbrød. Der kom en del respons på kommentaren, og jeg tænkte, at der altså fandtes andre fans af denne helt særlige spise end jeg. Jeg fik derfor den idé simpelt hen at lave en studenterbrødstest. Og hvem er mere oplagt at invitere med som medspiser- og medblogger end min skønne hustru T. T er gået meget entusiastisk til opgaven. I første omgang var hun i går rundt til i alt 12 bagere på Nørrebro og i Nordvest. Det viste sig at i alt 5 af bagerne forhandlede studenterbrød, til sammmenligning forhandlede 11 det beslægtede produkt, romkugler. Vi må altså konkludere, at studenterbrødet er lidt af en kult-spise. Ligeledes har T, som jo er uddannet inden for kost og ernæring, udarbejdet et meget detaljeret spørgeskema, som ligger til grund for testen. De er alle vurderet efter en skala  fra 0-5, hvor 5 er bedst.
Men nu kan vi ikke trække spændingen længere. Her kommer testen og selvfølgelig bliver en vinder også kåret.

Studenterbrød fra Ørnebageriet, Frederikssundsvej 51, 2400 København NV.
Pris: 10 kr. Vægt: 180 gram.
Udseende: Der er tale om et meget højt studenterbrød. Faktisk så højt, at man ikke kan gabe over det. Et faktum, der trækker kraftigt ned, vurderer et enigt dommerpanel. Brødet har en bund af mørdej. Selve massen er lysebrun, og det har et tykt lag glasur på toppen og et spredt lag krymmel på toppen.
Konsistens: T betegner konsistensen som lind. Jens synes, at indholdet klæber lidt rigeligt til ganen.
Smag: Panelet er enige om, at laget af syltetøj over bunden giver en god kontrast til den i øvrigt søde og lidt anonyme smag, brødet i øvrigt har.
Karakter: Et enigt panel synes i første smagsrunde, at karakteren svinger omkring 2 og 3.

Studenterbrød fra Søkonditoriet, Nørrebrogade 12, 2200 København N.
Pris: 7. kr. Vægt: 125 gram.
Udseende: Meget fladt. Jens synes, at det er indbydende, at det ikke er så højt. T synes, at det er for fladt. Brødet har en bund af mørdej. Selve massen er ret mørk. Det har et tyndt lag brun glasur på toppen. Oven på glasuren er er en bred stribe krymmel. Dommerpanelet er enige om, at det æstetisk fungerer godt med krymmelstriben.
Konsistens: Det er ikke så klæbende og heller ikke så fugtigt. Bunden er for tør.
Smag: Efter første bid er begge dommere enig om, at den tilsatte romessens smager for kraftigt igennem. Man vender sig dog til essens-smagen, som spisningen skrider frem. Der er også i dette brød et lille lag syltetøj over bunden. Dommerne er enige om, at syltetøjet trækker op. Ligeledes er der enighed om, at det faktum at brødet ikke er så højt gør, at man kan smage hele brødet med alle dets smagsnuancer i samme mundfuld, hvilket er godt.
Karakter: Et enigt panel giver et lille 2-tal.

Studenterbrød fra Italiens Bageri, Nørrebrogade 63, 2200 København N.
Pris 8 kr. Vægt: 160 gram.
Udseende: Som det måske fornemmes af billedet er der tale om et skævt udskåret brød. Brødet har ingen bund. Massen er lysebrun. Glasuren er hvid og gennemsigtig, og der er brugt en anden type krymmel ift. de øvrige i testen. Dommerpanelet er enige om, at brødets mangel på æstetiske kvaliteter trækker ned. Vi må være ærlige og sige: Der er tale om et decideret grimt studenterbrød!
Konsistens: Jens noterer sig, at det ikke er så klæbrigt. T synes, at det er for tørt.
Smag: Dommerne er enige om, at brødet ikke smager decideret dårligt, men at det i den grad mangler noget karakter i smagen. Et bedre lag glasur og noget syltetøj ville have hjulpet.
Karakter: Dommerne er enige om, at brødet lige nøjagtig hiver et 1-tal hjem.

Studenterbrød fra bageri (vi kan desværre ikke huske navnet i skrivende stund) på hjørnet af Tagensvej og Hamletsgade, 2200 København N.
Pris: 8. kr. Vægt: 190 gram.
Udseende: Der er tale om et højt, men ikke for højt studenterbrød. Men det er meget bredt, og dommerne er enige om, at det alt i alt er for voldsomt i størrelsen. Mørdejsbunden er tyk. Massen er meget mørk i farven. Ovenpå på glasuren er et tæt lag krymmel, hvilket pynter!
Konsistens: Den tykke bund er alt for tør, hvilket absolut er et minus. Der er tale om en blød og klæbrig masse.
Smag: Den tilsatte kakao smager alt for meget igennem er dommerne enige om. Desuden pointerer T, at krymlen er for hård og svære at tykke.
Karakter: Jens giver bundkarakteren 0, mens T giver et lille 1-tal.

Studenterbrød fra Brødkunsten, Jagtvej 94, 2200 København N.
Pris 9 kr. Vægt 155 gram.
Udseende: Brødet har en tilpas højde, det er dog ikke så plant som nogen af de øvrige testdeltagere. Brødet har ingen bund. Massen er lysebrun. Ovenpå glasuren er et ret tæt lag krymmel.
Konsistens: Dommerne er enige om, at dette brød har en god konsistens, det er lidt klægt, "men på den gode måde".
Smag: Grundingrediensen i studenterbrød er som bekendt kagerester, og i dette brød lokaliseres hurtigt en kanelsmag, som egentlig smager fint, men måske er lige en tand for dominerende. Derudover vurdererer dommerne, at der er en god helhed i smagen.
Karakter: Et enigt dommerpamel giver et 3-tal.

Finale:De to højestscorende brød var altså dem fra Brødkunsten og Ørnebageriet. Et efterhånden temmeligt mæt dommerpanel (det skal dog tilføjes, at vi kun hver indtog ca. 1/5 del brød i selve testen) var dog efter at have spist en lille happer af de to brød enige om, at sejren går til studenterbrødet fra Ørnebageriet. Dog skal det anbefales, at det skæres ud med kniv, så man har mulighed for a få en bid, der indeholder krymmel, glasur, masse, syltetøj og bund, så smagsoplevelsen bliver komplet.

Tirsdags Top 10 - Ønskeliste

På Danmarks Radio-kanalen P6 Beat har musikskribenten Ralf Christensen og musikeren Kristian Leh (William Blakes) et ganske enkelt fremragende program kaldet Album, hvor de præsenterer intet mindre end verdens bedste plader! Leth og Christensen spiller hele albummet og causerer og analyserer med en begejstring, der bare smitter. For undertegnede der elsker musik, men ingen teknisk musikviden har, bliver min horsiont i den grad udvidet, når Leth fx begejstret fortæller om rytmeguitarspillet på Michael Jacksons Thriller eller når de fortæller om tilblivelsen af Beatles Abbey Road-album. Sidstnævnte har jeg aldrig kunne se lyset i. Leth og Christensen fik mig dog til at give den en chance mere og jeg fandt faktisk ud af, at det nok er fordi den bl.a. har inspirete Pink Floyd, som jeg aldrig kommer til at se det helt store i.

Jeg ser nu på hjemmesiden, at programmet holder pause, men muligvis vender tilbage i 2012. Og Kære Kristan & Ralf, jeg håber sørme, at jeres skønne program snart kommer igen, og jeg vil ønske, at I kaster jer over følgende titler:

1) Velvet Underground: The Velvet Underground & Nico
2) Lee Hazlewood: Cowboy in Sweeden
3) Kraftwerk: The Man Machine
4) Steely Dan: Aja
5) The Clash: London Calling
6) ABC: The Lexicon of Love
7) New Order: Low-life
8) U2: The Joshua Tree
9) Massive Attack: Blue Lines
10) Nick Cave and The Bad Seeds: The Boatman's Call

Gratis ragelse i Nordvest

Motiv fra Bygmestervej.

Baby Woodrose blows your mind

Hvis i dag havde været i går havde jeg siddet på mit kontorjob i en lyseblå skjorte og en ny-indkøbt mørkeblå pullover og været, hvad Ray Davis fra The Kinks havde kaldt a well respected man. Og det er jeg også; jeg lever et stilfærdigt, borgerligt, liv med andelselejlighed, lykkeligt ægteskab og orden i økonomien. Det er 10 år siden jeg sidst har taget et hiv af en joint og detder med syre og stoffer har jeg aldrig turde at røre ved. Jeg holder af at beruse mig i alkohol i ny og næ, men en anden stimulans, der igen og igen giver mit liv et løft er musik. Sikkert ligesom mange andre har det, er jeg (desværre) ikke ligeså nem at bevæge rent musikalsk, end jeg var som yngre. Og når jeg jeg opdager et nyt band, jeg kan lide, har de ofte musikalske referencer til den punk og ikke mindst ny-rock (Joy Division/New Order, The Clash, David Bowie anno Berlin, Kraftwerk, und zu weiter), der har formet min musiksmag.
Ikke mindst gennem min gode bloggerkollega Martin Petersen er jeg - igen - blevet opmærksom på, og efterfølgende begejstret for det danske band Baby Woodrose. Bandet har taget navn efter en plante, man kan få det temmelig underligt af at indtage, og musikken er som udgangspunkt rundet af tressernes rockmusik. Baby Woodrose burde altså slet ikke være så meget for mig. Bevares, jeg kan min rockhistorie til husbehov, og Beatles snurrede lystigt på grammofonen i mit barndomshjem, men ellers var det som nævnt musik fra en helt anden epoke og med en ganske anden æstetik, jeg har dyrket.
Når jeg her på det seneste er begyndt at holde så meget af Baby Woodrose skyldes det nok mest af alt, at de (jeg vælger at skrive de, selv om gruppens absolutte frontmand Lorenzo Woodrose skriver alle deres egne numre) laver mange vildt iørefalden popsange, man bare bliver glad i låget af at lytte til. Lorenzo har et sikkert øre for for hvordan en poptekst skal skrues sammen. Lyt fx til Somone to love , hvor rimene i slutningen af hver strofe driver sangen flot frem (ja, jeg HAR læst dansk på universitetet.).
Modsat en del af den ofte introverte ny-rock jeg i mange år har dyrket er Baby Woodrose sange oftest en udadvendt affære. Lyt fx til signatursangen Baby Blows Your Mind det er sådan en sang, der selvfølgelig sparker liv i kluddene i en svedig rockklub en sen nattetime. Men det er da i ligeså høj grad sådan en sang der en grå eftermiddag kan give konsulenten i den lyseblå skjorte et kick, der er bedre en 10 kopper kulsort kaffe, når han skal have noget fra hånden inden fyraften. Og det er jo det god musik blandt meget andet kan: Give energi og magi i hverdagen.
  
 

Nonner på søndagstur

Det er T, der har fotograferet. Hun har heldigvis ingen nonnedrømme, så vidt jeg er orienteret.

Vor mand i Krakow

Her står denne blogs signatur og kikker forelsket på en af Krakows mange smukke ejendomme. Han forestiller sig, at han bor i en af bygningens lejligheder, der vist alle har altaner. Han kunne leve af at skrive artikler hjem til den danske presse. Han kunne skrive om servertricernes ultrakorte nederdele, han kunne kloge sig på polske samfundsforhold, skrive indignerede tekster om den katolske kirkes enorme magt. Han kunne skrive sjove artikler om grupper af midaldrende svenske mænds voldsomme drukture om hvordan deres blikke allerede ved middagstid er så slørede af billige fadøl og vodka, at de ikke ænser byens skønhed. Og han kunne finde på en historie om den lokale fodboldklubs Wizla Krakows ultravoldelige hooligans, der sidste efterår bankede en håndfuld fans fra Legia Warzawa til døde. En ting er sikkert, hvis han en dag vinder den store gevinst i Lotto, køber han en lille lejlighed med altan i Krakow.